Fra skoleåret 2024/2025 er der ikke længere elever, der får prædikatet ikke-uddannelsesparat. For her udgår uddannelsesparathedsvurderingen helt.

Det er et bredt flertal af Folketingets partier netop blevet enige om.

Uddannelsesparathedsvurderingen droppes på alle af de tre nuværende årgange 8., 9. og 10. klasse, da vurderingen ifølge aftalen er ”en bureaukratisk og ressourcekrævende proces, som hverken gavner eleverne eller bidrager tilstrækkeligt til at afklare deres uddannelsesvalg”.

Med afskaffelsen vil eleverne ikke længere blive vurderet på deres sociale, personlige og praksisfaglige kompetencer.

”I stedet vil det alene være de gældende karakterkrav, der videreføres som en del af optagelseskravene på de gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne”, fremgår det af aftalen.

Også et farvel til studievalgsportfolioen

I aftalen fremgår det, at den skrottede parathedsvurdering erstattes ”af en lokalt tilrettelagt vejledningsindsats, som skal give eleverne forudsætninger for at vælge, påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse”.

I aftalen tilføjes det desuden, at vejledningen skal være bred ”og også have fokus på erhvervsuddannelserne”.

En rådgivningsgruppe anbefalede i sommeren 2020 politikerne at skrotte parathedsvurderingen. Her blev det også anbefalet at droppe kravet om, at eleverne skal lave en studievalgsportfolio. Den anbefaling har politikerne også lyttet til.

Af aftalen fremgår det yderligere, at kravene til den kommunale sammenhængende plan for vejledning skærpes.

Sparede midler skal gå bedre vejledningen

Ifølge partierne medfører afskaffelsen af uddannelsesparathedsvurderingen en besparelse på 24 millioner om året på grund af færre administrative krav til kommunerne.

Her noteres det i aftalen, at det er partiernes ”ønske og forventning, at midlerne fastholdes på vejledningsområdet”.

Partierne er desuden blevet enige om, at afskaffelsen af vurderingen og betydningen af den ændrede vejledningsindsats skal evalueres i 2028.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) slår i en pressemeddelelse fast, at der i de kommende måneder også skal kigges på "afslutningen af skolen og fagene".

”Jeg er meget glad for, at vi nu afskaffer bureaukrati i folkeskolen, så lærerne kan bruge tiden på at undervise og være sammen med eleverne. I de kommende måneder vil regeringen tage initiativ til at drøfte afslutningen af skolen og fagene. Det vil blandt andet ske i regi af Sammen om Skolen”, siger han.

DLF: Noget, vi har arbejdet på længe

Lærernes formand Gordon Ørskov Madsen glæder sig over afskaffelsen af de udskældte vurderinger.

"Vi har i DLF længe arbejdet for at afskaffe uddannelsesparathedsvurderingen. Det at give eleverne et negativt ’stempel’, har bestemt ikke ført gode ting med sig", siger han.

Lærernes formand glæder sig også over, at der nu bliver frigivet noget tid for lærerne til at gå i dialog med eleverne om deres ønsker til fremtiden.

"Vi skal som lærere bevæge os væk fra at sidde ved skrivebordet og udfylde erklæringer, så vi i stedet kan gå i dialog med eleven om hans eller hendes udgangspunkt og ønsker for fremtiden. Det har politikerne lyttet til, og det er vi selvfølgelig tilfredse med", siger han og understreger, at det er afgørende, at der fremover prioriteres tid og resurser til "dialog og vejledning".

Radikale: Vigtigt skridt mod, at skolen kan stå i sin egen ret

Radikales undervisningsordfører Lotte Rod glæder sig også over aftalen.

”Det er et stort første skridt i retningen af, at skolen kommer til stå i sin egen ret, og at hele udskolingen ikke skal handle om at blive uddannelsesvurderet. Det har ikke gavnet nogen elever at skulle logge ind for at få at vide: ’Du er rød’ og dermed ikke-uddannelsesparat”, siger hun til Folkeskolen.

Lotte Rod glæder sig over, at ministeren slår fast, at afslutningen af skolen og fagene også skal drøftes.

For uden parathedsvurderingen er det alene karaktererne, der afgør elevernes muligheder, og det risikerer at styrke det i forvejen store fokus på karakterer, mener hun.

”Der er så mange elever, der fortæller mig, at fra det øjeblik, de starter i 7. klasse, så får de at vide, at det her skal de bruge til eksamen. Det er en helt forkert tilgang. Jeg vil gerne derhen, hvor eleverne fordyber sig i fagene, er nysgerrige og laver forløb, hvor de bliver opslugt af noget, der er større end dem selv. Folkeskolen skal være noget i sig selv og ikke noget med fokus på, at de skal videre”, siger hun.

Radikale foreslår forsøgsordninger

Står det til Lotte Rod bør der igangsættes forsøg, der giver skoler lov til at ”prøve andre måder at afslutte fagene på”.

I den forbindelse foreslår hun også, at der findes nye løsninger til optag af elever fra prøveløse skoler.

”For det kræves, at eleverne skal bestå en optagelsesprøve, og det gør, at skolerne alligevel bruger undervisning på at træne eleverne frem mod optagelsesprøverne. Det vil jo sige, at vi tvinger dem til at gå på kompromis med alt det, der ligger i at være prøvefri. De burde kunne blive optaget via en udtalelse fra skolen”.