Det lakker mod enden for uddannelsesparathedsvurderingerne.

For snart to år siden blev et politisk flertal i første omgang enige om at fjerne betegnelsen 'ikke-uddannelsesparat'. Senere blev en fuldstændig afskaffelse af UPV aftalt med start fra næste skoleår.

I går sluttede høringsfristen på udkastet til den lovtekst, der skal realisere de politiske ambitioner.

Aftale: Uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes fra skoleåret 2024/2025

Både Danmarks Lærerforening og Danmarks Vejlederforening har benyttet sig af muligheden for at give deres besyv med.

Og selv om begge foreninger i udgangspunktet er positive over for afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingerne og elevernes studievalgsportfolio, så lurer frygten for, at det kan ende som en spareøvelse.

Selv om det fremgår af den politiske aftale, at de midler, der spares på at afskaffe vurderingerne, skal blive på vejledningsområdet, er det nemlig ikke umiddelbart til at læse ud af lovmaterialet, hvordan det skal sikres, mener formand for Danmarks Vejlederforening Karina Meinecke.

”Der gives en enorm lokal frihed til at tilrettelægge vejledningsindsatsen. Her kan vi godt være bekymrede for, at nogle kommuner vil se en mulighed for at spare nogle resurser i et presset budget. Det vil vi synes er meget ærgerligt”, siger hun og tilføjer:

”Det er for det første imod intentionen med den politiske aftale. Men det er også uhensigtsmæssigt, fordi de unge mennesker har behov for denne her vejledning”.

Samme bekymring går igen i Danmarks Lærerforenings høringssvar, hvor det påpeges, at uddannelsesparathedsvurderingerne i sin tid blev indført som en erstatning for individuel vejledning for alle elever.

"Foreningen skal udtrykke bekymring for, at der i forlængelse af de regelforenklinger, forslaget indebærer, kan være kommuner, som benytter lejligheden til at gennemføre besparelser. Kommunernes økonomi er presset, og der er en risiko for, at vejledningsområdet yderligere nedprioriteres. Men afskaffelsen af UPV bør retteligt erstattes af tilbud om vejledning til alle elever", står der i høringssvaret, der er underskrevet af formand for foreningens undervisningsudvalg Regitze Flannov.

Den enkelte kommune skal lægge en plan

I Danmarks Vejlederforening er man enig i at mere individuel vejledning vil være en oplagt måde at sikre, at resurserne bliver på vejledningsområdet.

Danmarks Vejlederforening er en forening for alle vejledere for unge og voksne inden for karriere-, uddannelses-, erhvervsvejledning - herunder UU-vejledere.

Af lovudkastet fremgår det, at den enkelte kommunalbestyrelse skal udarbejde en plan for, hvordan og hvornår man identificerer elever med behov for en "særlig målrettet skole- og vejledningsindsats".

"Det kan være ved dialog med de enkelte skoler omfattet af den sammenhængende plan, f.eks. på baggrund af standpunktskarakterer og fravær", fremgår det.

I stedet så Danmarks Vejlederforening gerne, at alle elever får ret til individuel vejledning, hvis det efterspørges af eleven selv eller forældrene.

"Vi synes, det giver mening, at dem, der føler behovet, har ret til at få en vejledningssamtale. At det ikke kun er dem, der bliver peget på af skolen eller af vejledningen, der får det. Der kan være alle mulige grunde, som ikke påvirker ens skolearbejde, til at man kan være uafklaret eller mangle tro på fremtiden", siger Karina Meinecke.

Fjerner pres fra de unge

Selv om Karina Meinecke ser potentielle udfordringer i, hvem der skal have ret til individuel vejledning, ser hun afskaffelsen af UPV som en del af adgangen til videre uddannelse som udelukkende positivt.

Det vil være med til at fjerne presset fra eleverne, at de ikke længere bliver vurderet på deres personlige og sociale forudsætninger, men udelukkende de faglige, mener hun.

Vejlederformand: Afskaffelse af UPV kan lette presset på de unge

Er der ikke en risiko for, at flere vil starte på en ungdomsuddannelse, inden de er modne nok til det?

"Det er i virkeligheden ikke en særlig stor gruppe, vurderingen af de personlige og sociale forudsætninger sorterede fra. Mange kom alligevel ind efter optagelsesprøver og samtaler. At give uddannelsesparathedsvurderinger er en stor øvelse, som i virkeligheden ikke gør nogen særlig forskel i forhold til optagelse på ungdomsuddannelserne", siger vejlederformanden.

Karina Meinecke understreger dog, at det fortsat er vigtigt at have en samtale med eleverne om de emner, der indtil nu har indgået i UPV.

"Man skal stadig arbejde med de unge omkring vigtigheden af samarbejde, initiativ og så videre. Men det er bare ikke længere afgørende for, om man kan komme ind på en uddannelse. Og det er positivt", siger hun.

Er der ikke en risiko for, at eleverne vil opleve et større pres for at få høje karakterer, nu hvor det udelukkende er dem, der bliver afgørende for adgang til ungdomsuddannelse?

"Man har ikke ladet karakterkravene stige. Så karakterpresset bliver ikke større. De har hele tiden fyldt og lagt det pres, de nu engang gør, men så er det andet kommet oveni. Så alt i alt fjernes der pres med afskaffelsen af UPV".

Vejledningen skal integreres i undervisningen

Af lovudkastet fremgår det, at kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune i sin plan for vejledningen skal sikre, at vejledningsaktiviteterne integreres i den daglige undervisning.

"Herunder hvordan der skabes sammenhæng mellem undervisningen i specifikke fag eller emner i grundskolen og de vejledningsaktiviteter, eleverne deltager i. For så vidt angår introduktionskurser og brobygningsforløb, vil det være særlig relevant at integrere disse i folkeskolens obligatoriske emne uddannelse og job", lyder det.

Den ændring er Danmarks Lærerforening positiv over for, men påpeger at det kommer til at stille højere krav til skolerne og Den Kommunale Ungeindsats (KUI).

"Foreningen er enig i hensigten om at fremme ”karrierelæring” i skolen. Mange steder vil det dog kræve tilførsel af ressourcer til kompetenceudvikling og fælles udviklingsarbejde mellem lærere og vejledere", lyder det i Lærerforeningens høringssvar.

Danmarks Vejlederforening skriver i sit høringssvar, at foreningen oplever stor forskel på, hvordan det obligatoriske emne uddannelse og job prioriteres fra skole til skole og kommune til kommune.

"Der er også lærere, der ikke føler sig klædt på til opgaven. Da vejledningens rammer er bestemt ud fra den forudsætning, at eleverne modtager undervisning svarende til emnets mål, er det nødvendigt at det prioriteres alle steder, så eleverne får den viden de har behov for, for at kunne træffe uddannelsesvalg på et oplyst grundlag", lyder det i høringssvaret. 

Danmarks Vejlederforening opfordrer derfor til, at vejlederne bliver en større del af undervisningen i uddannelse og job, at der afsættes bestemte timetal til emnet og at der nedsættes en ministeriel faggruppe.