Der er budgetteret med individuel vejledning til 20 procent 8.-klasseeleverne. Men behovet er langt større.
Der er budgetteret med individuel vejledning til 20 procent 8.-klasseeleverne. Men behovet er langt større.

Vejledningen til unge er blevet dårligere efter EUD-reformen

Der er langt flere, der har behov for individuel uddannelsesvejledning, end der er afsat resurser til i erhvervsuddannelsesreformen. Det konkluderer en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. Tre ud af fire UU-vejledere oplever, at muligheden for at tilbyde god vejledning er forringet

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

EUD-reformen fyldte ét år i august. Med reformen blev UU-vejledningen ændret til kun at fokusere på de 20 procent svageste elever. Og det har forringet kvaliteten af elevernes vejledning, lyder det fra UU-vejlederne.

I en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening svarer tre ud af fire UU-vejledere, at muligheden for at tilbyde god vejledning er forringet siden reformen. Formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF Bjørn Hansen er bekymret over undersøgelsens resultater. Men han er ikke overrasket.

"Det er et kæmpe problem, at UU-vejlederne ikke har mulighed for at give den vejledning, de mener, der er behov for. Men det overrasker mig ikke. Vi var selv fremme før reformen og sige, at reformens enorme besparelser ville føre til en forringelse af vejledningen", siger Bjørn Hansen. 

Med reformen blev UU-området ramt af en besparelse på 140 millioner kroner. Den blev udmøntet sådan, at man tog udgangspunkt i, at 20 procent af eleverne i 8. klasse ikke vil være uddannelsesparate og derfor har et behov for individuel vejledning. De 80 procent uddannelsesparate har ifølge reformen ikke behov for individuel vejledning. 

Flere efterspørger vejledning

Men 88 procent af UU-vejlederne mener midlertidig, at der er flere end de 20 procent, der har behov for vejledning. Vejlederne svarer, at de tit bliver kontaktet af elever, der ifølge reformen ellers ikke burde have brug for vejledning. Således svarer syv ud af ti, at de ugentligt bliver kontaktet af uddannelsesparate elever. 43 procent bliver kontaktet flere gange i løbet af en uge.

"Det er meget kritisk, når så mange svarer, at de 20 procent slet ikke stemmer overens med virkeligheden. Med EUD-reformen var ønsket at udfordre alle unge i deres uddannelsesvalg, men undersøgelsen viser, at der er mange, der ikke får den sparring, de efterspørger", vurderer Bjørn Hansen.

Han fortæller, at undersøgelsen ikke giver svar på, hvor mange der præcist har behov for mere vejledning, men han vurderer, at andelen formentlig er dobbelt så stor, som reformen peger på. Uden en tilstrækkelig god vejledning kan mange elever se frem til en broget uddannelsesvej, mener Bjørn Hansen.

"Når eleverne ikke får den vejledning, de har brug for, bliver flere til uddannelseshoppere, fordi de starter på en forkert uddannelse. Mange af de unge vælger gymnasiet, fordi de ikke får nogen vejledning, og så tænker de, at de bare kan skubbe den endelige beslutning tre år frem i tiden".

Mange ender i en gråzone uden vejledning

Værre endnu er det for de unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse uden et adgangsgivende karakterhæfte. Uden vejledning ender mange af dem i en uddannelsesmæssig gråzone, vurderer Bjørn Hansen. Derfor bliver en produktionsskole ofte sidste mulighed.

"Det er flere tusinde mennesker, vi snakker om, som kommunerne står med. De har ikke tilmeldt sig kurser i sommerferien, hvor der er mulighed for at blive opkvalificeret, og hvor er de henne nu? De kunne have været samlet op, men de unge ved ikke, hvilke tilbud de har. Rigtigt mange af dem lander på produktionsskolerne, og det er blot et sted, hvor du kvalificerer dig til, at du igen kan prøve at komme ind på en uddannelsesvej".

Lærerne kan ikke magte opgaven

For de 80 procent af eleverne, der ifølge reformen ikke behøver individuel vejledning hos en UU-vejleder, er der ifølge reformen hjælp at hente i skolen eller hjemme hos forældrene. Med faget Uddannelse og Job skal eleverne i skolen introduceres til de forskellige uddannelsesveje. Der er blot ikke afsat nogle timer til faget i reformen.

Bjørn Hansen mener dog ikke, at det de manglende timer nødvendigvis er problemet. For lærere kan ikke løfte den opgave at udfordre elevernes tanker om deres videre færd i uddannelsessystemet.

"Lærerne har ikke fået efteruddannelse i at vejlede. De lærere, der kendte noget til vejledning på skoleområdet, er for længst væk. Det er 10 år siden, at man lagde det over til UU-vejledningen. Det vil sige, at de nuværende lærere ikke har været inde over vejledningen".

Tilbage i juni offentliggjorde Danmarks Evalueringsinstitut (Eva) en undersøgelse, hvor det fremgår, at lærerne generelt har svært ved at vejlede eleverne, og derfor ender det ofte med, at de overser en række erhvervsrettede uddannelser, fordi de kun har et begrænset kendskab til erhvervsuddannelserne.

Alt for stor byrde for forældrene

Når lærerne ikke formår at varetage opgaven, er der lagt et stort ansvar over på forældrenes skuldre, fortæller Bjørn Hansen. Men det er simpelthen en for stor opgave, at forældrene alene skal guide deres børn videre i det, han kalder for uddannelsesjunglen.

"Der er rigtigt mange forældre, der gerne vil vejlede deres børn, og de gør det helt sikkert også. Men samtidig er det en voldsom opgave, at forældrene skal sætte sig ind i alle ungdomsuddannelser. Så derfor ender de med at vejlede dem i bare at komme videre, og så bliver de 80 procent netop ikke udfordret".

Han peger derfor på, at der er behov for, at hæve procentsatsen for elever, der skal tildeles vejledning, så der kan tilføres flere resurser til UU-området.

"Der skal ændres på de her 20 procent. Der skal være plads til mere individuel vejledning. Der skal være resurser til, at der er flere, der kan varetage vejledningen. Men hvis man ikke vil tilføre UU-vejlederne flere resurser, så handler det om at få opkvalificeret lærerne".

UU-Danmark: De 20 procent er faktuelt forkert

Hos UU-centrenes forening UU Danmark nikker de genkendende til problemet. Formand Mark Jensen fortæller, at UU Danmark også oplever et større behov for individuel vejledning end, der er gjort plads til i EUD-reformen. Det skyldes bl.a., at andelen af elever, der ikke bliver erklæret uddannelsesegnet er højere end 20 procent.

"Der er helt sikkert flere, der savner vejledning end ventet", siger Mark Jensen med henvisning til, at ministeriets opgørelse efter det første år viste, at 26 procent ikke var uddannelsesparate, og forskellene er meget store fra kommune til kommune.

Når der ikke er nok resurser til individuel vejledning til alle, der har et behov for det, forsøger UU Danmark at forbedre den kollektive vejledning.  

"Vi er i gang med at udvikle den kollektive vejledning, så alle føler, at de har fået en personlig vejledning, selvom den ikke har været individuel. Vi skal have faget Uddannelse og Job op at stå. Om det så er lærerne eller UU-vejlederne, der skal stå for det, må vi finde ud af".

Mark Jensen noterer sig også, at lærerne giver udtryk for, at de ikke føler sig kvalificeret til at hjælpe eleverne. Derfor mener han, at undervisningen skal bruges til enten at besøge uddannelsessteder, eller at skolerne får besøg fra repræsentanter fra uddannelsesstederne.  

Roskilde og Lejre skyder ekstra i kassen

For at undgå forringelser har Roskilde og Lejre Kommune valgt selv at dække EUD-reformens besparelser. Det fortæller souschef i Ungdommens Uddannelsesvejledning i Roskilde og Lejre Mette Sunemeier.

"I Lejre har de valgt ikke at skære i beløbet til UU-vejledningen. Så kommunen bidrager med det samme beløb som før, så vi kan tilbyde samme service som før. I Roskilde har man valgt, at der hvor der blev skåret 1,5 million kroner, fører kommunen den ene million tilbage".

Mette Sunemeier er ikke i tvivl om, at det har stor betydning for vejledningen, at Roskilde og Lejre har valgt at skyde ekstra i kassen. For udover at EUD-reformen besparelserne fører til færre vejledere, betyder det også, at de tilbageværende vejledere skal dække elever på flere skoler.

"Vi har allerede mange skoler. Men det ville se meget værre ud, hvis vi mistede vores midler. Så det har en rigtig stor betydning, at vi har mulighed for at være noget ekstra tid på den enkelte skole. På den måde kan vi også få et bedre samarbejde med lærerne ved at have tid til møder med dem", forklarer hun.

Mette Sunemeier mener, at det er en pudsig måde at dele den individuelle vejledning op efter, om eleverne bliver erklæret uddannelsesparate.

"Det handler egentlig bare om, at man siger, at 'du er klar til at starte på en uddannelse, og vi forventer, at du vil kunne gennemføre den'. Men derfor kan man stadigvæk være uafklaret i forhold til at vælge en uddannelse. Det er rigtigt meget det, det går på, når de unge og deres forældre kommer til os. Usikkerheden over alle de muligheder, de har."

I Roskilde Kommune er UU-vejledningen blevet tildelt 16 og 20 lektioner i faget Uddannelse og Job i henholdsvis 8. og 9. klasse. Det glæder Mette Sunemeier.

"Det betyder, at vi har endnu mere tid med hver klasse og kommer til at kende de unge på en anden måde, end hvis det var, at vi kun var inde med kollektiv vejledning. For det er i hvert fald ikke nok at lade forældrene stå alene med det. Selvom vi prøver at informere dem om, hvordan uddannelsessystemet ser ud i dag,er der fx stadig mange, der går hjem og siger, at man skal vælge mellem sproglig og matematisk linje i gymnasiet", fortæller Mette Sunemeier.

Powered by Labrador CMS