37 procent af lærerne og børnehaveklasseledere i folkeskolen er blevet udsat for slag, spark, skub eller spytklatter i løbet af det seneste år.

Det viser en ny undersøgelse blandt mere end 11.000 medlemmer af Danmarks Lærerforening (DLF).

Selvom tallet er højt, kommer det ikke bag på Thomas Andreasen, der er formand for Lærerforeningens arbejdsmiljø- og organisationsudvalg.

”Andelen af lærere, der er blevet udsat for fysisk vold, ligger på et bekymrende højt niveau. Det overrasker mig desværre ikke”, siger udvalgsformanden.

Tallene er nemlig stort set uændrede i forhold til en tilsvarende undersøgelse fra 2019, mens der var et lille dyk på cirka tre procentpoint i 2021, påpeger Thomas Andreasen. Det lille dyk tilskriver han corona-nedlukningerne. Det samme mønster gør sig gældende for andelen af lærere og børnehaveklasseledere, der har oplevet trusler om vold. 31 procent har oplevet at blive truet inden for det seneste år.

Hverdagen er presset i skolerne

Thomas Andreasen er ikke meget i tvivl om, hvad forklaringen på problemet er.

”Jeg er ret sikker på, at det her er et udtryk for, at der er en ekstremt presset hverdag på skolerne. Rammerne omkring eleverne og undervisningen er for presset, fordi der ikke er de nødvendige lærerresurser. Og vi ved jo, at når hverdagen er presset, så opstår der lettere konflikter, der kan resultere i, at nogle elever eller nogle i deres omgivelser reagerer med at slå, spytte eller sparke”, siger udvalgsformanden.

Særligt udsatte er børnehaveklasseledere og lærere på specialskoler, viser tallene fra Danmarks Lærerforening. Hele 60 procent af børnehaveklasseledere blev udsat for fysisk vold sidste år, og 74 procent af de DLF-medlemmer, der arbejder på specialskoler, har oplevet vold på jobbet i den samme periode. For lærerne i almenskolen er tallet 34 procent.

To-lærer-ordninger kan løse problemet, men hvor er pengene?

Erfaringerne viser, at en del af konflikterne kan undgås ved, at der er to lærere i klasserne.

 Især i indskolingen, hvor risikoen for vold og trusler er højest, forklarer Thomas Andreasen. Han tvivler dog på, at der er flere lærere på vej ind i de kommunale klasselokaler.

”Det er bekymrende, at antallet af voldsepisoder stadig er lige så højt som i 2019. Siden er der kommet endnu større besparelser på de danske folkeskoler, og det betyder, at nogle af de ting, som vi ved virker, og som mange skoler har gode erfaringer med, er blevet vanskeligere at gennemføre nu”, siger Thomas Andreasen.

Flere politikere i både kommuner og på Christiansborg er tvært imod begyndt at tale om, at der skal skrues op for inklusionen.

Voldsramte lærere forbigået i nyt lovforslag

”Hvis ressurserne og de gode rammer er til stede i folkeskolen, kan meget lade sig gøre. Hvis ikke de er til stede, er mulighederne begrænsede”, siger Thomas Andreasen til idéen om ”en mere rummelig folkeskole”.

”Min bekymring er, at de resurser, der skal til, for at flere kan gå i en almindelig skole, ikke følger med. Og så vil vi se flere af de her tilfælde, hvor vi ikke har rammerne til at sætte ind og forebygge, og hvor det ender med konflikter og udadreagerende adfærd”, siger Thomas Andreasen.

I december vedtog medlemmerne af Folketinget en ny lov, der gør det nemmere for undervisere og pædagoger på specialskoler at få erstatning, hvis de fik en arbejdsskade i forbindelse med vold på arbejdspladsen. 

Her var lærerne i den almene skole ikke inkluderet, hvilket mødte en del kritik fra Danmarks Lærerforening, da forslaget blev behandlet i efteråret.