Alineas Sofaskolen har live-undervisning både på sofaskolen.dk og på Tv2's regional-tvstationer.

Guide til onlineundervisning

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Portaler og forlag til fri benyttelse

Forlaget Clio, som er en af landets største leverandører af onlineundervisningsmateriale, giver alle gratis adgang til alle sine læringsportaler. Se mere på clio.dk

Gyldendal lukker også op for sine fagportaler på gyldendal-uddannelse.dk

Alinea er gået i luften med tiltaget sofaskolen.dk. Forlaget sender liveundervisning via YouTube for mellemtrin og udskoling i matematik og dansk alle hverdage. Derudover giver Alinea elever, lærere og forældre fri adgang til sine undervisningsportaler og i-bøger på minside.alinea.dk via Uni-login.

Forlaget Dafolo er på banen med gratis opgaver og øvelser på dafolo.dk/gratislæring

Matematikportalen Skoledu.dk tilbyder også gratis adgang og en videoguide, der viser, hvordan man kan arbejde med de forskellige elementer i relation til fjernundervisning med Skoledu.

Naturfags- og matematikforlaget GO Forlag tilbyder alle sine digitale læremidler til skoler og uddannelsesinstitutioner, der ønsker at anvende dem til fjernundervisning. Skoler kan bestille adgang via goforlag.dk

Gratis bøger til børn og unge

Dansklærerforeningens Forlag har lukket op for gratis adgang til forlagets i-bøger. Det kræver, at den enkelte skole skriver til systime@systime.dk

Forlaget Carlsen har givet gratis adgang til en række bøger for børn og unge af blandt andre kendte forfattere som Sebastian Klein, Sarah Engell, Kim Fupz Aakeson, Katrine Marie Guldager og Jacob Riising. På khcarlsen.dk kan alle elever og lærere med et Uni-login gratis læse et bredt udvalg af forlagets bøger i den periode, hvor skolerne er lukket ned. Bøgerne kan bruges i deres fjernundervisning, og til et udvalg af bøgerne er der også udviklet gratis undervisningsforløb af nogle af landets bedste læremiddelforfattere.

Find dine fag på folkeskolen.dk

Folkeskolen.dk har samlet alle de faglige rådgiveres indlæg om fjernundervisning på en side, så du hurtigt kan finde dine fag og blive inspireret til onlineundervisning. folkeskolen.dk/1718494

Forløb til historie

Det coronalukkede Nationalmuseet har lagt undervisningsmateriale op på natmus.dk - små hæfter med opgaver om for eksempel vikinger, overtro (hekse og trolde) og oldtiden. Flere forløb har også filmklip, som man kan tilgå med Uni-login.

Musikken spiller videre

Hvis man har mod på at kaste sig ud i onlinemusikundervisning, har virksomheden Musikundervisning.dk et næsten gratis tilbud: Ring til 50 50 12 03, så vil virksomheden oprette en særlig underside, hvorfra skolens musiklærere selv kan invitere deres elever. Onlineundervisningen dækker både sang, klaver, guitar, banjo, tværfløjte og en hel del mere. Det koster 20 kroner per undervisningstime til dækning af omkostninger. Og det stopper ikke her til musikundervisningen.

Spil Smart har gjort sin musikfagsportal gratis i denne tid. Den finder du på spil-smart.dk. Også sangbanken på dansksangdigital.dk er gratis under skolernes lukning.

Oversigt over onlinetilbud

På emu.dk er der samlet inspiration og vejledning til lærere og skoleledelsens arbejde med fjernundervisning.

Den danske edtech-sektor, der producerer undervisningssoftware, har samlet et overblik over den digitale hjælp, som mere end 48 af landets edtech-virksomheder har valgt at tilbyde gratis, på siden edtechdonor.dk

Coding Pirates og Medierådet for Børn og Unge er ligeledes gået sammen om en oversigt, som børn og voksne sammen kan give sig i kast med.