Onlineundervisning
62   16

Coronanedlukning er en gamechanger for digital undervisning

Danske lærere har fået en ilddåb i fjernundervisning. Fra nødundervisningens første fokus på træningsopgaver har lærerne nu kastet sig ud i at forsøge at få klassefællesskabet til at leve online. Særligt de yngste elever og dem med faglige udfordringer er kommet i klemme.

Kan man tage sine elever med på ekskursion online?

Anders Thorsen har i hvert fald tænkt sig at gøre forsøget. Efter den første uge, hvor nødundervisningen primært drejede sig om, at eleverne sad hver for sig og løste opgaver, kastede læreren sig ud i at afsøge mulighederne for at opretholde klassefællesskabet, selv om alle sidder derhjemme på grund af coronatruslen.

»I anden uge deltog jeg sammen med min 10. klasse blandt andet i drag banko via Facebook som led i et undervisningsforløb om humor og kønsidentitet. Vi har også holdt klassens time som videokonference med hver sin hjemmebagte kage«, fortæller Anders Thorsen, der er lærer i 8.-10. klasse på Bagsværd Kostskole.

»Næste led bliver at prøve at gå på museum online sammen som en slags ekskursion. Hvis ikke eleverne og jeg selv skal kede os ihjel, er det simpelthen nødvendigt at udforske grænserne«, siger han.

Artiklen fortsætter under banneret

Tre bølger under coronakrisen

Anders Thorsens tilgang afspejler en tendens, som Stig Toke Gissel, leder af Nationalt Videncenter for Læremidler, læremiddel.dk, har observeret i de første uger med nødundervisning over internettet i den danske folkeskole. Nemlig at den er faldet i tre bølger.

»Den første bølge var den første uges tid, hvor lærerne fokuserede på at lægge link til fagportalerne og træningsopgaver ud til eleverne. I starten var der tale om handletvang, der sikkert førte til en meget individualiseret læreproces, for bare at holde gang i en eller anden form for undervisning«, siger han.

»I anden uge gik vi ind i en ny bølge, hvor mange er begyndt at udnytte mulighederne for at skabe et fælles møderum for hele klassen online. For eksempel afholder mange skoler virtuel morgensang og opsamlingsmøder, når skoledagen er slut. Det sker fortrinsvis med det mål at holde fast i det sociale klassefællesskab, mens meget af selve undervisningen stadig er individuel løsning af opgaver«.

»Og så tror jeg, at vi lige om lidt kommer over i den tredje bølge, hvor lærerne finder måder at facilitere en undervisning på, der prioriterer de værdier, vi har i folkeskolen omkring dialog og samarbejde. Hvor man i højere grad udnytter mulighederne for at skabe en mere fagligt fokuseret virtuel klasserumsdialog, som gør, at man kan arbejde med mere komplekse og undersøgende opgaver«.

En gamechanger

I efteråret viste en stor international undersøgelse, Icils, at Danmark er det land blandt de 12 deltagende lande fra hele verden, hvor mest undervisning foregår digitalt. 72 procent af de danske lærere bruger it i undervisningen hver dag.

Det til trods mener Stig Toke Gissel ikke, at danske lærere har haft en lettere opgave i at omstille sig til at skulle undervise via internettet end lærere i andre lande, der har lukket deres skoler.

»Det har aldrig været intentionen med de digitale undervisningsmidler, der er udviklet, at de skulle bruges til at gennemføre undervisning uden for skolen«, siger han.

»Så selv om vi fra internationale undersøgelser ved, at danske lærere har taget digital undervisning til sig, så er det lidt af en gamechanger at skulle bedrive decideret fjernundervisning«.

Her peger Stig Toke Gissel på to grupper elever, man fra forskningen ved kan være særligt svære at undervise på afstand. Den første gruppe er de fagligt svage elever.

»Det er typisk dem med de største udfordringer, som har sværest ved at få optimalt udbytte af undervisningen, når den rykker fra et fysisk til et digitalt rum«, siger forskeren.

Den anden gruppe er de yngste børn, der har sværere ved at undvære, at læreren er fysisk til stede i lokalet.

»Forældrene har nok været den primære støtte for især de yngre elever. Vi ved fra forskningen, at digitaliseringen er mere udbredt i undervisningen af de ældre elever, og at de i højere grad er i stand til at navigere i det«, siger Stig Toke Gissel.

De yngste er udfordret

Silas Jonsbo er matematiklærer i indskolingen på Boesagerskolen i Smørum. Han har netop før dette skoleår skiftet fra at undervise i udskolingen til nu at undervise de yngste elever. Under nødundervisningen har han blandt andet givet eleverne opgaver, hvor de skal føre statistik over, hvor meget de for eksempel ser fjernsyn eller går tur. Men overordnet kan læreren godt genkende, at det er sværere at lave en åben undervisning i et virtuelt klassefællesskab i indskolingen.

»I indskolingen har eleverne iPads, mens de får Chromebooks på mellemtrinnet. Det betyder også, at de først får en Google-konto i 4. klasse. Det vil sige, at en række programmer, andre bruger til for eksempel at mødes med eleverne over video, bliver mere besværlige at bruge«, siger Silas Jonsbo.

Desuden oplever han, at det skal tænkes ind i undervisningen, at de yngste elever i højere grad svinger i koncentration i løbet af dagen, så de ikke nødvendigvis er klar til at modtage en fællesinstruks samtidig, når der skal læres nyt stof.

»Jeg har prøvet at lægge en så struktureret plan som muligt ud fra, hvad der skal nås. Men ikke nødvendigvis hvornår det skal nås. De små elever er mere svingende i dagsform, fordi de bliver mere påvirkede af, at alting pludselig er forandret«, siger Silas Jonsbo.

Han peger desuden på, at eleverne i indskolingen har sværere ved at håndtere, at teknikken driller. Og det gør den, når alle landets elever og lærere skal bruge de samme portaler samtidig.

»Det kan jeg også se med min egen niårige datter herhjemme. Hvis man har siddet og arbejdet hårdt, og halvdelen af opgaverne pludselig forsvinder, så bliver man altså ked af det«, siger han.

Læreren kan ikke undværes

Knas med teknikken er da også en af de ting, Stig Toke Gissel peger på som en udfordring ved at få skabt en autentisk dialog online.

»Man skal også skiftes til at tage ordet på en måde, der virker unaturlig for en flydende samtale. Endelig bliver det sværere at demonstrere ting. Der er nogle udtryksformer, der ryger, og som man skal finde en måde at genskabe på så godt som muligt online. Men det kan aldrig blive lige så effektivt som i et fysisk rum«, siger han.

Og hermed er vi for Stig Toke Gissel fremme ved en vigtig pointe. Han følger nødundervisningen i de danske folkeskoler med nysgerrige forskerøjne, men han regner ikke med, at man ender med at kunne konkludere, at særlig meget undervisning for fremtiden kan digitaliseres og gennemføres uden en lærer.

Men dermed ikke sagt, at der ikke kan vokse ting ud af den ekstraordinære situation, som det vil være interessant at følge senere. Nødundervisningen er nemlig en interessant prøve på, hvor gangbare nogle ideer egentlig er i virkeligheden, påpeger lederen af Nationalt Videncenter for Læremidler:

»Vi får testet nogle ting af i stor skala, som tidligere kun har været i skolen som modebølger og gerne brugt af lærere, der i forvejen var overbeviste om effekten«, siger Stig Toke Gissel og kommer med et eksempel:

»Flipped Learning var for et par år siden et bud på, hvordan man kan kombinere det online med det analoge og det synkrone med det asynkrone på en måde, så undervisningssituationen i klasserne bliver mere diskuterende og foregår på et højere taksonomisk niveau. Men det gik lidt i sig selv igen. Man må formode, at principperne bag bliver brugt i vid udstrækning i disse uger«.

Liveundervisning online

Stig Toke Gissel peger på en anden interessant tendens, som han vil iagttage med spænding fremadrettet. Nemlig den store popularitet, som for eksempel Alineas sofaskolen.dk og Randers Regnskov Live har opnået på rekordtid. For begges vedkommende er der tale om liveundervisning online, som gennemføres af andre end elevernes sædvanlige lærere. Den store popularitet har blandt andet betydet, at de har kunnet invitere prominente gæster i studiet.

»Når man underviser i den skala, har man også helt andre muligheder. Influenceren Lakserytteren har for eksempel været med i Sofaskolen. Det er der nok ikke mange lærere, der kan hamle op med i den daglige undervisning«, siger Stig Toke Gissel.

Han forestiller sig, at man fremadrettet også i mere normale undervisningssituationer kan lade eleverne deltage i et stort online-undervisningsfællesskab - som udnytter de muskler, det giver at være mange - mens den faste lærer efterbehandler undervisningen og kobler den til de materialer, eleverne bruger til hverdag.

»Der er helt klart muligheder i det«, lyder det fra Stig Toke Gissel.

Anders Thorsen er enig i, at tiltag som Sofaskolen vil kunne give nogle gode muligheder, hvis man fortsat kan trække på det i den daglige undervisning, når skolerne åbner igen.

»Men vi må ikke tro, at det kan erstatte læreren. Det er læreren, som kender klassen og den enkelte elev - og som kan tilpasse undervisningen til netop den gruppe elever, han sidder med. Det vil Lakserytteren aldrig kunne. Det svarer til, når vi tager på tur i teateret eller et andet sted. Det kan tilføje noget fedt til undervisningen, men det kan ikke erstatte den«, siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.872 andre er allerede tilmeldt