Debat Kronik DLF's folkeskoleideal
1   8

Skolemødet – en invitation til en ny samarbejdsmodel for folkeskolen

Med afsæt i Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal samler DLF forskere, politikere og praktikere fra lærerprofessionen til skolemøde i dag den 5. december. Håbet er at finde et afsæt til en fælles samarbejdsform for folkeskolen.

Folkeskolen er Danmarks vigtigste samfundsinstitution. Den giver de kommende generationer den afgørende grunduddannelse og yder et helt afgørende og unikt bidrag til deres dannelse, og så har folkeskolen en uvurderlig betydning for den samfundsmodel, vi har valgt i Danmark. Folkeskolen skal tages alvorligt, og den fortjener, at vi seriøst samarbejder om at gøre den så god for eleverne og for samfundet som overhovedet muligt. Skolemødet er netop en invitation til, at vi sammen udvikler en ny og langt mere kvalificeret måde at samarbejde om folkeskolen på.

I foråret 2018 indgik vi aftalen om Ny start. Det er åbenlyst for enhver, at aftalen kom i hus, fordi parterne var presset til at finde et alternativ til endnu en ødelæggende konflikt på undervisningsområdet - ikke just det bedste udgangspunkt for et godt samarbejde, kunne man mene. Her halvandet år senere kan vi imidlertid konstatere, at samarbejdet i mange kommuner og samarbejdet centralt mellem KL og Danmarks Lærerforening (DLF) rent faktisk er blevet klart forbedret. Kernen i det aftalte forpligtende samarbejde var og er at skabe størst mulig kvalitet i undervisningen, understøtte et godt arbejdsmiljø og styrke den professionelle kapital.

Artiklen fortsætter under banneret

Skolemødet kan ses som en naturlig og nødvendig udvikling af aftalen om Ny start, hvor også politikerne på Christiansborg indgår. De politiske partier har generelt udtrykt deres opbakning til aftalen, og i det politiske grundlag for regeringen står der direkte, at en ny regering aktivt vil bakke op om den aftale, som Danmarks Lærerforening og KL har indgået om Ny start.

Skolemødet indledes med en kort præsentation af Danmarks Lærerforenings folkeskoleideal, der som bekendt er en del af vores - lærerprofessionens - bidrag til debatten om, hvorfor vi holder skole i Danmark. Vi kommer på ingen måde med en facitliste, men vi håber, at vi med folkeskoleidealet kan bidrage til en fælles og grundig refleksion over folkeskolens rolle i fremtidens samfund. Med en forståelse for hinandens udgangspunkt og forhåbentlig en højere grad af fælles kompasretning for folkeskolen får vi et langt bedre afsæt til at finde fælles brugbare løsninger på folkeskolens udfordringer.

Samfundskontrakt om folkeskolen

Og det er der i høj grad brug for. I perioden fra 2003 til 2013 på bare 11 år blev der gennemført ikke mindre end tre omfattende skolereformer. Som en markant modsætning hertil er der i et land som Finland ikke gennemført en eneste skolereform i mere end 30 år. I Finland er der en lang tradition for, at der er en samfundskontrakt om, at grundskolen udvikles i fællesskab, og grundskolen dermed ikke er en partipolitisk kampplads. Grundpillen i den finske model er et tæt samarbejde mellem lærerprofessionen - lærere og skoleledere - uddannelsesforskerne og politikerne. Internationalt benævnes denne konstruktion også for treklangen. Når der konstateres en udfordring i grundskolen, mødes »treklangen« for at drøfte mulige løsninger, der bygger på den viden, der er til rådighed via den pædagogiske forskning og lærerprofessionens praksiserfaringer. Målet er dels at sikre, at de politiske beslutninger bygger på et solidt vidensgrundlag, dels at skabe de bedst mulige forudsætninger for, at ændringerne bliver implementeret i skolens dagligdag.

Gennem de seneste ni år har vi deltaget i det årlige International Summit on the ­Teach­ing Profession, der afholdes i et samarbejde mellem vores verdensorganisation Education International (EI), OECD og værtslandet. Konferencernes deltagere udgøres af de deltagende landes undervisningsministre, formændene for landenes lærerorganisationer og højt respekterede uddannelsesforskere. På disse højt profilerede konferencer er betydningen af samarbejdet om skolens udvikling gennem »treklangen« gang på gang blevet fremhævet, og OECD har påvist, at en succes­fuld udvikling af skolen er helt afhængig af, at lærere gennem deres faglige organisation inddrages og tager et medansvar for skolen udvikling.

OECD og EI har endvidere påvist, at styrker vi lærernes self-efficacy, bidrager det til, at eleverne får en god skole. Self-efficacy betyder i den forbindelse, at læreren oplever at have muligheder og faglige forudsætninger for at kunne lykkes med undervisningen, og at læreren oplever at have indflydelse på skolens og undervisningens udvikling. Der er derfor al mulig grund til at styrke samarbejdet på alle niveauer.

Et konkret afsæt

Vi håber, at vi med Skolemødet kan introducere den samarbejdsmodel - »treklangen« - der anbefales internationalt, og som vi har spirende erfaringer med fra vores samarbejde med KL og samarbejdet i flere kommuner. Helt konkret har vi bedt forskellige forskere om kort at præsentere noget af den tilgængelige viden, vi har om mulige bidrag til løsning af nogle af folkeskolens konkrete udfordringer. Blandt andet vil vi få et oplæg om mulighederne i co-teaching som en del af løsningen på inklusionsudfordringen. Vi vil på baggrund af den præsenterede viden drøfte, hvordan den kan omsættes til konkrete politiske initiativer centralt og lokalt.

Vi er naturligvis helt klar over, at vi på ingen måde med Skolemødet finder løsningen på komplicerede udfordringer som inklusion, men vi håber som sagt, at mødet kan bruges som afsæt til, at vi fremadrettet kan få etableret en langt mere konstruktiv samarbejdsrelation og samarbejdsform om folkeskolens udfordringer.

Vi har med glæde konstateret, at der fra politisk hold i stigende omfang udtrykkes opbakning til lærernes, børnehaveklasseledernes og skoleledernes indsats i folkeskolen og en vilje til at styrke samarbejdet om skolen. Det vil vi gerne kvittere for ved med Skolemødet at sende et entydigt budskab om, at vi er klar til at påtage os vores del af ansvaret for, at samarbejdet kan realiseres, så vi sammen kan styrke kvaliteten af det, der er og bliver folkeskolens kerneopgave, nemlig undervisningen af de kommende generationer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ