Cigaretfiltrene, som faktisk består af plast, er et problem, fordi filtrene indeholder tungmetaller og kræftfremkaldende stoffer, som kan være skadelige for dyr, planter og miljø, forklarer lektor Kristian Syberg, der her kigger på affald, som 9. klasse på St. Magleby Skole har indsamlet.

57.000 skoleelevers arbejde: Cigaretskodder er den største kilde til plastikforurening

Over alt i den danske natur flyder det med plastaffald. Og omtrent hvert tredje stykke er et cigaretfilter. Det viser verdens første nationale, videnskabelige kortlægning af plastforurening, som 57.000 skoleelever har gennemført.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Masseeksperiment 2019 dokumenterer for første gang det samlede omfang af plastforurening i hele den danske natur.

I september 2019 indsamlede 57.000 elever fra grundskoler og ungdomsuddannelser systematisk plastaffald efter en videnskabelig protokol på udvalgte, afgrænsede områder.

Kun under 2 procent af områderne var uden plastaffald. 

Den markant største forurener viser sig at være plastproduktet cigaretfiltre. Eleverne har i alt indsamlet 112.000 skodder. Nummer tre på listen er chips- og slikemballage.

Masseeksperiment: Elever skal kortlægge plastforureningen

"Cigaretfiltrene, som faktisk består af plast, er et problem, fordi filtrene indeholder tungmetaller og kræftfremkaldende stoffer, som kan være skadelige for dyr, planter og miljø, og det tager år, før filtrene er væk. Alligevel smider folk rask væk skod og anden engangsplast ud i naturen, formentlig fordi produkterne ikke har nogen værdi for os", siger lektor i miljørisiko ved Roskilde Universitet og talsmand for MarinePlastic Kristian Syberg i en pressemeddelelse.

Flere pantsystemer?

Han påpeger, at næsten alt det affald, eleverne har fundet, er skrald, som danskerne har smidt fra sig på farten. Det er altså ikke affald fra husholdningen eller industrien.

"Vi må spørge os selv, om vi vil acceptere, at der ophobes engangs-plast overalt, som med tiden bliver til mikroplast, eller om vi skal forsøge at regulere denne adfærd. Måske skal der sættes flere skraldespande op, eller måske skal vi have flere pantsystemer, som vi kender fra plastflaskerne". 

Videncentret Astra står bag Masseeksperiment, som i 2019 var udviklet i samarbejde med MarinePlastic, det danske center for forskning i marin plastforurening - støttet af Velux Fonden.

"Endnu engang viser eleverne, at de er dygtige til at bruge den naturvidenskabelige arbejdsmetode. De har været stærkt engagerede i arbejdet, fordi deres data er efterspurgt af forskere i den virkelige verden. De oplever, hvordan de med naturvidenskabelige metoder kan indsamle data, som kan være med til at påvirke udviklingen i samfundet, og det er netop Astras formål med Masseeksperimentet", siger projektleder for Masseeksperimentet Lene Christensen. 

Det unikke datasæt om plastforureningen i Danmark bliver nu videnskabeligt publiceret i internationale tidsskrifter og præsenteret af MarinePlastic på den internationale konference SETAC, i Dublin i maj.

MarinePlastic har stået for analysen af elevernes indsendte prøver og den forskningsmæssige efterbehandling. Resultaterne vil blive registreret i Marine Litter Watch, en database udviklet af Det Europæiske Miljøagentur.

Elevernes kortlægning kan således få betydning for kommende europæisk regulering og lovgivning på området. 

Masseeksperimentet 2018: Skoleelever har fundet 10 nye bakteriearter