I den nye tiårsplan for psykiatrien er der afsat 100 millioner kroner til næste år og derefter 250 millioner kroner årligt til lettilgængelige tilbud i kommunerne til børn og unge i psykisk mistrivsel og med symptomer på psykisk lidelse.

Det gør området til den største prioritering i tiårsplanen, og det førte til debat på et samråd i dag om, hvad regeringen har gjort indtil nu for at styrke PPR, og hvad regeringen agter at gøre for at håndtere den stigende mistrivsel hos børn og unge.

Både børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fremhævede tiårsplanen som et vigtigt element for at komme den stigende mistrivsel til livs.

”Den nye tiårsplan er det selvstændige initiativ med størst økonomisk volumen og med den største prioritet i Sundhedsministeriet og Socialministeriet. Det er ikke et projekt. Det skal føre til et permanent tilbud i hver kommune, så der ikke går år, før børn og unge får hjælp”, sagde Magnus Heunicke.

Tilbud skal ikke være en konkurrent til PPR

Sundhedsstyrelsen skal sammen med faglige eksperter beskrive, hvordan de kommunale tilbud kan se ud. Derfor er det for tidligt at sige, hvad det konkret vil betyde, at børn og unge kan få hjælp i deres kommune, uddybede sundhedsministeren.

”Det står ikke i aftalen, at indsatsen skal foregå i PPR, men jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at man laver et setup, som konkurrerer med PPR. Det skal selvfølgelig have en forankring i PPR, og 250 millioner kroner svarer til, at der i gennemsnit bliver ansat en vejledende psykolog i hver region og tre psykologer pr. kommune”, fortalte Magnus Heunicke.

Det er en væsentlig forøgelse, mente Pernille Rosenkrantz-Theil.

”Hvis vi tilførte 250 millioner kroner til folkeskolen, ville det være lidt skrabet. Det er til gengæld vanvittigt mange penge, når vi tilfører 250 millioner kroner til PPR”, sagde hun og tilføjede, at selv om PPR ikke er lovfæstet nogen steder, tager psykiatriplanen "selvfølgelig udgangspunkt i PPR".

Eksperter skal anbefale et setup

De to ministre var indkaldt til samrådet af seks medlemmer fra Venstre på baggrund af det opråb om børns mistrivsel, som 1.000 PPR-psykologer for nylig sendte til Folketingets politikere.

En af dem er Marlene Ambo Rasmussen, som sidder børne- og undervisningsudvalget, Hun forsøgte med henvisning til Lægeforeningens forslag om, at børn højst må vente i 30 dage på at komme til i PPR, at få Magnus Heunicke til at komme med sin ambition. Det svarede han ikke på i første omgang.

”Jeg lyder måske lidt misfornøjet, men sundhedsministeren siger, at han lige har lavet dén aftale. Alligevel vil han ikke komme med en forsikring om, hvor længe børn højst må vente i systemet”, lød hendes opfølgning.

Det vil være forkert at svare på, mente sundhedsministeren.

”Vi har virkelig vendt oplægget til en psykiatriplan med den sundhedsfaglige ekspertise, og derfor skal vi også lade ekspertisen præsentere, hvilket setup den vil anbefale. Det skal vi ikke gøre til et politisk slagsmål”, anmodede han.

Sundhedsministeren fastholder, at han vil vente

Det stillede ikke Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen tilfreds. Han havde også været med til at indkalde ministrene i samråd.

”Jeg vil spørge, hvad de 250 millioner kroner skal gå til. Undervisningsministeren siger til en styrkelse af PPR, mens sundhedsministeren siger, at det kan være til PPR, til programmer som Mind my Mind og noget nyt, der skal udvikles. Samrådet handler om en styrkelse af PPR. Kommer den eller kommer den ikke?”

Magnus Heunicke holdt fast i, at første skridt er at afvente de anbefalinger, Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen vil udvikle sammen med faglige eksperter.

”Det er det vi har aftalt, så det går vi efter. Vi skal tage udgangspunkt i den eksisterende viden og evidens på området. Det foreslår jeg, at vi lover hinanden”, sagde han og læste op af aftalen om psykiatriplanen.

Kommunerne får ikke en blankocheck

Det svar stillede Martin Geertsen sig ikke tilfreds med.

”Det ligger et fagligt oplæg til grund for psykiatriaftalen, men pludselig skulle det gå meget stærkt, så aftalen er ikke blevet kvalificeret. Det giver rum til fri fortolkning af, hvad de 250 millioner kan bruges til. Vi har ikke fået et klart svar på, om PPR bliver styrket eller ej”, spurgte sundhedsordføreren, som også ville vide, om der bliver stillet skarpe krav til kommunerne om, hvad pengene skal bruges til.

Det fik Pernille Rosenkrantz-Theil til at læne sig mod en af sine embedsmænd. Hun ville sikre sig, at Venstre er med i psykiatriaftalen, før hun svarede.

”Det undrer mig, at Venstre er i tvivl om, hvad det er for en aftale, vi har indgået. Jeg synes, det er klogt, at vi lade eksperter komme med et oplæg. PPR er organiseret ekstremt forskelligt fra kommune til kommune, så det giver mening, at vi får bud på, hvordan nationale standarder for let tilgængelige tilbud kan se ud”, sagde undervisningsministeren.

Magnus Heunicke forsikrede, at der bliver skrappe krav til kommunerne.

”Det er ikke en blankocheck til alt muligt andet. Sundhedsstyrelsen vil beskrive, hvilke forløb der skal gennemføres”.

Klogt af de blå partier at tilslutte sig aftalen

Martin Geetsen fik det sidste ord på vegne af sig selv og de partifæller, der havde indkaldt til samrådet.

”Samrådet bekræfter mig i, at det var klogt af de blå partier at tilslutte sig aftalen, selv om vi ikke fik lov at deltage i forhandlingerne. For regeringen har lavet en aftale med de røde partier om 250 millioner kroner uden at præcisere, hvad de skal bruges til. Der har ganske enkelt været et hastværk i sundhedsministerens butik med at få skruet aftalen sammen inden et valg”, sagde Venstres sundhedsordfører.