Frihed er det bedste guld, hedder det i en kendt vise. Og ud fra den betragtning er der er en hel del guld i den nye skoleaftale fra i tirsdags. 

Frihed fra kravet om to-lærer-timer, hvis klassen får tidligere fri, frihed fra færdighedsområderne i Fælles Mål, frihed fra krav om lektiehjælp og bevægelse.

Så frihed er der masser af, men når det kommer til sådan ’rigtigt’ guld i form af flere penge til skolerne, står det mere sløjt til.

Her er milliarderne

Der nævnes mange og store beløb i aftalen, men det meste er fugle på taget i form af frigivne midler, hvis man dropper den understøttende undervisning og bruger resurserne til noget andet. 

Når vi taler om ’rigtige’ penge, som Christiansborg rent faktisk vil lægge ind i aftalen, er der i stedet tale om diverse éngangsbeløb. 

Et éngangsbeløb på 2,6 milliarder til at indrette/bygge/renovere faglokaler, som bliver delt i tre, så folkeskolen samlet set får et beløb på 865 millioner kroner i 2025, 2026 og 2027. Pengene gives via anlægsrammen, så det er altså ikke penge, der kommer til at indgå i skolernes budgetter.

Éngangsbeløb i form af godt en halv milliard over 10 år til bøger. Pengene gives konkret ved, at der næste år afsættes 25 millioner kroner og derefter 60 millioner kroner om året frem til 2034 til indkøb af fysiske bøger på CFU. Altså de Centre for Undervisningsmidler på professionshøjskolerne, hvorfra skoler og lærere kan låne klassesæt. En del af pengene går desuden til en læsekampagne. Det er altså ikke penge, der kommer til at indgå i skolernes budgetter.

Eller millionerne…

Af egentlige varige midler rummer aftalen på sigt 740 mio. kr. ekstra om året. Det kan være lidt svært at forholde sig til størrelsen af det beløb. Men det svarer til lige lidt mere end én procent af de samlede udgifter til folkeskolerne i Danmark.

190 millioner kroner af de penge skal årligt gå den nye såkaldte juniormesterlære, der bliver et alternativt udskolingstilbud, som kommunerne skal oprette uden for folkeskoleregi. De penge kommer altså ikke til at indgå i skolernes budgetter.

Pengene skal også dække 150 mio. kr. til ”flere pædagogiske kompetencer tæt på eleverne”. Det handler bl.a. om at opkvalificere lærere og pædagoger, bl.a. via den psykologfaglige overbygningsuddannelse. De penge kommer altså ikke sådan direkte til at styrke skolernes budgetter.

Uddannelses- og Forskningsministeriets planer om at styrke meritlæreruddannelsen og etablere Teach First-lignende læreruddannelsesforløb for 50 mio. årligt er faktisk også på listen over, hvad pengene skal gå til. Det er heller ikke penge, skolerne kommer til at se noget til.

Og så er en del af pengene, 35 millioner, afsat til at sikre erhvervspraktik til alle elever. Det er uklart, hvor mange af de penge, der bliver en del af skolernes budgetter.

Sidst, men ikke mindst, er 500 millioner kroner øremærket til en særlig indsats i dansk og matematik målrettet mod de 10 procent af eleverne, der klarer sig dårligst i de to fag. De penge indgår i skolernes budgetter og er blevet placeret i den såkaldte timebank sammen med lærer- og pædagogtimerne fra den understøttende undervisning, der nu for alvor kan droppes.

Underskud? Så må vi i banken

Men den årvågne læser vil bemærke, at når man lægger alle de nye projekter sammen, som Christiansborg-politikerne har iværksat, så koster de mere end 740 mio. kroner om året.

Hvad i alverden er folkeskolens nye timebank?

Derfor må man en tur i banken. Timebanken. Timebanken er den helt store nyskabelse i folkeskoleaftalen. 

’Banken’ består af de lærer- og pædagogtimer, som – i hvert fald i teorien - bliver frigivet, når/hvis man dropper al understøttende undervisning og ikke er tvunget til at etablere to-voksen-ordninger i stedet – små 2½ milliarder kroner.

Med aftalen har politikerne sat ekstra penge i banken i form af de 500 millioner kroner til de særlige forløb til de fagligt svageste, som man får frihed til lokalt at tilrettelægge. Og 120 millioner kroner som følge af, at eleverne får lidt færre fagtimer end hidtil. I alt kommer der om nogle år til at stå timer svarende til næsten 3 milliarder kroner i banken på landsplan.

Men forligspartierne har bare allerede forgrebet sig på en del af pengene – 210 millioner kroner - for at få regnestykket ovenfor til at gå op. 175 millioner kroner fra timebanken er på forhånd afsat til længere åbningstid i sfo’erne, og 15 millioner kroner går til ekstra praktiske fag. 

Lokalt må man vælge at bruge yderligere op til 200 mio. kr. fra banken til øget åbningstid/højere kvalitet i fritidsordningen og/eller til kompetenceudvikling og indkøb af materialer til brug i undervisningen. Vælger skolerne de muligheder, kommer pengene fra banken med undervisningstid.