DLF mener: Skolens udfordringer rammer både lærere og ledere

Folkeskolen står disse år over for en række store udfordringer, der i høj grad rammer lærerne og børnehaveklasselederne, der hver dag arbejder for at skabe god undervisning og stærke fællesskaber. Tiden til de mange vigtige opgaver er blevet knap. For knap. Og mens inklusionsopgaven og dokumentationsbyrden vokser, bliver tiden til forberedelse og relationsarbejde mindre og mindre.

For nylig læste jeg en undersøgelse, Skolelederforeningen har gennemført blandt sine medlemmer. Den viste tydeligt, at udfordringerne i høj grad også rammer landets skoleledere og viceskoleledere.

Ledelsen er presset på arbejdsmængden. 66 procent af lederne svarer, at de arbejder mere end 44 timer om ugen, og for 15 procent er der tale om en arbejdsuge på mere end 50 timer. Syv ud af ti skoleledere svarer, at der ikke er overensstemmelse mellem de resurser, skolen har til rådighed, og de krav, der stilles. Og et flertal af lederne mener ikke, at de har mulighed for at påvirke de kommunale beslutninger, som vedrører deres skole.

Det er alvorligt. Men det tal, jeg hæfter mig allermest ved, er, at tre ud af fire skoleledere svarer, at de ikke har tilstrækkelig tid til at være tæt på undervisningen. Selv om pædagogisk ledelse ligger allerhøjest på ledernes prioriteringsliste, ender de ofte med at måtte nedprioritere den, når administration, dokumentation, møder og elevsager i forbindelse med inklusionsarbejdet presser sig på.

Det er en udvikling, mange lærere nok vil nikke genkendende til. Og det er virkelig alvorligt. Ledelsen skal naturligvis ikke være med helt inde i alle undervisningstimer, men en nærværende, tydelig og fagligt engageret ledelse er afgørende for, at de, der underviser, kan lykkes.

Vi skal have skabt et større overskud i hverdagen i folkeskolen – et overskud, der gælder både lærere og børnehaveklasseledere, elever, forældre og ledere. Der skal være tid til at prioritere de mange vigtige opgaver, der ligger i at holde skole, dyrke fællesskaber og skabe undervisning af høj kvalitet for alle elever.

Derfor er jeg glad for, at Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen har fundet fælles fodslag og sammen kan italesætte de udfordringer, folkeskolen står over for. Det gør vi blandt andet i Sammen om skolen og i forhandlingerne om en ny folkeskoleaftale, der netop nu finder sted på Christiansborg.

Og der er behov for, at skolens parter i fællesskab råber op. Folkeskolen har brug for både investeringer og politiske prioriteringer, så vi kan få skabt det overskud, der er nødvendigt. For både ledere og lærere.