Årets lærereksamener kan blive online-samtaler, hvor den studerende, eksaminator og censor sidder under hvert sit tag og mødes over Skype.

Læreruddannelsen gør klar til en hulens masse prøver over Skype

Hvis nedlukningen af Danmark fortsætter, kan tusindvis af lærerstuderende se frem til at blive eksamineret hjemme fra stuen eller spisebordet. Nogle prøver kan ende med at blive skudt til efter sommerferien.

Publiceret

SÅDAN KOMMER PRØVERNE TIL ATFOREGÅ

  • Den studerende er selv ansvarlig for at have en computer medkamera og mikrofon. Ellers må den studerende bruge sin telefon istedet
  • Et par dage før eksamen skal studerende og eksaminator testeudstyr og forbindelse og det rum, der skal anvendes tileksamen
  • Hvis man ønsker at bruge powerpoint eller lignende til prøven,skal det fremsendes til eksaminator på mail senest dagen før
  • Når prøven er slut, afbryder eksaminator og censor forbindelsentil mødet for at votere - og derefter deltager de igen i mødet,hvor du får feedback og karakter. Den studerende skal derfor blivesiddende foran skærmen, imens der bliver voteret
  • For at undgå snyd skal den studerende være den eneste i rummetunder prøven. Den studerende kan derfor blive bedt om at vise sitrum frem med sit kamera, så censor og eksaminator kan kontrollere,at der ikke er andre i rummet

Kilde: via.dk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Endnu er der ingen, der ved, hvor længe store dele af samfundet bliver bedt om at blive hjemme. Men på læreruddannelsen er man gået i gang med at forberede sig på, at forårets og sommerens mange prøver bliver virtuelle.

Det betyder, at de lærerstuderende risikerer, at deres eksamener bliver hjemme foran en skærm med en underviser og censor, der også befinder sig under hvert sit tag. 

Nødlov giver undervisningsministeren store muligheder

For læreruddannelsen har lavet en foreløbig plan om, at de mundtlige prøver så vidt muligt skal afholdes over Skype.

"Vi har jo prøver på landets læreruddannelsen nærmest fra nu og helt hen til, at vi går på sommerferien, så derfor må vi allerede nu forberede os på, at i hvert fald nogle af prøverne kommer til at foregå over Skype", fortæller formand for ledernetværket for læreruddannelsen Elsebeth Jensen.

Kan ende med tusindvis af Skypeprøver

Uanset hvor langt de studerende er på studiet, skal de efter planen have en eller flere prøver, inden de går på sommerferien. Det vil sige, at landets læreruddannelser kan stå over for at skulle forsøge at afholde tusindvis af virtuelle prøver i denne kommende tid.

"Det er enormt mange Skypeprøver, vi skal nå at afholde, og vi har endnu ikke overblikket over, hvor meget vi egentlig har kapacitet til. Derfor må vi også løbende se på, om vi kan nå at afholde alle prøver, og om der er nogle prøver, der kan gøres skriftlige", fortæller hun. 

Overvejer at reducere antallet af bedømmere

De lærerstuderende afslutter normalt hvert af deres tre praktikperioder med en praktikprøve. Efter første forløb eksamineres den studerende af sin vejleder fra studiet og praktiklæreren fra den skole, den studerende har været i praktik på. 

Lærerstuderende er i praktik uden elever: "Det er en tom følelse"

Ved de to sidste praktikprøver deltager derudover også en ekstern censor. Men sådan bliver det måske ikke i år, fortæller Elsebeth Jensen.

"Vi forsøger at lave en dispensation til, at det kun er vejleder og praktiklærer, der deltager. For vi synes simpelthen, at det er for meget, hvis der skal være tre bedømmere med, som fysisk hver især sidder derhjemme".

Prøver kan skydes til efter sommerferien

Det kan desuden komme på tale, at nogle af årets prøver bliver skudt til efter sommerferien for 1., 2. og 3. års studerende. 

"De 4. års studerende står i forreste række, så deres studie ikke bliver forlænget, og så prøver vi at gennemføre så mange af prøverne for de øvrige studerende, men nogle af dem vi nok blive skudt til næste semester, hvis ikke situationen ændrer sig". 

Hun har endnu ikke overblik over, om der er specifikke prøver, der ikke kan gennemføres, fordi de ikke passer til det virtuelle format. 

"Vi er udfordrede i forhold til fag som madkundskab, billedkunst, idræt og musik. Dér skal vi i gang med at undersøge, om det overhovedet kan lade sig gøre over Skype. For vi vil jo rigtigt gerne holde fast i de praktiske elementer, som jo er en af vores kendetegn på læreruddannelsen", siger hun.

Elsebeth Jensen fortæller, at man måske kan tænke sig, at de studerende optager en video af deres øvelse og så uploader videoen inden prøven. Men om det rent faktisk fungerer i praksis, er hun i tvivl om. 

Optagelsessamtaler bliver også over Skype

Søndag kl. 12 var der i øvrigt deadline for årets kvote 2-ansøgninger til at starte på landets videregående uddannelser efter sommerferien.

Læreruddannelsen oplevede en fremgang på sølle fem studerende

1.907 havde læreruddannelsen som første prioriet, og her skal alle studerende med et karaktersnit på mindre end 7 igennem en optagelsesprøve. Samtaler, der formentlig også vil foregå over Skype i et lidt reduceret format.

"Normalt sidder der to interviewere, men for at gøre det lidt mindre teknisk kompliceret vil vi se på, om vi kan nøjes med én interviewer".