En stor del af de lærere, som har eleverne til afgangsprøve i år, ville ønske, at alle eller flere af prøverne blev afskaffet, viser en ny rundspørge fra folkeskolen.dk. De fylder for meget, tager tid fra vigtige ting og akademiserer fagene, lyder kritikken.

Mange lærere vil have en eller flere afgangsprøver afskaffet

De Radikales undervisningsordfører Lotte Rod er lige så fast i sine udtalelser, som Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen, når det gælder afgangsprøverne: De skal afskaffes.

”Prøverne fylder for meget, så vi går ind for at komme af med dem. Skolen skal have lov til at stå i sin egen ret. Det skal ikke være sådan, at fra man starter i 7. klasse, så skal alt være noget, man skal bruge til en prøve. Jeg tror meget af mistrivslen hos unge hænger sammen med, at alt for meget bliver et middel til noget andet, i stedet for at blive opslugt af noget, der er større. Skolen burde være som det betyder - fri tid - til at fordybe sig”.

Socialdemokraterne har endnu ikke besluttet, hvor langt de vil gå. Men folkeskoleordfører Sara Emil Baaring fortæller, at de bestemt vil ind at se på prøverne.

”Jeg tror, de problemer, lærerne peger på med prøverne, hænger sammen med de mange fagmål og den akademisering, vi utilsigtet har skabt i folkeskolen. Som statsministeren sagde i sin afslutningsdebat, så kommer vi til at have fokus på folkeskolen og på, hvordan vi kan få sat lærere og undervisningen fri, så vi kan få mere praksisfaglighed i skolen. Men jeg tror ikke på, at det vil fikse det hele at afskaffe prøverne”, siger hun til folkeskolen.dk.

Venstre vil også gerne se på prøverne. Undervisningsordfører Anni Matthiesen siger:

”Vi drøfter gerne i folkeskoleforligskredsen, om der er behov for justeringer omkring afgangsprøverne. Jeg har selv hørt, at det primært er i 9. klasse, at der er pres på.”

M: Forebygger, at eleverne ignorerer faget

Moderaterne er også åbne for at se, om prøverne kunne være mere hensigtsmæssigt tilrettelagt, men absolut ikke klar til at afskaffe dem.

 ”Jeg mener ikke vi skal afskaffe afgangsprøverne, for de tjener en række formål, for eksempel har de en motiverende effekt, som gør eleverne mere tilbøjelige til at tage et fag seriøst. Det var blandt andet begrundelsen for at indføre afgangsprøver på de praktiske valgfag, det gav dem mere prestige og forebygger, at eleven ignorerer faget”, siger undervisningsordfører Rasmus Lund-Nielsen.

Han mener, at krav, konsekvenser - og den anerkendelse, man får for at leve op til kravene -  får elever til at gå ind i skolearbejdet, hvilket der er behov for i en tid, der er fyldt med distraktioner.

Prøverne skal også afspejle de praktiske sider

I Folkeskolens rundspørge fortæller lærerne, at prøverne er med til at akademisere fagene, og at der er ting, de synes er vigtige, som de nedprioriterer på grund af prøverne.

Dansklærere: Vi mister fordybelsen, når vi skal opfylde alle kravene til prøven

Sara Emil Baaring (S) har selv været lærer i otte år, men ikke i udskolingen, så i år har hun været ude og ude og se to afgangsprøver i dansk og engelsk.

”Jeg vidste godt, at der var fire prøver i dansk, men jeg kan stadig undre mig over, hvilke refleksionsgrader og hvilket niveau vi forlanger af vores unge mennesker. Det bliver meget ensidigt akademisk, i forhold til at vi gerne ville have mere praksisfaglighed ind. På samme måde kan man undre sig over, at der i et fag som madkundskab er skrevet så meget om teori og syre-base, for hvad handler faget egentlig om? Samtidig synes jeg vi skal ind og se på, hvad prøver og mål betyder for, at vi sender så mange videre til gymnasiet”.

Rasmus Lund-Nielsen (M) mener, at afgangsprøven skal afspejle fagets art, så hvis et fag er praktisk eller kreativt, bør prøven også være det.

”Her er der muligvis nogle afgangsprøver, der er for teoretiske i dag. For eksempel madkundskab. Der er min pointe, at prøven jo skal være lige så sjov, praktisk og kreativ som undervisningen. Man skal ikke kunne bestå madkundskabsprøven, hvis man brænder maden på, men er i stand til at forklare, hvorfor den brændte på. Man skal kunne vise det praktiske udbytte, man får i faget. Der er vi i Danmark i højere grad end i vores nabolande endt et sted, hvor prøverne og udskolingen nok er blevet for teoretiske og stillesiddende”, siger han.

KL bakker op: Eksamen gør skolen for akademisk

Han mener, at hvis afgangsprøven afspejler fagets indhold, bør det i praksis være underordnet, om læreren underviser for at lære eleverne mest muligt eller for at klæde dem på til afgangsprøven.

 ”Det bør være tæt på det samme, hvis der er overensstemmelse mellem fag og afgangsprøve”, siger han.

Lærerne skal være med til at bestemme

 Når Lotte Rod (R) vil afskaffe prøverne, er det ikke fordi hun er imod prøver i sig selv, og måske kan man overveje at komme tilbage til en prøveform senere, men lige nu mener hun, at prøverne bliver brugt til noget og tillagt en betydning, som står i modsætning til dannelsen og skolens formål.

 ”Jeg kan være bekymret for, at hvis man kun fjerner nogle af prøverne, så kommer man ikke ud over den skævvridning, hvor man ser fag med prøver som det vigtigste, og at man ikke får gjort op med den tanke, at ting kun er vigtige, når man skal til prøve. Jeg vil gerne have, at eleverne får chancen for at fordybe sig i håndværket og blive gode til det. Ikke fordi de skal have en karakter eller skal bruge det, men fordi det er en glæde i sig selv at kunne noget med sine hænder. Og jeg vil gerne give mere plads til dannelsen og til mødet med verden, til materialerne og glæden. Og gør ting, fordi det har en værdi i sig selv”, siger hun.

 I stedet for prøverne vil Lotte Rod sætte et stort forsøgs- og udviklingsprogram i gang, hvor lærere skal være med til at udvikle, hvordan de vil afslutte fagene på en god måde.

 ”Der er jo noget rigtigt fint i at have traditioner og ritualer, og det at slutte grundskolen og et fag er noget særligt. Jeg tror, vi skal prøve forskellige ting af også fordi det jo hænger sammen med, hvordan vi optager elever på ungdomsuddan. For nylig testede jeg af på nogle lærere, om man kunne lave udtalelser som på Steinerskoler, men læreren blev helt tom i blikket og frygtede at det kunne ende med gigantisk monster i stil med elevplanerne. Så jeg mener det ret alvorligt med at indhente erfaringer og lade lærerne i fagene og de faglige foreninger prøve nogle nye ting af”, siger hun.