Charlotte Broman Mølbæk fra SF i Randers.

Randers udsætter beslutning om at flytte rundt på specialelever

Skole- og uddannelsesudvalget i Randers skulle i går se på to forslag til, hvordan kommunens specialklasser skal organiseres. Den ene går på at flytte eleverne til fem nye centre rundt i kommunen. Den anden mulighed er at inkludere dem i den almene folkeskole. Ifølge kommunen er målet at spare på taxikørsel, men flere familier frygter, at deres børn vil blive ramt på deres hverdag og ikke få god nok undervisning. Det lader til, at forældrene er blevet hørt. ”Et enigt udvalg har valgt at udsætte hele sagen. Det har vi gjort efter mange lange og grundige drøftelser af, hvilken betydning det egentlig har for de her børn, siger Charlotte Broman Mølbæk fra SF til Tv2 Østjylland. Udvalget har bedt forvaltningen om at komme med et alternativt forslag.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Tv2 Østjylland: Randers Kommune vil forringe undervisningen for specialbørn

Powered by Labrador CMS