Snak og refleksion bliver i for høj grad belønnet i den danske folkeskole, og det er på tide at lade resultater og produkter tale for sig selv. 

Det var budskabet fra børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) i sin afslutningstale på Sorø-mødet på Sorø Akademi, hvor politikere, fagfolk og eksperter i to dage debatterede fag, formål, afgangsprøver og praksisfaglighed. 

"Vi her i lokalet lever af at snakke, så vi tror, snak er et produkt. Men det er det ikke, det er spild af tid og støj. Det er kun et værktøj til at få noget andet til at lykkes. Det er hårdt som voksen - og virkelig hårdt som barn - at få vurderet dig selv, og derfor skal vi interessere os mere for produkt end processer", lød det fra ministeren, som tilføjede:

Regeringspartier er klar til at se på, om afgangsprøverne er for teoretiske

"Processen er selvfølgelig også vigtig, men det afgørende er produktet. Da jeg gik på teknisk skole, interesserede ingen sig for, om jeg kunne snakke, men om det vindue, jeg havde lavet, var lige".

Undervisningsministeren uddybede, hvorfor der overhovedet er brug for praksisfaglighed og praktiske valgfag:

"Skolen skal være mere praktisk, ikke for de skoletrætte elevers skyld, eller fordi flere skal på erhvervsskole. Men fordi vi gerne vil videreføre de evner og den kulturarv, der ligger i det praktiske og i de praktiske fag", lød det fra Mattias Tesfaye.

Fagene skal ikke begrundes med, at der skal være et "beskyttet pædagogisk værksted" for dem, der ikke er så gode til dansk og matematik, pointerede han:

"Vi begrunder jo heller ikke faget dansk med, at så kan nogle elever få succesoplevelser. Man skal lære 'Jeg ved en lærkerede' i den danske folkeskole, men man skal altså også lære at koge et æg".

Pisa-chokket gav overfokus på læsning

Michael Bjergsø, Kvalitets- og udviklingschef hos FGU Syd- og Vestsjælland, slog også et slag for at gøre folkeskolen mere praktisk.

Han var inviteret med for at inspirere forsamlingen og dele erfaringer fra de prøveformer, de bruger på FGU.

"Vi kæder typisk faglighed sammen med almenfaglige og akademiske dyder. Det praktiske reduceres til noget, der er motivationsskabende. Vi er ikke ret gode til at kæde tingene sammen", pointerede han.

I går kom debatten på Sorø-mødet ind på det såkaldte Pisa-chok, der fulgte i kølvandet på den allerførste Pisa-måling i 2001.

Ifølge Michael Bjergsøe har det øgede fokus på dansk og matematik, som Pisa-chokket afstedkom, præget opfattelsen af faglighed i folkeskolen:

"Vi har svært ved at anerkende praksis i sin egen ret”, sagde han.

Ordstyrer og tidligere undervisningsminister Bertel Haarder fulgte op på pointen om Pisa-chokkets effekt på opfattelsen af faglighed i folkeskolen:

"Jeg var minister, dengang Pisa-chokket kom, og der tænkte vi, at det at gøre eleverne til dygtigere læsere, det ville ikke kunne gøre nogen skade. Men det kunne det så måske alligevel”, lød det med et glimt i øjet fra Venstre-politikeren.

"Vi har skabt små psykologer"

Politikere og eksperter: Simplere Fælles Mål vil gøre lærerlivet nemmere

Lene Tanggaard, rektor på Designskolen Kolding, havde samme pointe. Hun var inviteret med for at dele erfaringer med de førsteårsprøver, man gennemfører på Designskolen.

"Når jeg spørger underviserne på Designskolen, hvad de studerende kan fra de starter, så er det for nedadgående. For de lærer ikke det visuelle formsprog i skolen. Noget af det første, de skal lære hos os, er for eksempel ofte at bruge en hobbykniv", lød det fra rektoren.

Fra salen blev der spurgt, om en af årsagerne til de manglende praktiske færdigheder ikke også skal findes i, at både børn og unge bliver trænet i selvrefleksion og metaanalyser om deres eget arbejde snarere end selve arbejdet - også til eksamen.

Den betragtning var Lene Tanggaard enig i:

"Jeg er ikke i tvivl om, at vi har gjort de unge til små psykologer, der har lært at have sig selv i centrum. Og det går ikke. Man skal kunne vise hvad man kan til en prøve, uden at sætte sig selv ind i ligningen. Ellers mister vi fokus på objektet og det resultat, der gerne skulle frem”, sagde hun.

Mattias Tesfaye vil nu samle de idéer og holdninger, han har hørt på Sorømødet, med henblik på at ændre Fælles Mål og prøveformer for blandt andet at give plads til flere praktiske elementer.