138 virksomheder og ni kommuner har siden 2018 deltaget i flexuddannelsen, som er for unge med kognitive handicap som ADHD, autisme og indlæringsvanskeligheder. Den erhvervsrettede forsøgsuddannelse er udviklet og afprøvet i et partnerskab mellem Aarhus, Esbjerg og Københavns Kommuner, en række virksomheder og Glad Fonden.

Uddannelsen anses for et godt bud på en overbygningsuddannelse til STU. En evaluering foretaget af HBS Economics konkluderer da også, at de unge udvikler sig markant og lærer at varetage et job. På trods af at forsøget er foregået i skyggen af coronapandemien, er 58 procent af eleverne videre i job. Langt de fleste i et fleksjob.

Ministeren: Evalueringen kan ikke stå alene

Ud over den livskvalitet, uddannelsen medfører for den enkelte unge, er der også en økonomisk gevinst. Hvis der hvert år optages 500 elever, vil flexuddannelsen kunne styrke de offentlige finanser med omkring 16 millioner kroner om året, når uddannelsen er betalt, viser beregninger.

Trods de positive resultater svarede undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for nylig, at evalueringen ikke kan stå alene.

”Evalueringen viser umiddelbart, at eleverne opnår personlig og social udvikling gennem uddannelsen og samtidig øger deres muligheder for fremtidig beskæftigelse. Desuden er både virksomheder og kommuner positive over for uddannelsen. Børne- og Undervisningsministeriet vurderer, at rapporten er veludført inden for de rammer og muligheder, der er for at evaluere uddannelsen”, skrev hun først anerkendende til Folketingets børne- og undervisningsudvalg, som havde bedt hende kommentere evalueringen.

Men, fortsatte Pernille Rosenkrantz-Theil:

”Ministeriet vurderer dog også, at evalueringen ikke kan stå alene i forhold til at vurdere de potentielle effekter af flexuddannelsen”.

Fonden har løbende delt viden med ministeriet

Ministerens svar lyder ikke helt som det, Glad Fonden har drømt om.

”Det er positivt, at ministeren anerkender evalueringens validitet og flexuddannelsens resultater, men samtidig skriver hun, at evalueringen ikke kan stå alene, og at det kræver yderligere afdækning af juridiske, organisatoriske og pædagogiske forhold, før der kan tages stilling til en forankring”, siger uddannelseschef Lene Timm til folkeskolen.dk/specialpædagogik.

Hun gør opmærksom på, at Glad Fonden har indsamlet en stor viden om netop disse forhold og løbende delt den med en tværministeriel følgegruppe.

”Derfor er vi er spændte på, hvad det er for en proces, ministeren vil foreslå for at få afdækket de forhold, hun åbenbart stadig mener mangler. Vi håber selvfølgelig ikke, at det vil trække en politisk beslutning endnu mere i langdrag. Jo længere tid der går, jo flere unge med kognitive handicap går det ud over”, siger Lene Timm.

Hun hæfter sig ved, at Pernille Rosenkrantz-Theil også skriver i sit svar, at handicap ikke må være en hindring for, at man kan forfølge sine drømme og føle sig som en del af samfundet - og at regeringen er optaget af, at der er gode og meningsfulde tilbud til denne målgruppe.

”Mange af de unge, som søger om optagelse på flexuddannelsen, drømmer netop om at komme i gang med en anerkendt uddannelse, der efterfølgende giver mulighed for at komme i job, så det er godt at høre, at det optager regeringen. Så en politisk beslutning om at give målgruppen den mulighed er forhåbentlig lige på trapperne”, siger Lene Timm.

Virksomheder og kommuner bakke op

Unge med kognitive handicap, har ikke tidligere haft mulighed for at tage en erhvervsuddannelse, men på den toårige flexuddannelse kan de blive uddannet inden for detail, lager, køkken eller grøn service.

Eleverne undervist af en faglærer både i praksis og teori på hold ude i virksomheder, blandt andet hos Salling Group, som har været med til at uddanne seks af de 16 uddannelseshold, der indgår i evalueringen.

”De unge har bevist vores mantra om, at alle har et eller andet talent – det handler bare om de rette vilkår til at udfolde det og den personlige vilje til at bruge det, og de unge har haft begge dele”, siger HR-direktør Louise Gade i en pressemeddelelse fra Glad Fonden. Hun peger på, at en permanent flexuddannelse vil sikre, at de unges talent sættes i spil både til gavn for arbejdsmarkedet og til gavn for de unges egen udvikling.

Også flere kommuner taler for, at flexuddannelsen forankres i lovgivningen, så unge i hele landet får mulighed for at søge optagelse. Lovgivning skal desuden sikre, at kvaliteten bliver nogenlunde ensartet, uanset hvor de unge bor.

”Det kræver ofte erhvervskompetencer at få et job, og det får de unge gennem flexuddannelsen. Derfor håber jeg, at ministeren vil arbejde for, at vi får en uddannelse svarende til den her fremover”, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Jens-Kristian Lütken (V) fra Københavns Kommune.

Evalueringen præsenteres på Christiansborg

Det sidste optag på flexuddannelsen er planlagt til august i år, og Glad Fonden håber, at der med evalueringen er politisk opbakning til at gøre uddannelsen permanent.

Fonden præsenterer således evalueringen på en konference i Fællessalen på Christiansborg torsdag i næste uge. Derudover vil deltagerne møde unge, faglærere og vejledere fra flexuddannelsen og samarbejdspartnere fra virksomhederne. Desuden vil repræsentanter fra de politiske partier og andre relevante aktører drøfte i en paneldebat drøfte, hvordan problemet med uddannelsesmuligheder til unge med handicap kan løses.