Teknologiforståelse
2   18

Nyt fag er svært at forstå

Teknologiforståelse har i et år været på skemaet på 46 pilotskoler. Men undervisningsforløbene i det nye fag er så komplicerede, at lærerne ikke kan vurdere, om de når målet med undervisningen.

»Der er noget fundamentalt galt med den måde, man for nuværende prøver at opkvalificere lærerne til at undervise i det nye fag teknologiforståelse på. Der skal nye boller på suppen, hvis vi skal nå at blive klar til at kunne sætte faget på skoleskemaet inden for et par år«.

Sådan lyder dommen fra Lis Zacho, der er lærer og it-vejleder på Lindevangskolen i Frederiksberg Kommune. Som led i et pilotforsøg med den nye faglighed teknologiforståelse har hun det seneste år undervist skolens elever i faget.

Forsøget løber frem til sommeren 2021. Herefter skal politikerne tage stilling til, hvornår faget eventuelt skal rulles ud til alle skoler, og om teknologiforståelse skal være et selvstændigt fag eller integreres i eksisterende fag.

Til maj løftes sløret for Rambølls evaluering af første fase i forsøget. På et møde for forsøgsskolerne blev de foreløbige resultater for nylig præsenteret. Fagbladet Folkeskolen er i besiddelse af slides, der blev præsenteret på mødet.

Artiklen fortsætter under banneret

SAGEN KORT

Teknologiforståelse 46 skoler fordelt over hele landet deltager i Undervisningsministeriets treårige forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen. Skolerne arbejder med henholdsvis teknologiforståelse som et selvstændigt fag og integrering af teknologiforståelsesfagligheden i udvalgte eksisterende fag.

Evaluering Forsøget skal lede frem til en evaluering, der kan danne grundlag for en politisk beslutning om, hvorvidt teknologiforståelse permanent skal indføres som et nyt fag, integreres i eksisterende fag eller en kombination af disse. Evalueringen efter første år med forsøget er efter planen klar i marts. Forsøget løber frem til sommeren 2021.

Evalueringen peger på to store udfordringer:

At lærerne i høj grad læner sig op ad prototyperne i deres undervisning i faget og ikke selv er i stand til at vurdere, om undervisningen dermed lever op til Fælles Mål for faget. Og at lærerne har svært ved at vurdere elevernes udbytte af og progression i teknologiforståelse.

Undervisningen på pilotskolerne foregår ved hjælp af såkaldte didaktiske prototyper, det vil sige en form for overordnede undervisningsforløb, som lærerne i varierende grad forventes at tilpasse til deres undervisning. Forsøget har tre faser, og det er meningen, at prototyperne justeres til hver ny fase på baggrund af erfaringerne med den foregående.

Lærer: Det er ren overlevelse

På Lindevangskolen underviser Lis Zacho i teknologiforståelse som selvstændigt fag. Sådan afprøves fagligheden på 22 pilotskoler, mens andre 24 skoler gør sig erfaringer med at integrere teknologiforståelse i eksisterende fag. For hende vil det ikke komme som en overraskelse, hvis evalueringen næste måned ender med at pege på, at lærerne har svært ved at få greb om den nye faglighed.

»Første fase har været ren overlevelse, hvor vi ikke for alvor er blevet klogere på it-didaktik eller har udviklet et fælles sprog. Vi har undervist ud fra prototyper samt supplerende litteratur og videoer, som ofte er på engelsk. Men det er altså svært at stå som lærer i et nyt fag i den danske folkeskole og så undervise på det grundlag. Faget er endt med at blive vanvittig forberedelsestungt«, siger hun.

Prototyperne er udviklet af blandt andre pædagogisk konsulent ved professionshøjskolen Absalon Eva Petropouleas Christensen. Hun understreger, at meningen med prototyperne er, at lærerne tilpasser dem til deres konkrete undervisning og elevgruppe.

»I det arbejde kommer man ud i hjørnerne af fagligheden, gør sig erfaringer, giver feedback, der fører til tilretninger, og i fællesskab når vi frem til, hvordan en toning af fagligheden kan se ud. Og selvfølgelig sker der i det arbejde en vis form for kompetenceopbygning. Men man er næppe i nærheden af at have kompetencer svarende til linjefag i teknologiforståelse, når man har undervist i forsøgsfasen«.

Den foreløbige evaluering peger ifølge Folkeskolens oplysninger på, at det er vigtigt, at der afsættes godt med forberedelse til lærerne, der underviser i det nye fag, og at »arbejdet med prototyperne med fordel kan struktureres og understøttes mere effektivt«.

Læreruddanner: Skab en fælles faglighed

På Københavns Professionshøjskole deler dekan for læreruddannelsen Jakob Harder bekymringen for, om den nye faglighed når at blive konkret nok til, at læreruddannelserne i tide kan begynde at klæde fremtidens lærere på til at undervise i det.

»Vores hovedbekymring er, at man politisk sætter noget i værk, som lærerne ikke er klædt ordentligt på til. Nogle lærere vil kunne favne det qua nogle kompetencer, de har udviklet andetsteds, men det skal jo ikke være tilfældigt, om man som elev er på en skole, hvor der er lærere med en faglighed på feltet«.

Derfor efterlyser Jakob Harder, at der arbejdes målrettet på at etablere en faglig forståelse og et egentligt fagmiljø på tværs af fagfolk og pædagogisk personale om, hvad det indebærer af faglighed og didaktik at kunne undervise i teknologiforståelse i en dansk skolekontekst.

»Det er vi endnu langt fra«, siger han.

Evaluering: Viden spreder sig ikke

Men det er ikke kun på tværs af fagmiljø og praksis, det halter med at få delt viden om fagligheden. Ifølge de foreløbige resultater af Rambølls evaluering er der stor forskel på, om og hvordan viden om forsøget bliver spredt på skolerne.

Som en del af forsøget deltager lærerne i aktiviteter, der har til mål at øge deres egen viden om teknologiforståelse, som for eksempel et årligt seminar og en halvårlig faglig netværksdag.

Desuden er der aktiviteter, hvor lærerne sparrer med hinanden, som for eksempel to halvårlige såkaldte »læringscirkler«.

I evalueringen af de aktiviteter, der skal udvikle lærernes kompetencer, peger de foreløbige resultater på, at lærerne efterlyser bedre muligheder for at afprøve og dele erfaringer med de teknologier, der skal anvendes for at undervise efter prototypeforløbene.

Nogle skoler har gode erfaringer med at undervise en hel årgang samtidig, hvilket er en god måde at sikre lærernes indbyrdes sparring på.

Samlet set mener Lis Zacho ikke, at der i første fase af forsøget har været tale om en opkvalificering af lærerne, der kan skaleres, så alle folkeskoler på kort tid kan blive klar til at undervise i det nye fag:

»Indtil videre trækker lærerne primært på den faglighed, de har med fra de fag, de ellers underviser i«.

It-vejlederen understreger, at hun er glad for, at målene med faget er meget ambitiøse, så eleverne bliver klædt på til at skabe med teknologi og at forholde sig kritisk til den.

Ifølge Lis Zacho er det kompetencer, som eleverne også oplever som vigtige at få sat på skoleskemaet hurtigst muligt.

»Jeg kan mærke, at eleverne er topmotiverede, for de har fattet, at teknologiforståelse er livsnødvendigt, hvis man skal begå sig i et digitaliseret samfund. Derfor er det også ærgerligt, hvis vi ikke får klædt lærerne på til at give dem en undervisning med kvalitet«, siger hun.

(Opdateret 2/3 kl 8:30: I en tidligere version af artiklen fremgik, at Rambølls evaluering af første år med forsøget udkommer i marts. Det er ikke korrekt. Den lander først til maj.)


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.074 andre er allerede tilmeldt