”Jeg er meget glad for, at vi nu afskaffer bureaukrati i folkeskolen, så lærerne kan bruge tiden på at undervise og være sammen med eleverne", siger Mattias Tesfaye.
Foto: Keld Navntoft
Aftale: Uddannelsesparathedsvurderingen afskaffes fra skoleåret 2024/2025
Den kritiserede uddannelsesparathedsvurdering droppes helt og erstattes af en lokalt tilrettelagt vejledningsindsats, lyder det i en ny politisk aftale.
Fra skoleåret 2024/2025 er der ikke
længere elever, der får prædikatet ikke-uddannelsesparat. For her udgår uddannelsesparathedsvurderingen
helt.
Det er et bredt flertal af
Folketingets partier netop blevet enige om.
Uddannelsesparathedsvurderingen
droppes på alle af de tre nuværende årgange 8., 9. og 10. klasse, da vurderingen ifølge
aftalen er ”en bureaukratisk og ressourcekrævende proces, som hverken gavner
eleverne eller bidrager tilstrækkeligt til at afklare deres uddannelsesvalg”.
Det skal kommunernes planer for vejledning fremover indeholde
- Hvordan og hvornår elever med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats identificeres.
- På hvilken måde aftalerne mellem skole, elev og forældre om den særlig målrettede skole- og vejledningsindsats bliver skriftliggjort - det kan eksempelvis ske i forbindelse med meddelelsesbogen eller andre allerede eksisterende it-understøttende dialogværktøjer.
- Hvordan KUI (den kommunale ungeindsats) inddrages i dialogen, jf. ovenstående, om den enkelte elev med behov for en særlig målrettet skole- og vejledningsindsats.
- Hvilke obligatoriske såvel som frivillige kollektive vejledningsaktiviteter kommunen udbyder, og hvornår disse vejledningsaktiviteter gennemføres. Det kan eksempelvis være erhvervspraktik, brobygning, intro-duktionskurser og undervisningsforløb i samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelser og/el-ler virksomheder.
- Hvordan brobygning, introduktionskurser og andre eventuelle vejledningsaktiviteter forberedes og efter-behandles samt kobles til den øvrige undervisning i fagene og emnet ’Uddannelse og Job’.
- Kommunalbestyrelsen initierer - gennem årlige møder - en dialog med relevante skoler og ungdomsud-dannelsesinstitutioner i lokalområdet. Det skal fremgå, hvornår møderne placeres, hvilke institutioner der deltager, og hvilket indhold møderne har.
- Aktiviteter, der knytter an til uddannelses- og erhvervsvalget i henholdsvis 7. og 10. klasse, skal endvi-dere fremgå af den sammenhængende plan.
Med afskaffelsen vil eleverne ikke
længere blive vurderet på deres sociale, personlige og praksisfaglige kompetencer.
”I stedet vil det alene være de
gældende karakterkrav, der videreføres som en del af optagelseskravene på de
gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne”, fremgår det af aftalen.
Også et farvel til studievalgsportfolioen
I aftalen fremgår det, at den skrottede
parathedsvurdering erstattes ”af en lokalt tilrettelagt vejledningsindsats, som
skal give eleverne forudsætninger for at vælge, påbegynde og gennemføre en
ungdomsuddannelse”.
I aftalen tilføjes det desuden,
at vejledningen skal være bred ”og også have fokus på erhvervsuddannelserne”.
En rådgivningsgruppe anbefalede
i sommeren 2020 politikerne at skrotte parathedsvurderingen. Her blev det også
anbefalet at droppe kravet om, at eleverne skal lave en studievalgsportfolio. Den
anbefaling har politikerne også lyttet til.
Af aftalen fremgår det yderligere, at kravene til den kommunale
sammenhængende plan for vejledning skærpes.
Sparede midler skal gå bedre vejledningen
Ifølge partierne medfører
afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen en besparelse på 24 millioner
om året på grund af færre administrative krav til kommunerne.
Her noteres
det i aftalen, at det er partiernes ”ønske og forventning, at midlerne
fastholdes på vejledningsområdet”.
Partierne er desuden blevet enige om, at afskaffelsen
af vurderingen og betydningen af den ændrede vejledningsindsats
skal evalueres i 2028.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) slår i en pressemeddelelse fast, at der i de kommende måneder også skal kigges på "afslutningen af skolen og fagene".
”Jeg er meget glad for, at vi nu afskaffer bureaukrati i folkeskolen, så lærerne kan bruge tiden på at undervise og være sammen med eleverne. I de kommende måneder vil regeringen tage initiativ til at drøfte afslutningen af skolen og fagene. Det vil blandt andet ske i regi af Sammen om Skolen”, siger han.
DLF: Noget, vi har arbejdet på længe
Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen glæder sig over afskaffelsen af de udskældte vurderinger.
"Vi har i DLF længe arbejdet for at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen. Det at give eleverne et negativt ’stempel’, har bestemt ikke ført gode ting med sig", siger han.
Lærernes formand glæder sig også over, at der nu bliver frigivet noget tid for lærerne til at gå i dialog med eleverne om deres ønsker til fremtiden.
"Vi skal som lærere bevæge os væk fra at sidde ved skrivebordet og udfylde erklæringer, så vi i stedet kan gå i dialog med eleven om hans eller hendes udgangspunkt og ønsker for fremtiden. Det har politikerne lyttet til, og det er vi selvfølgelig tilfredse med", siger han og understreger, at det er afgørende, at der fremover prioriteres tid og resurser til "dialog og vejledning".
Radikale: Vigtigt skridt mod, at skolen kan stå i sin egen ret
Radikales undervisningsordfører Lotte Rod glæder sig også over aftalen.
”Det er et stort første skridt i retningen af, at skolen
kommer til stå i sin egen ret, og at hele udskolingen ikke skal handle om at
blive uddannelsesvurderet. Det har ikke gavnet nogen elever at skulle logge ind
for at få at vide: ’Du er rød’ og dermed ikke-uddannelsesparat”, siger hun til Folkeskolen.
Lotte Rod glæder sig over, at ministeren slår fast, at afslutningen af skolen og fagene også skal drøftes.
For
uden parathedsvurderingen er det alene karaktererne, der afgør elevernes
muligheder, og det risikerer at styrke det i forvejen store fokus på karakterer,
mener hun.
”Der er så mange elever, der fortæller mig, at fra det øjeblik,
de starter i 7. klasse, så får de at vide, at det her skal de bruge til eksamen.
Det er en helt forkert tilgang. Jeg vil gerne derhen, hvor eleverne fordyber
sig i fagene, er nysgerrige og laver forløb, hvor de bliver opslugt af noget,
der er større end dem selv. Folkeskolen skal være noget i sig selv og ikke
noget med fokus på, at de skal videre”, siger hun.
Radikale foreslår forsøgsordninger
Står det til Lotte Rod bør der igangsættes forsøg, der
giver skoler lov til at ”prøve andre måder at afslutte fagene på”.
I den forbindelse foreslår hun også, at der findes nye
løsninger til optag af elever fra prøveløse skoler.
”For det kræves, at eleverne skal bestå en optagelsesprøve,
og det gør, at skolerne alligevel bruger undervisning på at træne eleverne frem
mod optagelsesprøverne. Det vil jo sige, at vi tvinger dem til at gå på kompromis
med alt det, der ligger i at være prøvefri. De burde kunne blive optaget via en
udtalelse fra skolen”.