Fravær
0   1

Hurtig indsats får elever tilbage i klassen

I Hvidovre Kommune samarbejder en taskforce med lærerne om at få elever med skolevægring tilbage i skolen i løbet af få uger. Projekt U-Start skaber resultater og har gjort lærernes arbejde nemmere.

Folkeskolen er et tankskib, der først ændrer kurs, et godt stykke tid efter at man drejer på roret, og det kan børn med skolevægring ikke bruge til ret meget. De har brug for en vandscooter, der kommer hurtigt op i fart og kan vende på en tallerken. Det er en af de foreløbige erfaringer, man har gjort i Hvidovre Kommune. Her viser et nyt projekt mod skolevægring, at hurtige og fleksible indsatser gør en forskel for elever med problemer, der holder dem væk fra klasselokalet.

Per Granno er AKT-lærer (adfærd, kontakt, trivsel) i Gungehusskolens resurseteam og er desuden en af skolens fraværskoordinatorer, der registrerer bekymrende fravær. Han har tidligere oplevet sin andel af brandslukning i skolevægringssager. For indsatserne blev ofte sat for sent i gang, ventetiderne var lange, og sagerne rullede først, når skaden var sket.

»Tit blev vi først opmærksomme på problemet, når en elev ikke havde været i skole i et halvt år, så vi var hele tiden på bagkant. Derudover var der alt muligt bureaukrati frem og tilbage med kommunen, og der var meget ventetid. Og i den ventetid fik barnet bare lov til at være derhjemme«, fortæller Per Granno, der kalder arbejdsgangene for »ret frustrerende«.

Men efter at kommunen sidste år søsatte projektet U-Start på fire folkeskoler, er sagsbehandlingen af underretninger speedet op. Børn, der før måtte vente i måneder på at få hjælp, er i behandling og har et tilpasset skoletilbud, få uger efter at deres sag er blevet oprettet. En taskforce bestående af to børnepsykologer, en psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), en familierådgiver og en pædagoguddannet kontaktperson fra kommunen skræddersyr en plan med individuelle indsatser for det enkelte barn med et fælles mål: At få barnet tilbage i skole. Og teamet handler hurtigt.

Artiklen fortsætter under banneret

»Hvis vi sender en elevsag op mandag, så har vi svar allerede onsdag. Vi skal stadig underrette på en sag, men nu skal vi ikke vente på, at underretningen kommer gennem systemet, før der sker noget, for i U-Start arbejder de sideløbende med underretningen«, siger Per Granno.

Arbejder mere på tværs

Tanken bag U-Start opstod, da man i kommunen, trods mange forskellige tiltag, måtte indse, at indsatserne mod skolevægring ofte var forgæves, og resurserne spildt. Selv om der blev fulgt op på underretninger om for højt fravær, var der et meget afgrænset fokus på barnets problemer i de enkelte dele af forvaltningen. Det spændte ben for de gode intentioner, fortæller Thomas Bjørn Hansen. Han er ansat i Hvidovre Kommunes familiecenter og er leder af U-Start.

»I PPR var man optaget af barnets særlige undervisningsbehov, og familiebehandlerne fokuserede primært på barnets situation hjemme og mindre på barnet i skolesammenhænge. Der blev ikke iværksat en samlet koordineret indsats, der fokuserede på at få barnet i skole. Det gik op for os, at hvis vi ikke arbejdede mere snedigt på tværs, ville vi løse hver vores opgave, men ikke tilfredsstillende«, siger han.

Med et tilskud fra Socialstyrelsen på 1,8 millioner kroner til at søsætte projektet samlede man fagpersoner, der allerede var i kommunen, i en tværprofessionel taskforce. Og nu arbejder teamet fra begyndelsen af en sag på at foretage samlede vurderinger af, hvad der er svært for barnet, og finder løsninger i fællesskab - i stedet for som før at arbejde i hver sin retning.

»Det påvirker den type behandling, som vi fokuserer på at gennemføre. Det kunne for eksempel være at arbejde med angst og eksponering i forhold til skolen. At få barnet en lille smule i skole og så øge barnets tilstedeværelse i skolen og arbejde med angst på den måde i stedet for at sidde og tale om angsten som noget, der findes i familien. Vores fælles mål om at få barnet i skole guider os i alt, hvad vi gør«, siger Thomas Bjørn Hansen.

Intens koordination er nødvendigt

Samtidig sørger teamet for realistiske løsninger for det enkelte barn. For hvis et barn ikke har været i skole i to år, kommer det ikke tilbage på et fuldt skema efter 14 dage. Derfor bliver der i de skræddersyede forløb bygget stilladser op omkring eleverne, så de får støtte og en oplevelse af at lykkes. Teamet arbejder i etaper, hvor de sikrer, at der hele tiden er en gradvis udvikling, og de justerer indsatserne efter behov.

Den gradvise justering af børnenes vej tilbage i klassen vækker begejstring blandt lærerne. I sit arbejde i Dansborgskolens resurseteam kan lærer Michael Norre se, hvordan tæt kommunikation med lærerne og koordinering af børnenes hverdag baner vejen for den nødvendige fleksibilitet.

»I U-Start følger vi eleverne meget tæt. Teamet i U-Start koordinerer med eleverne nærmest fra dag til dag, så hvis man kan se, at eleverne ikke kommer i skole, selv om de har gode intentioner om det, ændrer vi skemaet med det samme«, fortæller Michael Norre.

Hvor U-Start er tovholder på alle sager, betegner Michael Norre sig selv som projektets forlængede arm, der sørger for, at alle indsatserne træder i kraft, og de nødvendige justeringer og undervisningstiltag bliver ført ud i livet på skolen. Derfor er han i daglig kontakt med den centrale taskforce på mail og sms, så de sammen følger op på de enkelte sager og foretager de nødvendige ændringer.

»Det tager meget af ens tid. Men kommunikationen er vigtig, for at man ikke taber de her børn en gang til, og jeg kan se på eleverne, at det gør noget godt«, siger Michael Norre, der foreløbig har afsluttet en enkelt sag, hvor en elev kom godt videre i gymnasiet efter flere års fravær.

Opmærksom på advarselstegn

Men det lykkes ikke altid at få elever tilbage i skole, erkender Per Granno. Han kender til sager, hvor det er svært at se løsninger. Gungehusskolen er nemlig en af de skoler, der er hårdt ramt af højt elevfravær, fortæller han. Men U-Start har lettet hans arbejde i resursecentret, samtidig med at han har lært at være opmærksom og reagere hurtigt på de advarselstegn, der viser sig, når en elev er ved at udvikle skolevægring.

»Før i tiden var det op til lærerteamet at vurdere, om der var tale om bekymrende fravær. Men hverken vi eller skolens øvrige lærere var opmærksomme på, at drypvis fravær kan være et tegn på begyndende skolevægring. Hvis jeg som fraværskoordinator i dag konstaterer, at en elev har drypvis fravær, så går maskineriet i gang uden om lærerteamet«, siger han.

I dette efterår rulles U-Start ud på endnu en af Hvidovres skoler, og på længere sigt håber man, at projektet kan startes op på alle skoler i kommunen. Indtil videre er der tilfredshed at spore blandt lærerne i de evalueringer, der er gennemført på projektet. Projektets leder, Thomas Bjørn Hansen, mener, at erfaringerne med U-Start viser, at der er hårdt brug for ændringer i den måde, man forvalter sagerne på. Især fordi skolevægring er et stigende problem i hele Danmark.

»Det er en national udfordring. Vi bliver nødt til at tillade os selv at eksperimentere med løsninger, for der er meget, der tyder på, at vores traditionelle måder at løse det på ikke er gode nok. Så kommunerne er nødt til at søge nye veje. Det kræver mod og risikovillighed«, siger han.

Det har U-Start opnået

Ti måneder efter at U-Start blev sat i gang som forsøg på fire af Hvidovre Kommunes folkeskoler, har teamet haft 26 sager om skolevægring.

Tre sager er afsluttet, da eleverne ikke længere har bekymrende fravær, og i over halvdelen af de 23 igangværende sager er eleverne tilbage i skolen og følger klassens skema. Syv elever går fortsat ikke i skole.

Dette efterår er U-Start blevet udbredt til endnu en skole, og på sigt er det håbet, at alle skoler i kommunen skal være med i projektet.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

PPR-netværket er for ansatte og andre med interesse for Pædagogisk Psykologisk Rådgivningsområdet. I samarbejde med Samrådet af Specialpædagogiske Foreninger i DLF. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
513 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.275 andre er allerede tilmeldt