Det bliver ikke længere muligt at læse tysk eller spansk på Aalborg Universitet.

Aalborg Universitet lukker ned for tysk og spansk

Fra næste sommer stopper Aalborg Universitet med at optage studerende, der ønsker at læse tysk eller spansk. Optaget har været for lavt, lyder det fra Aalborg Universitet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det har længe været en udfordring at få de unge til at vælge en sproglig uddannelsesvej. Det har nu fået Aalborg Universitet til at lukke for optag af nye studerende efter næste sommer, der ønsker at læse tysk.

Det meddelte Aalborg Universitet i fredags. Bare fem studerende startede i sommer på bacheloruddannelsen i tysk på Aalborg Universitet. Og det er ikke nok, lyder det fra dekan ved Det Humanistiske Fakultet Henrik Halkier til DR Nordjylland.

"Vi kan ikke trylle. Der er andre ting, som de unge mennesker vil for tiden, og det synes jeg er brandærgerligt, men nu har vi taget konsekvensen af det", udtaler han til DR Nordjylland.

Dyk i andelen af elever med tysk på højniveau

Tysk er ikke den eneste sprog, der forsvinder fra Aalborg Universitet. Spansk lukker nemlig også. Det vil dog stadig være muligt at læse universitets anden spansk-sprogede uddannelse Spansk Sprog og Internationale Studier.

Fremover vil det kun være muligt at læse tysk i København, Aarhus og Odense, mens spansk kun vil være at finde i landets to største byer.

18 folkeskoler er klar til at udbyde treårigt spanskfag

Rettet den 26. november: Før fremgik det af artiklen, at Aalborg Universitet lukker helt ned for spansk. Fremover vil det imidlertid stadig være muligt at læse uddannelsen Spansk Sprog og Internationale Studier.

Læs mere

Powered by Labrador CMS