Befolkningen analyseres, før penge til specialundervisning fordeles

Som mange andre kommuner vil Rebild sende penge til specialundervisning ud til de enkelte skoler. Inden pengene bliver fordelt, får kommunen lavet en socioøkonomisk analyse af de enkelte skoledistrikter for at se, om der er forskel i behovet.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Analysen skal tegne profiler af skolernes elevgrundlag og kortlægge, om der er forskelle i sammensætningen af forældre, som har betydning for, hvor mange der modtager specialundervisning i de enkelte skoledistrikter.

"Nogle skoler synes, de ligger i et belastet område. Det kan sagtens være rigtigt, men vi vil undgå myter om, hvorvidt fordelingen af pengene til specialundervisning er retfærdig eller ej. Derfor vil vi have de socioøkonomiske tal på bordet", fortæller centerchef Per Larsen fra center børn og unge i Rebild Kommune.

Ud fra sagsbehandlingen i familieafdelingen ser et skoledistrikt ud til at være særligt belastet.

"Vi vil gerne se, om det er reelt, eller om der er noget andet i spil. Hvis man kender de socioøkonomiske tal i sit distrikt, kan man få en god diskussion om, hvordan arbejdet med inklusion bliver en succes. Det kan for eksempel underbygges af et tæt samarbejde med dagtilbud og ungdomsklub. Vi skal flytte fokus over på, hvad der skal til, frem for at skolerne taler om, at de har det svært", siger Per Larsen.

Analysen fanger ikke alt

Socioøkonomiske tal fanger ikke alt, vedgår centerchefen.

"Når analysen er færdig i slutningen af september, skal vi diskutere, hvor meget den skal vægte ved fordelingen af midler, og hvilke kompetencer der skal være på skolerne, først og fremmest blandt lærere og pædagoger, men også hvordan vi kan understøtte skolerne med PPR-medarbejdere og socialrådgivere", siger Per Larsen.

Ifølge centerchefen er skoleledere og skolebestyrelser tilfredse med, at kommunen har valgt at lave en analyse, inden pengene bliver fordelt.

"De vil gerne kunne sammenligne deres distrikter og på den baggrund diskutere med os, hvordan vi kan bakke op om deres arbejde fra centralt hold. Men der er selvfølgelig skolebestyrelser, som er nervøse for, om børnene får det rette tilbud".

Naturlig følge af kompetenceløft

Rebild Kommune beholder en central pulje til de elever, der har så store vanskeligheder, at de skal til en anden kommune for at få et relevant skoletilbud. Men de penge, kommunen i dag anvender til selv at give elever specialundervisning, skal ud på skolerne, frem for at ligge i en central pulje.

Lige nu har kommunen ni elever, som var visiteret til specialklasse - heraf otte nyvisiterede - men hvor man i samarbejde med forældrene har fundet en billigere løsning på distriktsskolen.

"Det er en naturlig følge af, at vi i 2009 uddannede AKT-vejledere på alle skoler, ligesom skolerne har arbejdet med LP-modellen, så mange af kompetencerne til at inkludere elever med særlig behov er nu på plads", siger Per Larsen.

Altid nødvendigt med en faglig vurdering

Et af målene med at sende penge til specialundervisning ud på skolerne er, at det kan opmuntre dem til at rumme flere elever i normalundervisningen. Men det rejser en etisk diskussion, mener Per Larsen.

"Der skal altid ligge en faglig vurdering til grund for, hvilket skoletilbud en elev skal have. Derfor skal vi sikre os, at PPR er med til at rådgive skolerne, så vi ikke risikerer, at de beholder elever for også at beholde pengene, fordi lærerne ellers er bange for at miste deres job", siger Per Larsen.

Powered by Labrador CMS