Reformkommissionen anbefaler i sin seneste rapport en række tiltag, som skal sikre, at børn tilegner sig gode sproglige kompetencer. En af dem er, at der udvikles et forskningsbaseret modul i børns tidlige sproglige udvikling pædagoguddannelsen.

Det kan Sahra Mengal, forperson i Audiologopædisk Forening, kun bakke op om. Men kæden knækker, når kommissionen videre skriver, at ”der skal specialister til at skabe et stimulerende sprogmiljø til særlig gavn for de børn, der vurderes at have sproglige udfordringer – og det ville være naturligt, at disse specialister var pædagoger med den rette efteruddannelse”.

”Kommissionen har ret i, at det kræver specialiseret viden at skabe stimulerende sprogmiljøer til børn med sproglige udfordringer, men det er bemærkelsesværdigt, at de ikke nævner den faggruppe, som netop er uddannet til at skabe disse stimulerende sprogmiljøer – nemlig audiologopæder og logopæder”, skriver Sarah Mengal i et åbent brev til Folketingets børne- og undervisningsudvalg.

Hun opfordrer regeringen og folketingspolitikerne til at inddrage audiologopæder og logopæder i den videre proces med kommissionens anbefalinger.

Obligatorisk sprogscreening vil ikke fange alle

I dag er kommunerne kun forpligtet til at foretage en sprogvurdering af børn i dagtilbud, hvis der er en formodning om, at barnet har sproglige udfordringer. Reformkommissionen anbefaler, at alle treårige skal sprogscreenes.

Der er imidlertid intet forskningsmæssigt belæg for, at en obligatorisk sprogscreening vil bidrage til at forbedre børnenes sproglige kompetencer, fremhæver Sarah Mengal i det åbne brev.

”PPR-audiologopæder og -logopæder beretter om flere problemer med Børne- og Undervisningsministeriets sprogvurderingsværktøj, blandt andet at det ikke fanger alle børn med sprogvanskeligheder, samtidig med at mange børn uden sprogvanskeligheder bliver fejlagtigt udpeget”, skriver hun og fortsætter:

”Det betyder, at der bruges resurser på indsatser til børn, som ikke har behov for det, samtidig med at børn med behov for en specialiseret indsats ikke får det. Det kræver nemlig specialiseret viden og erfaring at anvende et sprogvurderingsværktøj”.

Vi drukner i inspirationsmaterialer

Sarah Mengal går også i rette med kommissionens anbefaling om, at der nationalt udarbejdes et inspirationsmateriale til arbejdet med børns sproglige udvikling i dagtilbud.

”Der har gennem tiderne været et hav af nationale tiltag med fokus på inspirationsmaterialer til sprogarbejdet i dagtilbuddene, for eksempel sprogpakken. Det er altid godt med inspiration, men behovet for flere resurser til dagtilbud og PPR-audiologopæder og -logopæder overgår behovet for mere inspiration”.

Reformkommissionen anbefaler, at der afsættes 150 millioner kroner årligt til at understøtte alment forebyggende indsatser i PPR. Det svarer i runde tal til i gennemsnit omkring to ekstra PPR-medarbejdere i hver kommune, som kan understøtte en hurtigere og tidligere indsats til børn og unge. Det er Sarah Mengal positivt stemt overfor.

”En opnormering af audiologopæder og logopæder i PPR vil styrke den tidlige og forebyggende indsats omkring børn med sproglige udfordringer betydeligt inden for kort tid”, fremhæver hun.

Nødvendigt med fortsat fokus i skolen

Reformkommissionen har fokus på børns tidlige sprogudvikling, men Sarah Mengal gør opmærksom på, at sprogvanskeligheder ikke bare forsvinder af sig selv, når børn fylder seks år.

Det er heller ikke alle børn med sprogvanskeligheder, som bliver identificeret i børnehavealderen. ”En gruppe børn viser først tegn på sprogvanskeligheder, efter de er begyndt i skole, og nogle børn først på mellemtrinnet, hvor de faglige og sproglige krav bliver større. Derfor er det uhyre vigtigt, at fokus på børn og unge med sproglige udfordringer fortsætter i skolen”, lyder det fra forpersonen for Audiologopædisk Forening.