Hvis danske unge var trætte af onlineskole efter coronanedlukningen, så forestil dig, hvordan det er at være skoleelev i Ukraine.

Omtrent samtidig med at danskerne kunne forlade laptoppen på børneværelset i 2022, begyndte bomberne at regne ned over Ukraine, og lige siden har skolegangen for mange af landets eleverne bestået af skærmundervisning derhjemme.

I en rapport fra december forsøger folk fra FN, Verdensbanken og EU at opgøre nogle af de økonomiske og sociale konsekvenser af krigen i Ukraine, og her anslås det, at over halvdelen af Ukraines knap 4 millioner skoleelever i en eller anden grad er afhængige af onlineundervisning.

Selvom skolerne efterhånden har mange års erfaring med virtuel undervisning, er konklusionen stadig, at onlineundervisning ikke har samme effekt som almindelig ansigt-til-ansigt-undervisning.

Resultaterne fra den seneste Pisa-undersøgelse peger på et voldsomt læringstab siden 2018, og ifølge opgørelsen fra Verdensbanken, FN og EU er det især de unge piger, de unge fra lavere bemidlede hjem og eleverne i landdistrikterne, der lider under de forværrede forhold i den ukrainske skole. En tendens, der skaber bekymring for landets fremtid.

”Den skæve fordeling af læringstabet siden 2020 sætter genopbygningen af landet i fare, da menneskelig kapital forventes at skulle være den primære drivkraft i genopbygningsarbejdet”, lyder formuleringen i opgørelsen.

Mangler bombesikre skoler

Der er flere grunde til, at så mange ukrainske skoleelever ikke kan komme i en fysisk skole.

Først og fremmest er 1.888 skoler i især de østlige dele af landet ramt af russernes bomber.

4,9 millioner ukrainerne er i dag desuden internt fordrevne flygtninge, og de ukrainske lokalområder, der har taget de mange mennesker til sig, har ofte svært ved at finde lokaler og personale nok til, at tilbyde børnepasning og skolegang. 

Institutionerne skal blandt andet være forsvarligt beskyttede mod bomber, før de kan bruges til undervisning, og den opgave har mange områder svært ved at løse hurtigt nok. 

Men den udfordring gælder mange steder i Ukraine.

Den ukrainske regering har siden krigens begyndelse haft travlt med at opgradere uddannelsesinstitutionerne, og 80 procent af landets skoler havde i december 2023 beskyttelsesrum mod 68 procent et år tidligere.

Fra Tingstrup til Lviv

Phillip kører biler til den ukrainske frontlinje

Mange af beskyttelsesrummene er dog etableret i kældre, ”hvor manglende udstyr går ud over elevernes velbefindende”, står der i rapporten. 

Myndighederne har desuden ikke efterset beskyttelsesrummenes konstruktion. Der er derfor ingen garanti for, at de virker efter hensigten.

Åbner skole i metroen

Kharkiv, der ligger tæt på den russiske grænse, er en af de byer, hvor færrest skoler har beskyttelsesrum. Her har de siden september taget de underjordiske metrogange i brug som klasseværelser.

Knap 2.200 elever fordelt på 106 klasser bliver på skift kørt med bus til 19 underjordiske skoleklasser fordelt på fem metrostationer, fortalte byens borgmester for nylig til CNN.

Deres skolegang er altså fysisk den ene dag og virtuel den næste.

En lokal lærer, Olena Rudakova, fortæller til mediet, hvordan eleverne er glade for at komme i fysisk skole i trygge rammer, men de savner deres gamle skoleliv.

“Eleverne siger altid, at de ønsker, at krigen slutter, og at de kan vende tilbage til deres gamle skole, som har det hele: legepladser, en sportshal og en spisesal”, fortæller Olena Rudokova.

Her til foråret forventer bystyret i Kharkiv at kunne åbne en stor underjordisk skole med plads til 450 elever, skriver CNN.

Belæste unge er vigtige for fremtiden

De ukrainske unge, der lever i andre europæiske lande, er ofte tvunget til at følge den lokale skole i værtslandet, men mange af dem vælger også at deltage i den ukrainske onlineskole, så de kan følge med det faglige niveau, fremgår det af rapporten fra Verdensbanken, FN og EU.

Forældrene beretter ifølge rapporten om, at deres børn ofte er stressede og føler sig under tidspres, og deres forældre er tilsvarende pressede af situationen.

Den ukrainske regering er bekymret for, at de børn, der i dag går i grundskole i andre eu-lande også vil fortsætte deres uddannelse i de lande og aldrig vende tilbage til Ukraine.

“Det ville være en tilbageslag for den demografiske situation og den menneskelige kapital i landet, og det vil være en forhindring for genopbygningen af det ukrainske samfund efter krigen”, lyder analysen i rapporten.

Og noget tyder på, at risikoen ikke er helt usandsynlig.

En ny undersøgelse fra Købenshavns Universitet, der blev offentliggjort torsdag, viser nemlig, at andelen af ukrainske flygtninge, der gerne vil blive i Danmark efter krigen, er vokset fra lidt under halvdelen sidste år til lidt over 60 procent i år.

En af dem, er Ludmilla Honchars, der er flygtet hertil fra Ukraine. I en artikel i Politiken siger hun,

“I begyndelsen ville jeg tilbage, og jeg savner Ukraine. Men vi er faldet til her, og det er godt sted for mine børn. I Ukraine vil det tage lang tid at genopbygge, så børnene kan få en uddannelse. Det kan de ikke vente på. I Danmark kan vi se en fremtid for dem”.

I Ukraine er krigen med i skole