Selvom Undervisningsministeriet opererer med en økonomisk model, der i løbet af de kommende syv år vil betyde besparelser på 400 millioner kroner på 10. klasse, afviser undervisningsminister Margrethe Vestager, at det er økonomi, der skal afgøre, hvad der skal ske med folkeskolens ældste klassetrin.

- Den slags betragtninger vil ikke være udslaggivende, når vi om kort tid har fundet ud af, hvordan fremtidens 10. klasse skal fungere, siger Margrethe Vestager.

Den store besparelse fremgår af et nyt fortroligt papir fra ministeriet, som Folkeskolen er kommet i besiddelse af. Her opstilles to scenarier, hvor man fremskriver elevbestanden i 10. klasse frem til år 2005.

Det ene scenario går ud på ikke at ændre på mønstret for 1997. Andelen af en årgang, der går i 10. klasse, er som i dag 68 procent, og som i dag går en tredjedel af eleverne på efterskole. Fordi antallet af 15-16-årige stiger, vil dette scenario betyde et samlet elevtal i 10. klasse på 44.000. Heraf vil 14.700 gå på efterskole.

I det andet scenario forestiller man sig en mere målrettet 10. klasse, hvor det er lykkedes at bringe situationen tilbage til 1990-niveau. Kun 60 procent eller 39.000 går i 10. klasse, og efterskolefrekvensen er 21 procent svarende til 8.000 elever.

Det første scenario vil føre til en samlet offentlig merudgift på godt 300 millioner kroner, hvoraf staten skal betale en tredjedel.

Det andet scenario vil føre til en mindre offentlig udgift i forhold til i dag på 100 millioner kroner. De offentlige udgifter vil desuden blive anderledes fordelt, så staten ender med at spare 300 millioner kroner.

Drøftelser er i gang

Hvis scenario to skal realiseres, vil det kræve flere ting:

- Der skal oprettes 10. klasse på erhvervsskolerne, men kun en halv 10. klasse. Det andet halve år skal bruges på brobygning.

- Der fastsættes et minimumselevtal på for eksempel 18. Det vil også være med til at sikre, at eleverne skifter miljø, og at der bliver et bedre fagligt udbud.

- Den offentlige betaling til efterskolerne skal laves om, så den bliver magen til betalingen til de frie grundskoler. Derved kommer kommunerne til at finansiere en større del og staten en mindre del. Det vil ifølge det fortrolige papir øge 'kommunernes incitament til at intensivere vejledningsindsatsen på folkeskolens 8. og 9. klassetrin', så færre vælger at gå i 10. klasse.

- Man kan også tænke sig en model, hvor staten overtager det økonomiske ansvar for alle 10.-klasser og bagefter trækker pengene hjem fra kommunerne. Hermed kan kommunerne ikke længere 'spekulere i, hvorvidt det er billigere - set med kommunale øjne - at eleven går på efterskole frem for folkeskole'. Det har imidlertid den svaghed, at incitamentet til at få 'de potentielle 10.-klasse-elever til at gå direkte videre til en ungdomsuddannelse' vil forsvinde.

Margrethe Vestager er i øjeblikket ved at drøfte 10. klasses fremtid med de uddannelsespolitiske ordførere fra de to regeringspartier, og hun vil ikke føre forhandlingerne i Folkeskolen. Hun afviser dog, at det skal være besparelseshensyn, der skal afgøre, hvor forhandlingerne skal bevæge sig hen, og også, at erhvervsskolerne skal kunne oprette 10. klasse.

Hun venter, at der her i starten af Folketingets nye samling vil kunne fremsættes et lovforslag, der dækker såvel vejledning, 10. klasse som en reform af ungdomsuddannelserne.

Den uddannelsespolitiske ordfører for Socialdemokratiet Hans Peter Baadsgaard er glad for, at erhvervsskolerne er på vej ud af forhandlingerne. Han håber på, at man ender med en model, der betyder, at 10.-klasserne samles i centre.

Om de økonomiske scenarier siger han:

- Det vil være uansvarligt, hvis politikerne ikke undersøger, hvordan man set ud fra en pædagogisk synsvinkel kan få mest for pengene. Der er intet odiøst i den slags beregninger.

Formanden for Danmarks Lærerforenings pædagogiske udvalg, Jørgen Stampe, ser anderledes på det.

- Den slags beregninger får mig til at synke en ekstra gang. I et forsøg på at effektivisere glemmer man fuldstændigt at tage hensyn til den enkelte unges udvikling, og man undervurderer, hvor komplekst det samfund er, som de unge skal leve op til. Når de unge vælger 10. klasse, og en del af dem vil tage den på en efterskole, er det, fordi de og deres forældre intuitivt ved, hvad der er behov for. Man kan udmærket presse flere i gymnasiet eller flere til at tage en erhvervsuddannelse, men resultatet vil, som Undervisningsministeriet selv har påvist for et halvt år siden, være, at flere falder fra senere.

Jan Kaare er freelancejournalist