23 ud af 33 forslag fra gårsdagens store politiske aftale om skolen kommer fra samarbejdet Sammen om Skolen, som både skolelederne og Danmarks Lærerforening er en del af, fortæller formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.
”Det er vi stolte af”, siger han.
”Man kan sige, at aftalen er et skridt videre fra de første aftaler om evaluerings- og bedømmelsessystemet. Når man ser på det på den måde, så indeholder aftalen både noget godt og noget mindre godt, og så mangler der økonomi”, siger skoleledernes formand.
Claus Hjortdal peger på, at fornyelse og slankning af folkeskolens læreplaner nok er det mest vidtrækkende tiltag i aftalen.
Læs også
I januar blev der nedsat en ekspertgruppe, der skal komme med anbefalinger til nye og mere enkle læreplaner. Indtil de bliver en realitet, bliver de bindende færdigheds- og vidensområder vejledende – og det er derfor kun fagenes formål og kompetencemål, som er bindende.
”Fagfornyelsen bliver rigtig spændende at arbejde med. Det er noget, der er politisk svært at sige ja til, fordi det kan vare fem – seks år. Det har taget tid at overbevise politikerne om, at det er vigtigt. Men det kommer til at ændre skolen, for det bliver en mindre målstyret og en mere formålstyret skole”, siger han.
Ønsker flere muligheder
Når han skal pege på, hvad der er mindre godt i aftalen, lyder det prompte fra skoleledernes formand:
”Den er ikke ambitiøs nok. Det er genbrug af midler, og så er der fundet lidt ekstra, og det er ikke ambitiøst nok”.
Skolelederformanden mener, at skolelederne kommer på spil i mange dele af aftalen, men at der reelt ikke er meget frihed at hente for skolelederne, selv om det er friheden, som politikerne sælger aftalen på.
”Den frihed, vi får, er bare en lovliggørelse af de frihedsgrader, vi har haft siden corona”.
Antallet af eksaminer går fra otte til seks. Men det er slet ikke nok, mener Claus Hjortdal.
”Man bruger eksaminer til at sortere til ungdomsuddannelserne. Det bliver de målt på, derfor kan vi ikke lave ret mange særligt tilrettelagte forløb”.
Han mener, at hvis der var lempeligere forhold for eleverne, så ville skolerne kunne undgå en del skolefravær og sygemeldinger.
Specialområdet løber løbsk
Claus Hjortdal peger på, at alle er enige om, at der skal være flere elever i almenundervisningen og færre i specialundervisningen.
“Ambitionen er høj, men vi får ikke det, der skal til. De kunne give os flere midler”, siger han og fortæller, at midlerne kunne bruges til holddeling og tolærertimer.
”Vi er i en virkelighed, hvor alle ekstra midler går til det specialiserede område. Når vi snakker med kommunaldirektører, så siger de, at det løber løbsk på det område”, siger Claus Hjortdal.
Den nye timebank, hvor pengene som ellers skulle være brugt til understøttende undervisning, skal ende, kommer til at betyde en stor prioriteringsopgave for skolelederne. Tidligere skulle pengene bruges på skolen, men med den nye aftale kan de også bruges i sfo.
”Det er et af de steder, hvor vi borer pegefingeren ned i, at det bliver italesat som en frihed, men det er den store puniske krig, der bliver kørt ind på skolelederens kontor. Kommunerne har ikke flere penge, så skal man tage fra skolepuljen for at dække fritiden”, siger han og peger på, at der vil være mange, der får svært ved at få det til at ”hænge sammen”.
Skolelederne om skoleaftalen: “Vi får ikke det, der skal til”
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.