DLF-kongres '19
3   29

Folkeskoleidealet vækker begejstring

Danmarks Lærerforenings kongres har med overvældende flertal vedtaget det folkeskoleideal, der skal være DLF’s bud på, hvilken vej folkeskolen skal gå i fremtiden.

"Jeg kan huske, da folkeskoleidealet blev foreslået. Og jeg husker, at jeg sagde: 'Det er jeg imod. Skolen er ikke vores, derfor skal vi ikke have et skoleideal. På den baggrund kom jeg med i inspirationsgruppen. Det er sejt gjort af Danmarks Lærerforening - og inklusion i praksis". 

Formand for Rudersdalkredsen, Marianne Toftgaard, modtog en del latter og klapsalver på baggrund af den bemærkning, da hun som den første stod på talerstolen for at diskutere folkeskoleidealet - og salen klappede igen, da hun forlod talerstolen efter at have forklaret, hvorfor hun nu synes, at Danmarks Lærerforenings kongres skal stemme for folkeskoleidealet.

Artiklen fortsætter under banneret

Folkeskoleidealet - den korte version

I

I folkeskolen undervises med udgangspunkt i skolefag, der repræsenterer fælles viden, som styrker elevernes udvikling og giver dem mulighed for at handle på baggrund af kundskaber, færdigheder og kritisk dømmekraft.

II

I folkeskolen styrkes samfundets sociale sammenhængskraft ved, at alle elever uanset baggrund og forudsætninger mødes og udvikler potentialer, drømme og forventninger til livet.

III

I folkeskolen indføres eleverne i samfundets demokratiske principper gennem undervisning og aktiv deltagelse i klassens og skolens sociale strukturer.

IV

I folkeskolen indføres eleverne i samfundets kulturer og værdier i og gennem tiden, de møder kulturel mangfoldighed og lærer at deltage i bærende fællesskaber.

V

I folkeskolen opnår eleverne gennem undervisningen forståelse for kulturelle og sociale værdier i verdenssamfundet og bliver derigennem inspireret til at kunne tage stilling og deltage aktivt i internationale sammenhænge og fællesskaber.

VI

I folkeskolen mødes alle elever af ligeværd og retfærdighed, de udfordres og bliver i stand til at træffe reflekterede valg for   deres videre liv og uddannelse.

VII

I folkeskolen leves det gode børneliv, hvor alle indgår i værdifulde relationer og fællesskaber og oplever en skoletid, der har værdi i sig selv.

VIII

I folkeskolen møder eleverne en undervisning og samværsform, der er mangfoldig og som gennem forskellige arbejdsformer skaber rum for fordybelse, eksperimenter, samtale, undren, refleksion og erkendelse.

IX

I folkeskolen har lærerne på baggrund af deres faglighed og professionelle dømmekraft ansvaret for skolens undervisning og dannelsesopgave samt at bidrage til folkeskolens udvikling.

X

I folkeskolen er der gensidig respekt mellem politikernes ansvar for at fastlægge skolens formål og de fagprofessionelles råderum til at beslutte, hvordan formålet indfries og opgaverne udføres.

Se hele folkeskoleideal-teksten under artiklen

"Det sidste punkt lægger vægt på, at skolen er folkets skole. Og da politikerne er valgt af folket, er det dem, der skal bestemme skolens formål. Men der står også, at det er os som profession, der fører deres folkeskole ud i praksis. Vi skal have vores professionelle råderum. Politikerne skal ikke blande sig i detaljerne og vi har et kæmpe ansvar. Vi har ret til at prøve af og til at fejle. Men vi har også pligten til at begrunde, hvorfor vi gør, som vi gør. Nu også med baggrund i vores ideal, for det er det, vi tror på". 

Hvorfor er der ingen overskrifter?

Mange flere flotte ord fulgte i de efterfølgende taler. "Folkeskoleidealet kommer til at styrke vores profession", "det vil samle hele folkeskolen" og "kan udligne skel mellem små og store medlemsgrupper" lød det blandt andet, da de delegerede fik ordet.

Men der er altid plads til forbedring. Blandt andet mente et par talere, at folkeskoleidealet mangler overskrifter - de enkelte afsnit er forsynet med romertal.

Hovedstyrelsesmedlem Tine Agenskov, fortalte, at de i Thy-Mors Lærerkreds, som hun kommer fra, havde fået at vide, at overskrifterne kunne komme til at lukke diskussionerne om idealet ned for tidligt.

"Men jeg tror, at det her gør det modsatte. Det siger min erfaring, når jeg har været ude at snakke med folk, der ikke vidste, hvad idealet handlede om. Men selv om det bliver uden overskrifter, vil jeg elske det alligevel. For der er lagt så meget arbejde og hjerteblod i det".

Forslaget om overskrifter blev dog stemt ned af kongressen.

Et ord i vejen

Der var talere, der pointerede ord, de gerne så udskiftet med andre og efter deres mening mere fyldestgørende ord.

Niels Munkholm Rasmussen fra Odense Lærerforening foreslog blandt andet, at ordet "samtale" erstattede "mundtlighed" i punkt VII. Og han ville gerne have punktet uddybet med:  

"Folkeskolen er præget af en høj grad af mundtlighed i undervisningen med fortælling og samtale, hvor hukommelsen skærpes, og eleverne får et sprog, som muliggør kritisk tænkning og personlig stillingtagen på grundlag af etiske overvejelser".

"Skriftligheden fylder mere og mere i skolen, blandt andet på grund af flere test og læringsplatforme", forklarede Niels Munkholm. "Derfor er det vijtigt at skrive 'mundtlighed' i stedet for 'samtale', da det er overkategorien. Med 'mundtlighed' bevarer vi den aktive samtale, snakken om etik og den mundtlige evaluering. Ellers kan vi bare sætte den foran en læringsplatform, indtil de går ud af 9. klasse", 

Det fremsatte han som forslag. Men Lærerforeningens hovedstyrelsemente, at ordet "samtale" også indeholder mundtlighed. Munkholm stod fast, og hans forslag kom til afstemning, men blev stemt ned.

Dorte Fisker fortalte på Aarhus Lærerforenings vegne, at kredsen gerne så, at hovedstyrelsen overvejede at fjerne ordet "bedømmelse" og kun lade "evaluering" stå tilbage i punkt seks,der handler om elevernes videre uddannelsesforløb.

"Vi er ikke imod karakterer, for vi synes, at evaluering også indbefatter dem. Men hvis vi vil være med til at neddrosle den præstationskulturen, skal vi turde at tage ordet 'bedømmelse' ud af vores ideal".


Folkeskoleidealet skal ud at leve 

Derudover var der mange råd til, hvordan folkeskoleidealet skal få liv efter kongressen. Både Skole og Forældre, Skolelederforeningen, politikerne og professionshøjskolerne blev nævnt som aktører, der er interesserede i at høre mere om idealet. De lærerstuderende fortalte blandt andet, at de i forvejen bruger lærernes professionsideal på læreruddannelsen:

"Allerede på mit første semester af læreruddannelsen havde jeg fornøjelse af at løbe ind i professionsidealet, og mine medstuderende og jeg arbejder stadig med det. Derfor er jeg også vanvittig begejstret for folkeskoleidealet, og vi i Lærerstuderendes Landkreds vil bestemt tage det med ud på læreruddannelserne", sagde lærerstuderende Lucca Hagen fra talerstolen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ