I maj blev børne- og undervisningsudvalget enige om, at en kommende trivselskommission skulle have fokus på de pædagogiske rammer, men det er slet ikke nævnt blandt kommissionens opgaver, nu hvor den er udpeget.
damircudic
Radikale anklager regeringen for løftebrud om kommission: Hvor er pædagogikken?
Fredag præsenterede regeringen sin trivselskommission uden lærere og uden meget fokus på skolen. Det får de Radikale til at anklage undervisningsministeren for at løbe fra en aftale fra foråret.
Regeringen vil tage fat om problemet med mistrivsel blandt børn og unge. Og fredag præsenterede regeringen den tidligere annoncerede trivselskommissionen,
der skal bidrage med en række anbefalinger til at øge trivslen.
Udover at sætte navne på, hvem der skal sidde i
kommissionen, løftede regeringen også sløret for, hvad kommissionen mere
konkret skal kigge på. Og her fylder skole umiddelbart ikke ret meget. I en mere end tre A4-sider lang beskrivelse
af kommissionens fokusområder er skole kun nævnt i forbindelse med en længere
opremsning af arenaer, som kommissionen skal koncentrere sig om.
Spørger
man de Radikales undervisningsordfører Lotte Rod, er fraværet af fokus på pædagogik bemærkelsesværdigt.
For
i maj blev hun sammen med de øvrige medlemmer af Folketingets børne- og undervisningsudvalg
enige om, at kommissionen skulle ”beskæftige sig med betingelserne for
børns og unges liv og betydningen af de pædagogiske rammer”.
”Men pædagogik er ikke nævnt med ét ord, selvom vi lige har
aftalt med hinanden, at det skal med. Dermed løber regeringen fra det, vi
aftalte”, siger Lotte Rod.
Vil tage det op med Tesfaye
Ifølge den Radikale ordfører skulle et fokus på ”de pædagogiske
rammer” omfatte, om lærerne har nok tid til at planlægge god undervisning, og
om skolerne har materialerne og værkstederne til at understøtte den type undervisning.
Kommissionens 4 hovedområder
1) Vi lever sammen: Fællesskaber
og relationer. En stigende gruppe af børn og unge føler sig ensomme og
oplever at stå på kanten af eller uden for de fællesskaber, de møder i deres
hverdag. Kommissionen skal derfor se
på, hvordan der kan skabes grundlag for nære relationer og positive
fællesskaber i alle børn og unges hverdag, hvor de kan blive set og få støtte,
hvis de har det svært. Herunder hvordan børn og unge kan blive mødt af trygge
og udviklende miljøer i deres dagligdag og fritid.
2) Vi kan alle få brug for hjælp: Tidlig indsats
og forebyggelse. Tidlig opsporing og forebyggelse af mistrivsel er helt centralt
for, at børn og unge får den rette hjælp i tide og ikke oplever længerevarende
mistrivsel. Kommissionen skal derfor se
på, hvordan børn og unges trivsel kan styrkes gennem strukturelle, tværfaglige
indsatser. Herunder hvordan børn og unge, der har begyndende tegn på
mistrivsel, opspores tidligt og får den rette indsats og støtte.
3) Vi kan godt: Livsmod og
robusthed.
En del børn og unge føler sig presset af de krav og forventninger fra samfundet
og sig selv, som de oplever i hverdagen. Det kan påvirke og udfordre deres
selvopfattelse og bidrage til et stort fokus på selvoptimering, præstation og
konkurrence i flere af livets arenaer samt et øget tempo i livet generelt. Kommissionen skal derfor se på, hvordan
der kan skabes forudsætningerne for, at alle børn og unge kan udvikle en robusthed
og en tro på egen formåen.
4) Vi er online:
Det gode digitale liv. For langt de fleste børn og unge er sociale medier og andre digitale
tjenester, herunder online-spil, blevet en del af hverdagslivet.
Digitalt mediebrug kan styrke fællesskaber, men også medføre afhængighed, ensomhed,
oplevelse af og frygt for krænkelser og påvirke bl.a. søvn, fysisk aktivitet og
kropsopfattelse. Kommissionen skal se på, hvordan børn og unges digitale liv og tilstedeværelse på
digitale platforme og sociale medier kan have betydning for deres trivsel og,
hvordan børn og unges digitale dannelse, sikkerhed og tryghed kan styrkes.
Kilde: uvm.dk
”Jeg kommer til at tage det her op med ministeren, for det
er så vigtigt for vores børn, at pædagogikken fylder noget mere”.
I sin
pressemeddelelse skriver Børne- og Undervisningsministeriet, at kommissionen
blandt andet består af ”praktikere, der til hverdag arbejder med
børn og unge”.
Men
går man listen over medlemmer igennem, er der hverken blevet plads til en lærer
eller pædagog, hvilket Lotte Rod kalder ”meget mærkeligt”.
R: Lugter af at økonomi vægter tungere
Hun undrer sig også over, at det i stedet konkret fremgår,
at kommissionen skal komme med anbefalinger til, ”hvordan der kan skabes forudsætningerne
for, at alle børn og unge kan udvikle en robusthed”.
”Vi har brug for at blive klogere på, hvordan vi kommer væk fra,
at det handler om det enkelte barn, og at børn kigger indad og hele tiden skal
forholde sig til egne mål. Men så puster man netop til det ved at skrive, at
det er børnene og de unge, der skal blive mere robuste - i stedet for at
interessere sig for pædagogikken, og hvordan børn og unge får flere muligheder
for at blive opslugt af noget fælles uden for dem selv”, siger hun.
Overordnet frygter den Radikale ordfører,
at det er økonomien, der har vist sig at vægte tungest, da regeringen valgte
kommissionens fokusområder.
”Jeg er bekymret for, at
regeringen gør sig nogle rigtigt fine tanker om foreningslivet, men glemmer
skole- og fritidspædagogikken, måske fordi det er dyrt. Man forsøger at lappe med
foreningslivet, som kan noget rigtigt smukt, men det er noget andet end lærere
i skolen og pædagoger i vores SFO’er og klubber, som har en stærk pædagogisk
faglighed og har et blik og ansvar for at hjælpe børn ind i fællesskabet via
undervisning og aktiviteter”.
Frygten
får ekstra næring af, at det fremgår, at kommissionen skal ”have blik
for proportionalitet mellem udgifter og forventet betydning for trivsel”,
påpeger Lotte Rod.
”Det lugter det af, at man har mere
fokus på økonomi end pædagogik”, siger hun.
Folkeskolen forsøger at få børne- og undervisningsminister Mattias Tesfayes kommentar til kritikken.
