Med et besøg hos lærer mv. Mette Frederiksen (tv) på Syvstjerneskolen i Værløse i marts 2021 indledte Lotte Rod (th) og Marianne Jelved arbejdet frem mod den betænkning, De Radikale præsenterer i dag.

Radikale: I dag kommer første bud på teksten, der skal give folkeskolens formål fælles retning

Med en såkaldt Grøn betænkning vil Lotte Rod og De Radikale starte en pædagogisk samtale om folkeskolen, og lærere over hele landet er inviteret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Frihedens vinde blæser ind over folkeskolen.

I hvert fald, hvis man skal tro de politiske strømninger på Christiansborg, hvor samtlige partier lader til at være enige om, at skolerne på et tidspunkt skal sættes mere fri.

Men fri til hvad?

Det spørgsmål har Radikale Venstres børne- og undervisningsordfører, Lotte Rod, brugt det seneste års tid på at undersøge sammen med sin partikollega Marianne Jelved. Og på Christiansborg lancerer de i dag det foreløbige svar.

”Lige nu snakker vi jo heldigvis rigtig meget om, hvilke regler, vi skal sætte skolen fri fra. Vi vil gerne i Radikale Venstre sætte skolerne fri fra de lange skoledage og målstyring, men det er ikke nok kun at snakke om, hvad friheden er fra. Vi skal også snakke med hinanden om, hvad friheden er til”, siger hun.

Lotte Rod og Marianne Jelved har haft samtaler med over 50 meningsdannere fra skoleverdenen samt et ukendt antal lærere, elever, forældre og andre skoleinteresserede i et forsøg på at samle inspiration til en såkaldt 'grøn betænkning' – en tekst, der skal give skoleverden en fælles retning for, hvad formålet med skolen egentlig er.

”Jeg vil gerne være med til at skabe en pædagogisk samtale i- og om skolen igen, fordi jeg oplever, at vi er ved at lave den samme fejl, som man gjorde tilbage med folkeskolereformen, hvor vi glemte at snakke om, hvad formålet og meningen med skolen er”, siger Lotte Rod.

Det foreløbige resultat af de mange samtaler er 15 siders udkast med fire overordnede punkter, og en lang række citater fra det seneste års samtaler, der altså bliver lanceret på Christiansborg senere i dag.

Lærerne skal høres først

Men hvem er det egentlig, som Lotte Rod mener, skal deltage i samtalen om skolen? Det er først og fremmest lærerne, fortæller hun.

”Det vigtigste er at skabe en pædagogisk samtale på den enkelte skole og give lærere plads til at udfolde deres professionelle dømmekraft. Og det er dermed et opgør med, at vi i årevis har indsnævret det pædagogiske rum på skolen, ved at der er kommet så mange regler oppefra”.

Derfor er næste skridt mod en grøn betænkning ifølge Lotte Rod at invitere lærerkredse og lærere fra hele landet til at deltage i samtalen og komme med kommentarer til udkastet, for at kunne lave et fortættet udkast, som på sigt kan bæres ind i folkeskoleforligskredsen.

Men er der virkelig ikke allerede en dialog i gang om formålet med folkeskolen?

”Nej, jeg oplever, at de pædagogiske samtaler har ret svære vilkår, fordi den politiske styring af skolen har været så voldsom, at lærere jo med god grund har oplevet, at der ikke var så meget at diskutere, fordi der var nogle andre, som ligesom styrede det hele. Og derfor ligger der jo en opgave i reelt at give plads til den faglige dømmekraft”, siger Lotte Rod.

Udkastet til den grønne betænkning er sendt til alle lærerkredse, og når dagens lanceringen er overstået, skal den radikale politiker i gang med at arrangere samtaler over hele landet, fortæller hun.

Betænkningen skal værne om den danske skoletradition

Selvom lærerne står i først i køen til den kommende samtale om folkeskole, er det vigtigt at få hele samfundet med, mener Lotte Rod. For på den måde håber hun at undgå at begå fortidens fejl en gang til.

”Jeg synes, at vi politikere i virkeligheden har svigtet dobbelt. Vi har både lavet for mange regler og snakket for lidt om, hvad formålet med folkeskolen er. Hvis jeg skal give et konkret eksempel på det, så undrer det mig stadig, at der dengang folkeskoleforliget blev lavet, ikke var en eneste rundt omkring forhandlingsbordet, inklusive os selv i Radikale Venstre, som sagde fra overfor forslaget om at indføre tusindvis af mål for undervisningen. Selvom det strider imod vores danske skoletradition. Og jeg har det sådan, at det må aldrig ske igen”, siger hun og tilføjer,

”Derfor er formålet med at have sådan en pædagogisk samtale overalt i samfundet jo også, at vi skal stå meget stærkere på den meget stolte danske skoletradition, som vi har, så det ikke kan lade sig gøre, at lave den slags fejl igen, uden at der er nogen der siger, hov hov, det der er helt i strid med vores grundlag for skolen”.