Debat

Skal vi nu have mindfulness på skoleskemaet ?

Hvem lærer børn og unge at finde ro og vende opmærksomheden indad? Evnen til at falde til ro og koncentrere sig i et samfund med mange krav og ydre stimuli udvikles ikke af sig selv,- det skal læres. Det er vigtigt, at børn og unge lærer at fokuserer, koncentrere sig og finde nærvær og ro, da det er fundamentet for læring og trivsel. Kan mindfulness i skolen bidrage til at øge indre balance, opmærksomhed og ro og endda den demokratiske dannelse? Denne artikel tager udgangspunkt i disse spørgsmål.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Skal vi nu have mindfulness på skoleskemaet?

Mindfulness er en bevidst opmærksomhed på nuet med accepterende venlig nysgerrighed

- Jon Kabaz Zinn

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Hvem lærer børn og unge at finde ro og vende opmærksomheden indad? Evnen til at falde til ro og koncentrere sig i et samfund med mange krav og ydre stimuli udvikles ikke af sig selv,- det skal læres. Det er vigtigt, at børn og unge lærer at fokuserer, koncentrere sig og finde nærvær og ro, da det er fundamentet for læring og trivsel. Kan mindfulness i skolen bidrage til at øge indre balance, opmærksomhed og ro og endda den demokratiske dannelse? Denne artikel tager udgangspunkt i disse spørgsmål.

Mindfulness på Skovlunde Skole Nord

Jeg har erfaret at urolige børn, der er involveret i en del konflikter, kan blive kropsligt og mentalt rolige og tage ejerskab over sine følelser og opleve, at det påvirker deres liv i positiv retning, når de laver mindfulness.

Sidste skoleår underviste jeg børn fra mellemtrinet i mindfulness to gange om ugen, i et sammenhængende forløb over 12 uger. Der var 8 elever på hvert hold.  I forbindelse med mindfulness-undervisningen har eleverne fået små fokusøvelser for (uformelle mindfulnessøvelser), som de skulle træne indtil næste undervisningsgang. Eksempelvis skulle de øve sig i at tænke venlige tanker om sig selv og andre, og bevidst vende negative tankemønstre til positive og arbejde med deres tålmodighed. I nedenstående afsnit giver jeg eksempler på elevudtalelser fra evalueringen af det 12 ugers mindfulnessforløb.

Eleverne besværede følgende spørgsmål:

Har mindfulness bidraget til ændringer i dit skoleliv?

1: ”Det har gjort at jeg har kunne finde roen i mig”.

2: ”Jeg har fået meget mere ro i kroppen, og det har været rart at kunne trække sig tilbage og komme igen mere afslappet og glad”.

Kan du bruge nogle af redskaberne du lærer i mindfulness i dit skoleliv?

1: ”Ja, det har hjulpet meget. Jeg falder hurtigere i søvn om aftenen, og der er kommet mere ro på mig”.

2:” Ja, det kan jeg, fordi det kan hjælpe på min tålmodighed”.

3: ” Jeg er blevet bedre til at koncentrere mig”.

Har mindfulness bidraget til ændring i dit personlige liv?

1: ”Det har gjort mig gladere, og gjort at jeg har kunne klare situationer”.

2: ” Ja, jeg er blevet bede til at fortælle hvad jeg mener, men først efter jeg har brugt bjerg meditationen”.

3: ”Ja igen, der er kommet mere ro på mig, og jeg sidder mere stille og jeg er blevet mere tålmodig”.

Evalueringen af 8 elevbesvarelser viser, at alle elever oplevede at mindfulnesstræningen havde haft en positiv virkning i deres liv. Det svarer til 100 %. Undersøgelsen peger på, at mindfulness har en positiv virkning på elevernes skoleliv, trivsel og mentale velbefindende, da de udtaler at de fik mere ro i kroppen, øget glæde og selvværd, bedre tålmodighed og bedre koncentrationsevner.

Hvis man sammenligner denne undersøgelse fra Skovlunde skole Nord med resultater fra dansk og international forskning om mindfulness i grundskolen, så findes der adskillige lighedspunkter. I nedenstående afsnit vil jeg gennemgå den vigtigste forskning på området

Dansk og international forskning om mindfulness i grundskolen

”I løbet af de 24-ugers træning blev der brugt en række øvelser, herunder åndedræt, bodyscan, bevægelse og sensorimotoriske bevidsthedsaktiviteter. Resultater fra tre opmærksomme foranstaltninger administreret til eleverne viser betydelige forskelle mellem dem, der deltog og ikke deltog i mindfulness praksis træning" (Napoli, Krech Holly 2005)

I England har en skoleforskningstradition med elementer fra mindfulness konkluderet, at det: ” generelt har en særdeles positiv effekt på elevernes udbytte af undervisningen” (Andersen 2011).

International forskning peger på at: "Mindfulness træning kan indarbejdes i grundskolen på alle klassetrin, så alle børn får gavn af interventionen" (van de Weijer-Bergsma, Eva, Langenberg, mfl., 2012). Mindfulness interventioner i pædagogisk kontekst er et væsentligt element til at forbedre elevernes læring og faglige præstationer, viser flere internationale forskningsprojekter( Herrnleben-Kurz, Solveig; Walach mfl,. 2014; Napoli et al., 2005; Hart 2004; Jennings 2008; Roeser, R. W. og S. C. Peck 2009; Langer & Kirkland 2000; Jennings Snowberg m.fl., 2011): "Vores analyse tyder på, at mindfulness-baserede interventioner for børn og unge er i stand til at øge kognitiv kapacitet til at deltage og lære med næsten en standardafvigelse og give en samlet effektstørrelse på g = 0,40. Effekten er stærkere i studier, hvor der er blevet implementeret mere mindfulness træning og hjemme praksis"(Zenner, Hernleben- Kurz, Walach, 2014 ). Danske undersøgelser viser ligeledes, at mindfulness i skolen bidrager til forbedre relationskompetencer og konflikthåndtering (Nielsen og Herskind 2011; Nielsen og Kolmos 2013). Ovenstående forskning peger på virkninger når elever laver mindfulness. Når lærere laver mindfulness har det også en betydning på undervisningsmiljøet, som jeg vil redegøre for i nedenstående afsnit.

Forskning om læreres mindfulnesstræning  

Ph.d. Lisbeth Kappelgaard har lavet et forskningsprojekt om stress blandt lærere. Udgangspunktet for projektet var, at Lærernes Pension havde udmeldt, at flere og flere lærere blev sygemeldt på grund af stress. I forskningsprojektet konkluderes det, at der er flere årsager til, at lærere udsættes for stress (Stress er tabu blandt lærere, Folkeskolen nr. 05 2017). Lærerne har oplevet mange ændringer i deres kerneopgaver. Som faggruppe udsættes de ofte for mistillid og manglende anerkendelse for deres arbejde og faglighed. Der er en ændret forventning oppefra samt ændrede organiseringsbetingelser fra at være privatpraktiserende lærer til nu at skulle arbejde i mange teams og tvungen tilstedeværelse. Derudover er der ændrede forventninger fra omgivelserne - fra forældrene, - ligesom barnets rolle har ændret sig gennem tiderne. Alt dette har konsekvenser for lærerrollen.

Kan mindfulness bidrage til at reducere stress hos lærere? Eller er det udelukkende en opgave, som hører til i det politiske felt? Amerikansk forskning viser, at lærere som har praktiseret mindfulness i klassen, kan skabe positive forandringer både i og udenfor klasseværelset ( Napoli et al., 2005; Hart 2004; Jennings 2008; Roeser, R. W. og S. C. Peck 2009; Langer & Kirkland 2000; Jennings Snowberg m.fl., 2011), samt at mindfulness-træning hos lærere har en positiv effekt på lærernes trivsel læringsmiljø samt elevernes trivsel og faglige præstationer ( Jennings et. al., 2011; Langer, Cohen mf. 2012 ). 81 procent af lærerne i en amerikansk undersøgelse erfarede, at mindfulness-træning forbedrede deres selvbevidsthed og evne til at etablere og opretholde støttende relationer til eleverne. De blev bedre til at lede klassen på en effektivt og medfølende måde, og blev styrket i at etablere og vedligeholde støttende relationer til eleverne. Flere lærere fortalte, at de var blevet mere rolige på arbejdspladsen og bedre til at sætte ord på deres følelsesmæssige tilstande i relation til eleverne, hvilket bidrog til større forståelse imellem lærere og elever, og der kom derfor hurtigere løsninger i konfliktsituationer (Jennings et. al., 2011).

Hvad er mindfulness?

”Mindfulness betyder at være opmærksom på en særlig måde: bevidst, i det nuværende øjeblik og uden at dømme”

-Jon Kabat- Zinn

Mindfulness er et begreb der stammer fra den buddhistiske tradition, og kom til vesten i 1970érne, og bliver blandt andet brugt til at behandle stress. På nuværende tidspunkt er mindfulness også kommet ind i folkeskolen, da metoderne har vist sig brugbare til at øge ro, trivsel, sociale kompetencer og styrke læringsmiljøet i folkeskolen. Det engelske parlament anbefaler desuden mindfulness i sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet og på arbejdspladser (mindfulness.au.dk).

Mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) er et interventionsprogram, som blev udviklet af Jon Kabat-Zinn, som er professor i medicin ved Center for Mindfulness, University of Massachusetts Medical School i USA. Interventionsprogrammet er et videnskabeligt dokumenteret program, der anvender intens træning i mindfulness til at forbedre helbredstilstand og livskvalitet, herunder håndtering af symptomer på stress, angst og depression hos både syge og raske mennesker. Metoden bruges til at arbejde med opmærksomheden – til at forholde sig til de tanker og følelser der dukker op med en kærlig og accepterende måde: Målet med mindfulness-træning kan beskrives som en fysisk og mentalt tilstedeværende krop med et klart sind og et åbent hjerte, der er i stand til at foretage etiske beslutninger og handle til gavn for sig selv og andre (mindfulness.au.dk/mindfulness).

Formelle og uformelle mindfulnessøvelser

Der skelnes mellem formel og uformel træning i mindfulness. Den formelle træning består i at meditere. I meditationen trænes de færdigheder, som man anvender i den uformelle praksis; evnen til at træde ud af automatpiloten og registrere de sansninger og den mentale aktivitet der konstant udspiller sig som en baggrunds stemme i vores liv. Mindfulness handler derfor ikke kun om at meditere, men også om at søge en indstilling til tilværelsen, hvor man øver sig i at være bevidst om det der sker i nuet. Det kan man eksempelvis gøre ved at være nysgerrigt undersøgende, mens man udfører de daglige rutiner, såsom at børste tænder, tage bad, spise eller lege med sine børn, som gjorde man det for første gang. Med mindfulness metoderne kan man træne sig selv i at være fuldt til stede i nuet, samtidig med at man kan arbejde med sine handle- og tankemønstre. Mindfulness kan bringe livet tilbage til nuet.

De 7 mindfulness-principper

I mindfulness findes der 7 principper, som kan bidrage til at øge vores nærvær i nuet, og gøre livet lettere. Principperne kan benyttes i vores hverdag som en ledetråd og et værdigrundlag. Principperne er: ikke bedømmelse, beginners mind, accept, letting go, ikke ambition, tålmodighed og tillid. Når disse principper integreres i et menneskes tænke og handlemåder, kombineret med meditationspraksis, kan man opleve øget frihed, glæde og nærvær i nuet. Princippet om ikke-drømmen og tålmodighed vil beskrives yderligere i nedenstående afsnit.

Tålmodighed er en udfordring for de fleste moderne mennesker. Princippet om tålmodighed lærer os at udvikling tager den tid den tager, og at vi ikke kan forcere tingene. Selve utålmodigheden kan hæmme vores udvikling. Vi kan træne evnen til tålmodighed og blive mere rummelige.

Ikke- dømmen i en bedømmelseskultur

Vi lever i et bedømmelsessamfund. Alting og alle bedømmes i meget højere grad end tidligere. I skolen bedømmes læringen via målstyret læring, og opstillede målsætninger for de fleste aktiviteter, selv de sociale. I DSB’s kundecenter og hos teleselskaber optages samtalen når kunder ringer, så de ansatte blandt andet kan bedømmes med henblik på at forbedre sig. Bedømmelseskulturen er også trukket ud i de sociale arenaer. Løbeturen lægges ud på Facebook med rute, tid og sted. Selvpromovering via Instagram og andre sociale medier handler blandt andet om at lade sig bedømme via likes. YouTube.kulturen som dominerer blandt børn og unge i dag, har også fokus på at blive vurderet, bedømt og at promovere sig selv.

Bedømmelseskulturen er trukket ud i en ekstrem i vores samfund, og det er vigtigt at der skabes modvægt for at få øget balance. Konkurrencestatens hverdagsliv for børn og unge har fokus på hvem der er smartes, mest populær og får flest likes på de sociale medier.  Børn og unge skal konstant leve op til noget, og sjældent har de mulighed for bare at være.

Princippet i mindfulness omkring ikke- dømmen kan bidrage til at børn og unge kan få lov at være i et rum uden at blive bedømt, og at blive set uden ord.

Afslutningsvis vil jeg citere Svend Brinkmann, der er professor i almenpsykologi og kvalitative metoder. Han skriver følgende på hans Facebook side: ”Er du robust og fleksibel? Passioneret, positiv, proaktiv og med et agilt mindset? Er du løsningsorienteret og brænder for nye udfordringer? Tænker du innovativt i muligheder frem for begrænsninger? Så må du hellere søge læge”. Mindfulness og princippet om ikke-dømmen er en modpol til de nuværende samfundsmæssige strømninger, som jeg uddyber i nedenstående afsnit.

Børnene i konkurrencestaten

”Når vi når målet, har ledelsen lagt en ny strategi, eller samfundet har opstillet et nyt succeskriterium. Det gør os stressede. Problemet er, at vi bebrejder os selv i stedet for at bebrejde strukturerne i samfundet – det er jo helt galt.”            -Rasmus Willig

Hvorfor er mindfulness blevet så populært i vesten? Og hvordan kan det være, at den engelske regering anbefaler mindfulness i sundhedsvæsnet, uddannelsessystemet og på arbejdspladser? Hvilke overordnede strømninger og tendenser er det der eksisterer i de nuværende samfundsstrukturer, som skaber et øget behov for mindfulness?

Behovet opstår fordi de samfundsmæssige diskurser og forandringer gør, at mennesker har brug for at vende opmærksomheden indad og finde ro.

Mindfulness står i modsætning til den præstations- og konkurrenceprægede kultur, som eksisterer i de nuværende samfundsstrukturer. På et overordnet plan er samfundet og folkeskolen underlagt neoliberale strømninger, som præger børn og voksnes identitet og væremåde i dag. I den neoliberale ånd er et frit og selvansvarligt menneske ikke et menneske, som er en del af et socialt fællesskab, men nærmest i modsætning hertil. Som EU-kommissionen skriver et sted: ”solidaritet er en begrænsning af det enkelte individs frihed, enhver er sin egen lykkes smed” (www.leksikon.org ).

Neoliberalismen betegner et skift i forhold til velfærdsstaten og dermed nye disciplineringsformer, strategier og mål for styring. Stadig flere samfundsmæssige funktioner overdrages til markedskræfterne.

Ove Kaj Pedersen, som er professor i komparativ politisk økonomi, definerer konkurrencestaten som en stat, der handler ud fra præmissen om at nationens økonomiske vækst og deraf afledte velfærd er betinget af dets erhvervslivs evne til at klare sig i den internationale konkurrence (Pedersen 2011). Uddannelsessystemet bliver ligesom et redskab for udviklingen af kompetente medarbejdere til et stadigt mere fleksibelt arbejdsmarked. Hvor velfærdsstaten primært bygger på ideen om den demokratisk aktive borger, bygger konkurrencestaten på ideen om borgeren som forbruger af den offentlige sektor. Statens opgave er at regulere borgernes adfærd på markedet, først og fremmest arbejdsmarkedet.

Sociologien Rasmus Willig supplerer Ove Kaj Pedersen beskrivelse af konkurrencesamfundet. Willig mener, at konkurrencestaten kræver, at den enkelte hele tiden forsøger at forbedre sig selv og sætte højere og højere mål. Konkurrencestaten opererer ved hjælp af resultatmål, evalueringer, krav om dokumentation, standarder og procedurer, der skal presse folkeskolelæren til hele tiden at præstere mere for mindre og pædagogen at stå alene med flere børn (Konkurrencestaten æder os op, Debat 24. okt. 2014 kl. 21.00 ).

Det er disse politisk-kulturelle og økonomiske ideer og idealer, der dominerer vores samfund i dag, som er en af årsagerne til, at mange mennesker reagerer med stress, fysisk og mental ubalance.

Flere børn bliver i dag fysisk syge, fordi de mistrives på grund af stress. Karen Tilma der er børnelæge mener, at det blandt andet er skolereformens skyld. Flere gange om ugen behandler hun børn som lider af stress-symptomer. Hun bakkes op af Psykiatrifonden, som argumenterer for, at dagligdagen i skolen er årsag hertil. Tilma har skrevet over 150 lægeerklæringer til børn, der må sygemeldes fra timer i skolen på grund af stress (Nyhedertv2.dk 17. apr. 2017).

En undersøgelse viser, at over 1.000 unge har problemer med stress grundet presset fra skolen, og det går ud over deres skolegang og liv. (MetroXpress 2014). Det kan have stor betydning senere i livet.

Med folkeskolereformen anno 2014 skal flere elever med særlige behov inkluderes i almenundervisningen (uvm.dk/lovændring ). Definitionen af børn med særlige behov er, at de kan have en eller flere diagnoser, være under observation og på vej til at blive diagnosticeret, eller de kan have særskilte behov uden en diagnose. Det er 7.000 børn med særlige behov som skal integreres i folkeskolen, hvor der i forvejen er udfordringer med uro, mistrivsel og lange skoledage (uvm.dk ).

Mindfulness løser ikke strukturelle samfundsproblemer

Kan mindfulness være en del af løsningen til at øge trivsel og reducere stress i folkeskolen? Eller bliver mindfulness misbrugt som et brandslukningsredskab til at børn og unge skal kunne overleve i et skolesystem med urimelige høje krav?  

Svend Brinkmann, der er professor i psykologi ved Aalborg Universitet, kritiserer brugen af mindfulness som et ”overlevelsesredskab” i skolen. Brinkmann udtaler følgende: ”det er problematisk, når det (mindfulness) bliver opfattet som et universalmiddel. Eksempelvis når man tror, at strukturelle problemer i organisationer eller skoler kan løses med meditation. Dette er efter min mening et udtryk for en problematisk tendens, hvor man individualiserer sociale problemer” og ”mindfulness risikerer at blive en effektiv tilpasningsideologi til problematiske ydre omstændigheder” (www.information.dk/debat ). Mindfulness skal bestemt ikke fungere som et overlevelsesværktøj for børn og unge, så de skal kunne indordne sig urimelige krav. Mindfulness i skolen kan derimod bruges som et pædagogisk redskab, som kan bidrage til at øge livskvaliteten og den mentale sundhed hos den enkelte i et fællesskab.  

Mindfulness og demokratisk dannelse

I indledningen spørger jeg om mindfulness bidrager til at styrke den demokratiske dannelse. Flere undersøgelser viser, at det hjælper til at forbedre fællesskabet, øge rummelighed, venlighed og sociale kompetencer.

I folkeskolens formålsparagraf (§ 1, Stk. 3) er der en beskrivelse af den demokratiske dannelse, i det overordnede formål med skolen: "Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati." (UVM, 2013). Når eleverne fra Skovlunde skole Nord skriver at: ”Det har gjort mig gladere, og gjort at jeg har kunne klare situationer” samt” jeg er blevet bedre til at fortælle hvad jeg mener, men først efter jeg har brugt bjergmeditationen”, så peger det på, at mindfulness kan være et af værktøjerne som bidrage til at styrke elevers demokratiske dannelse, da det at klare situationer i et socialt fællesskab og udtrykke sin mening i et plenum er en del af de demokratiske værdier.

 Skovlunde Skole er den første skoler i Ballerup Kommune som officielt har etableret mindfulness som et pædagogisk tilbud. Da ledelsen på Skovlunde skole er nytænkende, har mindfulnessprojektet bidraget positive resultater og mere glæde i hverdagen for mange elever. Grundet disse positive resultater om virkninger af mindfulness i skolen, er Skovlunde Skole Nord et eksempel, som andre folkeskoler kan inspireres af.

Ja mindfulness skal på skoleskemaet

I England undersøger de lige nu, hvordan man bedst kan undervise børn i skolen i mindfulness. De første engelske undersøgelser viser positive resultater i forhold til forbedret opmærksomhed, indlæring og sociale færdigheder hos børnene (www.psykiatrifonden.dk). En gruppe arbejder ligeledes i det engelske parlament på at indføre tilbud om mindfulness til hele befolkningen. Lone Overby Fjorback er en af de førende mindfulness-forskere herhjemme. Hun mener, at vi i Danmark er 30-40 år bagud på området i forhold til England og USA. Fjorback arbejder på at udbrede mindfulness i Danmark i samarbejde med sine kolleger.

Med udgangspunkt i internationale og danske forskningsresultater som jeg redegør for, samt min egen undersøgelse på Skovlunde skole Nord, som beskrives i starten af artiklen, kan det afslutningsvis konkluderes, at Mindfulness er et særdeles virkningsfuldt pædagogisk værktøj, som bidrager til at øge ro, trivsel, koncentration og forbedre læringsmiljøet, fællesskabet, og den demokratiske dannelse i folkeskolen. Derfor bør mindfulness indføres på skoleskemaet i den danske folkeskole.

Hvordan kan mindfulness indføres i folkeskolen?

Lærere og pædagoger skal have mulighed for at blive uddannet som børne-mindfulness instruktører, og lærer- og pædagogstuderende skal undervises i, hvordan man formidler mindfulness på forskellige klassetrin, så folkeskolens kommende pædagogiske personale har redskaberne med sig. Forældre med interesse i det skal ligeledes tilbydes et kursus, så de kan bruge de hjemme sammen med deres børn.

Mind- breaks

Skolerne kan indføre mindfulness-breaks ligesom læsebånd, så mindfulness integreres på en enkelt måde i hverdagen. Eksempelvis 10-15 minutter dagligt efter et frikvarter. Der kan være mindfulness-lydfiler tilgængelige på skoleintra, som lærerne kan benytte, og så skal der etableres brobygning mellem Folkeskoler og kursusudbydere som tilbyder mindfulness-kurser og uddannelser til pædagogisk personale, så flere kan tilegne sig redskaberne og videregive dem til børnene i skolen.

Med mindfulness på skoleskemaet, kan vi bidrage til at skabe en folkeskole i øget balance.

“If every 8 year old in the world is taught meditation, we will eliminate violence from the world within one generation.”   Dalai Lama

Referencer

Andersen Frans Ørsted (2011). Positiv psykologi i skolen, Dafolio

Mandrup, Charlotte (2010). Frihedens Disciplin, mindfulness for moderne mennesker, Politikkens Forlag.

Nielsen A. M. (2017). Mindfulness for unge, hvordan virker mindfulness for unge i 9 klasse? Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, DPU, Aarhus Universitet

Nielsen Anne Maj, Kolmos Marie (2013). Kontemplativ opmærksomhedskultur i skolen, Psyke & Logos, 2013, 34, 152-179.

Nielsen A. M. (2010). Nærvær som opmærksomhedskultur, Psyke & Logos

Nielsen Anne Maj, Mia Herskind (2011). Læring af nærvær- i kultursensitivt perspektiv, Psyke & Sjæl

Hart, S. (2004). Opening the contemplative mind in the classroom, Journal of transformative education, 2 ( 1 ),28-46.

Jennings P. A., Snowberg, K. E., Coccia, M. A., og Greenberg, M. T. (2011). Improving Classroom

Learning Environments by Cultivation Awareness and Resielince in Education ( CARE ): Results of Two Pilot

Studies. Journal og Classroom Interaction,46 ( 1 ), 37-48

Jennings P. A. (2008). Contemplative education and Youth Development. New Directions for Youth Development,

118, Summer 2008.WILEY PERIODICALS, INC. Published online in Wilay InterScience ( www.

Interscience, wilay.com ) DOI:10.1002/ ud. 262.

Ellen J. Langer, William James Hall, Kirkland St., (2000). Harvard University, Cambridge. (Current Directions in Psychological Science December 2000 vol. 9 no. 6 220-223 )

Ellen J. Langer, Matthew Cohen and Maja Djikic ( 2012 ).University of Toronto, Mindfulness as a

Psychological Attractor: The Effect on Children Harvard University

Napoli,  M.; P.R. Krech & L.C. Holley (2005). Mindfulness training for elementary school student: the attention academy. Journal of Applied School Psychology. Vol.21 (1).

Pedersen Ove Kaj (2011). Konkurrencestaten, HansReitzels Forlag.

Roeser, R.W. & S.C. Peck (2009). An education in awareness: Self, motivation, and self-regulated learning in

contemplative perspective. Educational Psychologisk. Vol. 44 (2).

Brinkmann, Svend; Petersen, Anders, Diagnoser i samtiden. I: VISS: Videnscenter Sølund Skanderborg, Bind 11, 2017, s. 8-11. Publikation: Forskning› Tidsskriftartikel

Van de Weijer-Bergsma, E., Langenberg, G., Brandsma, R., & Bögels, S.M. (2012). The effectiveness of a school-based mindfulness training as a program to prevent stress in elementary school children. Mindfulness, doi:10.1007/s12671-012-0171-9.

Zenner, Hernleben- Kurz, Walach ( 2014 ). Mindfulness-based interventions in schools—a systematic review and meta-analysis, Front Psychol. 2014; 5: 603. Published online 2014 Jun 30. doi:  10.3389/fpsyg.2014.00603

Zinn Kabat- Jon: (2000). Lige meget hvor du går hen er du der, At leve med fuld opmærksomhed, Borgen.

Links

www.folkeskolen.dk/66781/konkurrencestaten

Metroexpress, den 17-06 2014

https://www.information.dk/debat/2014/10/svend-brinkmann-hader-mindfulness

http://www.mindfulschools.org/about-mindfulness/research/http://www.psykiatrifonden.dk/faa-hjaelp/taenk-dig-staerk/mindfulness/kan-danmark-ogsaa-blive-en-mindful-nation.aspx

http://mindfulness.au.dk/mindfulness/

https://www.leksikon.org/art.php?n=1843

http://politiken.dk/debat/art5549645/Konkurrencestaten-%C3%A6der-os-op

Link:http://nyheder.tv2.dk/samfund/2017-04-17-boernelaege-advarer-vi-goer-boern-syge-med-stress?cid=tv2.dk:B%C3%B8rnel%C3%A6ge%20advarer%3A%20Vi%20g%C3%B8r%20b%C3%B8rn%20syge%20med%20stress:article

https://www.folkeskolen.dk/603969/stress-er-tabu-blandt-laerere

https://mindfulness-akademiet.dk

https://centerhealthyminds.org/

Powered by Labrador CMS