Skole-hjem-samarbejde
14   34

Når forældre bliver for meget

Problemer med forældresamarbejdet smitter af på ­læreres lyst til at blive i jobbet. Danmarks Lærerforening og Skole og ­Forældre er enige om, at der er brug for klare regler for kommunikationen og sprogbrugen mellem skole og hjem.

En lærer bliver bagtalt af en forældregruppe på Forældreintra. Forældrene kritiserer lærerens undervisning og tilgang til eleverne. De ønsker, at en vikar skal overtage klassen. Læreren bliver sygemeldt, og sagen anmeldes som en arbejdsskade.

Moren til en elev, som skolen har skrevet en underretning på, opsøger barnets lærer uden for klasseværelset. Hun sviner højlydt læreren til og opleves verbalt og fysisk truende af læreren, som flygter og låser sig inde i et tomt lokale, mens kolleger holder moren hen. Moren får efterfølgende af skolens ledelse forbud mod at nærme sig klasselæreren, men det respekterer hun ikke og prøver igen at komme i kontakt med læreren. Læreren bliver sygemeldt, og sagen anmeldes som en arbejdsskade.

Artiklen fortsætter under banneret

Begge sager er omtalt i en ny pjece om krænkelser mod lærere, som Danmarks Lærerforening (DLF) har sendt ud til alle landets lærerkredse. Foreningen har følt sig nødsaget til at handle, fordi man kan se, at problemet med forældre - eller elever - der opfører sig urimeligt og krænkende over for lærere, er taget til.

»Lærerne oplever helt klart, at samarbejdet med en mindre del af forældrene er mere problematisk, end det har været tidligere«, siger Thomas Andreasen, formand for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget i DLF.

I pjecen »Krænkelser - verbale og digitale. Hvad stiller vi op?« slår Lærerforeningen blandt andet fast, at krænkende handlinger kan opleves ekstra belastende, når de udøves af personer, der har en formel eller uformel magtposition - eksempelvis forældre.

KRÆNKENDE HANDLINGER

• At blive råbt ad eller latterliggjort

• Tilbageholdelse af nødvendig information

• Sårende bemærkninger, ubehagelige drillerier

• Angreb mod eller kritik af ens privatliv

• Nedvurdering af kompetencer, alder, køn, etnicitet

• Krænkende mails, sms, optagelse og deling af private billeder og videoer

Kilde: DLF's pjece »Krænkelser - verbale og digitale. Hvad stiller vi op?«

Ifølge Thomas Andreasen er der en tendens til, at nogle - ikke mange - forældre hurtigere kommer med grove meldinger og nogle gange vælger at hænge enten en enkelt lærer eller skolen ud på de sociale medier.

»Det er enormt frustrerende og belastende for den enkelte lærer, og jeg kan desværre godt genkende problemstillingen. Der er en gruppe forældre, hvor det stikker lidt af. Og vi ved, at problemer med forældresamarbejdet betyder noget for lærerne - herunder også deres interesse for at blive i jobbet«, siger formanden for DLF's arbejdsmiljø- og organisationsudvalg.

Forældre bliver frustrerede

At kommunikationen mellem skole og forældre indimellem stikker lidt af, genkender man på den anden side af »bordet« hos forældreorganisationen Skole og Forældre. Når foreningen fra enten medierne, lærere eller forældre hører om sager, hvor det går galt, er det ofte en fællesnævner, at »folk er meget ensidige og ikke rigtig kan se det fra de andres side«, fortæller foreningens formand, Rasmus Edelberg.

»Vi har jo det, der hedder Forældrerådgivningen, hvor forældre ringer ind, når de er frustrerede over kommunikationen fra skolen. Det er der meget af, og der rådgiver vi dem til at prøve at løse problemerne og også prøve at se det fra den anden side. Det bliver de nogle gange sure på os over. Men vi er allermest optaget af at fokusere på samarbejdet - til barnets bedste«, siger han.

FORSLAG TIL KOMMUNIKATIONSREGLER

• Skriv aldrig, når du er vred

• Vis åbenhed og respekt

• Hold en god og respektfuld tone

• Vær saglig

• Undgå personlige angreb

Kilde: DLF's pjece »Krænkelser - verbale og digitale. Hvad stiller vi op?«

Rasmus Edelberg peger på, at det er svært at løse problemer, der involverer elever, hvis lærere og forældre ikke har lært hinanden at kende.

»Hvis den kommunikation, man som forælder oplever fra skolen, udelukkende er problemmails om, at nu har Oscar været urolig i timen igen, så får man et skævt billede af, hvad der foregår, og så går man som forælder måske i forsvarsposition«, siger han og peger på en medvirkende faktor: At kommunikationen mellem forældre og skole er eksploderet, siden han selv var skoleelev:

»Den mængde af kommunikation - altså antal beskeder - som jeg modtog på tre måneder som forælder, svarer til, hvad mine forældre fik i hele min skolegang«.

Det er en iagttagelse, som forsker Maria Ørskov Akselvoll støtter. Hun ser en klar sammenhæng mellem nogle forældres grænseoverskridende adfærd og udviklingen i retning af mere og mere forældreinddragelse i skolen.

»Forældrenærvær« går ud over lærere

Sociolog Maria Ørskov Akselvoll, der står bag en ph.d.-afhandling med titlen »Folkeskole, forældre, forskelle« om ulighed i samarbejdet mellem skole og hjem, har i sin forskning ikke direkte mødt voldsomt ubehagelig kommunikation fra forældre. Men hun ser, at forældre i dag blander sig mere i undervisningen.

»Der er nok en tendens til, at det er de mest resursestærke, som tør komme med kritik, og som tør stille krav til lærerne. Disse forældre kommer let til at fylde i lærernes bevidsthed. I mit studie betød dette 'forældrenærvær' paradoksalt nok, at lærerne så informerede mere end nødvendigt på Forældreintra for at holde de mest ivrige forældre lidt på afstand«, fortæller Maria Ørskov Akselvoll.

Hun peger på, at der historisk set har været en udvikling i skole-hjem-samarbejdet, hvor grænsen mellem skole og hjem efterhånden er blevet ret udvisket. Især siden årtusindeskiftet er forældrene i stærkt tiltagende grad blevet inviteret ind i skolen og opfordret til at engagere sig aktivt i skolen både fagligt og socialt. På samme måde vil skolen også gerne fylde i familien, og krav og forventninger til forældres engagement er i dag historisk høje, påviser Maria Ørskov Akselvolls forskning.

Hun peger samtidig på, at den digitale kommunikation i høj grad har været med til at udviske grænsen mellem skole og hjem.

»Det tænker man måske ikke over, men det er altså ikke så lang tid siden, at man som forælder ikke fik daglige beskeder fra skolen. Grænsen er væk, og det skyldes delvis, at skolerne har manglet en bevidst strategi for, hvordan digital kommunikation skal anvendes klogt i samarbejdet med forældrene. Derfor er det måske ikke så overraskende, at vi nu ser et behov for netop grænser. For der er tilsyneladende ingen grænser for, hvor meget forældre kan engagere sig i deres børns skoleliv, og det er de jo blevet opfordret til i årevis. Nu gør de så det, men går i nogle tilfælde måske lidt for langt, for der er ikke rigtig nogen, der har været tydelige omkring, hvor stoplinjen er«, siger hun og tilføjer:

»Set i det lys tror jeg, at lærerne ubevidst kan have svækket deres egen professionelle autoritet, ved at de har inviteret forældrene så meget ind i skolen«.

Sæt regler for kommunikationen

I DLF's pjece om krænkelser er et af budskaberne netop, at skolerne skal være mere bevidste om, hvordan de kommunikerer med forældrene, og pjecen kommer med en række gode råd til, hvad der bør indgå i en kommunikationspolitik. Den skal blandt andet beskrive, hvilken sprogbrug forældre og lærere forventes at bruge, og hvor ofte man sender mails, og hvor hurtigt man forventes at svare - ligesom det bør slås fast, at dårligt sprog ikke accepteres.

For de verbale eller digitale krænkelser kan have store konsekvenser for den udsatte lærer, understreger pjecen fra DLF. Reaktionerne kan spænde fra svag uro og ængstelse til kronisk stress. Derfor skal den enkelte lærer ikke stå alene med ubehaget, når kommunikationen med forældrene kører af sporet.

»Det er vigtigt med en kommunikationspolitik, for hvis der er klarhed om, at forældre går over stregen i kommunikationen med læreren, så er det skolens ledelse, der tager over«, siger Thomas Andreasen.

Og klarhed om kommunikationen mellem skole og hjem er den rigtige vej at gå, synes også formanden for Skole og Forældre.

»Hvis vi virkelig vil gøre det godt med samarbejde og god kommunikation og gensidig forståelse af roller og ansvar, så handler det om at have nogle fælles principper for, hvad der er god kommunikation på skolen«, siger Rasmus Edelberg.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ