Arbejdstid - lokalt
9   92

I Dragør sætter lederne tid på lærernes opgaver

Skolelederne i Dragør sætter tid på lærernes opgaver, før de taler med lærerne om opgaveoversigten. "Det giver rigtig god mening, at man ved, hvor meget tid der er til den enkelte opgave", siger skoleleder Claus Peter Andersen.

Ingen timetal, men en sikring af, at tiden til de enkelte opgaver er 'rimelig'. Skarpt skåret var det et af de markante budskaber i Lærerkommissionens rapport, som kom kort før jul.

Kommissionens medlemmer har mødt mange lærere, der ud over den planlagte undervisningstid også gerne ville vide, hvor lang tid skolelederen forventer, at læreren bruger på de enkelte andre opgaver - blandt andet forberedelse og efterbehandling af undervisningen. Men kommissionen har også mødt skoleledere, der mener, at tid på opgaverne vil gå hårdt ud over fleksibiliteten, når skoledagene skal planlægges.

Og kommissionen valgte at lytte til det budskab fra skolelederne, da den skrev sine anbefalinger Men det er ikke alle steder, skolelederne ikke vil  sætte tid på opgaverne. I Dragør på Amager har der været en lokal arbejdstidsaftale siden 2014. I den lokale aftale er der ikke et krav om, at skolelederne sætter tid på lærernes opgaver. Men det er alligevel blevet sådan, fortæller formand for Danmarks Lærerforenings Amagerkreds Ulla Erlandsen.

"Det er blevet sådan, at man efterhånden har fået aftalt på skolerne, at man får sat tid på sine opgaver. På nogle af skolerne har de haft det hele tiden. I starten var det skuffeagtigt, hvor lærerne fik lov at se en oversigt med tid på opgaverne, men den opgaveoversigt de fik udleveret var uden tiden på. Nu får lærerne opgaveoversigten med tid på opgaverne", siger Ulla Erlandsen.  

Artiklen fortsætter under banneret

Tillidsrepræsentant: Gennemsigtigheden gør, at folk har tillid til ledelsen

Der er tre folkeskoler i Dragør, og i dette skoleår har lærerne på alle tre skoler fået en opgaveoversigt med tid på opgaverne.

Lærer og tillidsrepræsentant på Nordstrandskolen i Dragør Marius Terkelsen mener, at opgaverne bliver mere overskuelige, når skolelederen er med til at prioritere, hvor meget tid, lærerne skal bruge på dem.  

"Opgaveoversigten ligner den, man fik i gamle dage, hvor der var undervisningstid, sat tid af til møder og fagteam, og hvad man ellers har af opgaver. Der er en individuel pulje til individuel forberedelse, men al tiden er faktisk sat i en ramme", siger han.

Han mener, at det er ubetinget godt for arbejdsmiljøet på skolen.

"Det betyder, at der generelt er en kæmpestor tillid til det stykke arbejde, der er gjort i forbindelse med årets planlægning. Alle kan se, hvad de skal lave. Det gør, at det er meget nemmere at administrere sin tid. Der en forståelse af, at den tid, der er givet er en form for en akkord, og der giver man og tager man. I den professionelle virkelighed får vi det til at gå op", siger han.

Han understreger, at lærerne underviser mere end før 2013, og det kan være svært at få tiden til at række. Men at tilliden til skoleledelsen er stor, fordi de tydeligt viser, hvordan de prioriterer den tid, som er.   

"Der er ikke noget skjult. Der er ikke nogen, der lige propper flere arbejdsopgaver ind, fordi der mangler penge. Det er tilliden og dialogen mellem parterne, der giver gode arbejdsforhold. Vi har tillid til, at de udstikker fair rammer til at arbejde under", siger Marius Terkelsen og tilføjer: "Når medarbejderne bliver vist den tillid, genererer det fleksibilitet og professionalisme i forhold til lærernes opgaveløsning".

Skoleleder: Vi bliver nødt til at tale sammen

Claus Peter Andersen begyndte som leder på Nordstrandskolen i august sidste år. Han har overtaget en forståelse om, hvor meget tid de forskellige opgaver på skolen udløser.

"Det giver rigtig god mening, at man ved hvor meget tid, der er til den enkelte opgave. Når vi sætter tid på opgaverne, sker det i dialog om, hvordan opgaverne skal løses, og hvor meget tid, der skal gives. Nogle gange vurderer vi forkert, men så finder vi ud af det. Vi har nogle fæles forståelser og er gode til at snakke om tingene", siger han.

Claus Peter Andersens ledelsesstil bygger på dialog og gennemsigtighed.

"Gennem dialogen har vi mulighed for at justere og få øje på de ting som udfordrer personalet i at løse de pågældende opgaver på den bedst mulige måde", lyder det fra skolelederen. 

Han kommer fra en skolelederstilling i Ballerup.

"Der gik man væk fra at sætte tid på opgaverne. Det gjorde arbejdet mindre gennemsigtigt for lærerne, og jeg hørte, lærere være udfordret på ikke at vide, hvor lang tid der var til den enkelte opgave", siger han.

Claus Peter Andersen understreger, at det ikke er let. Krav om flere undervisningstimer og færre midler til at drive skole for udfordrer også i Dragør. Men han mener, at tydelighed, dialog og synlig struktur giver de bedste muligheder for at drive skole.

"Før i tiden blev opgaven løst uden at skæve til tidsforbruget. I dag læner vi os op ad nogle gennemdrøftede fælles beslutninger om tid til opgaverne, og det skaber gennemsigtighed for alle. Hvis vi i planlægningsfasen ikke har været dygtige nok til at ramme det præcise behov, bliver vi nødt til rykke rundt, og det kan være svært, for vi har udfyldt hele vores råderum", siger Claus Peter Andersen.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ