311 lærerstuderende blev i år færdige som madkundskabslærere. Det er en stigning på 25 procent fra sidste år.

Det fremgår af årets rapport fra censorformandskabet. Censorerne mener, at forøgelsen kan skyldes flere faktorer og generel større efterspørgsel på faget, eller at faget nu gennem nogle år har været udbudt på flere undervisningssteder på de fleste professionshøjskoler.

Det er gode nyheder for faget, som har lav kompetencedækning i folkeskolen.

I årets censorrapport er der høj tilfredshed med prøven, som censorerne kalder alsidig og roser for at nå godt rundt i faget.

Portfoliedelen af prøven mangler dog stadig at finde sin plads flere steder, fortæller de.

"De studerendes arbejde med portfolio og deres læring i den forbindelse er meget sparsom, og det virker som om portfolio ikke prioriteres i modulerne", skriver en censor.

Men når det lykkes at inddrage den, giver den høj kvalitet, særligt når den er visuel og overskuelig, fremgår det af rapporten.

Den naturvidenskabelige del udfordrer

Generelt er censorerne tilfredse med de studerendes faglige niveau. Men de mener, at fagets store vidensgrundlag stiller store krav til de studerende.

Kompetencedækningen i folkeskolen falder for første gang

"Faget og dets vidensgrundlag er meget bredt og derfor vanskeligt for nogle studerende at nå i dybden med. Især den naturvidenskabelige del ses som svær", siger en.

En anden supplerer:

"Den faglige kvalitet af videngrundlaget var generelt god, mens flere af eksaminanderne ikke havde styr på deres naturvidenskabelige basisbegreber".

Det får også censorerne til at stille spørgsmålstegn ved, om der er sammenhæng mellem de høje teoretiske krav i forhold til, hvad der er brug for ude på skolerne.

"Spørgsmålet om, hvorvidt man som minimum kan lave mad som madkundskabslærer, kunne være interessant at sætte fokus på. Man fornemmer, at ambitionen (politisk) for faget er højt, hvilket gør, at de studerende tilegner sig viden og færdigheder, som formentligt er svære at udfolde tilstrækkeligt i deres kommende praksis. En kritisk stillingtagen til om fagets niveau og indhold er kompatible med den praksis de studerende skal varetage kunne være anbefalelsesværdigt", skriver en censor.

Fagets censorformand Merete Vial sammenfatter kritikken med en understregning af, at udtalelserne kommer fra eksterne censorer fra folkeskolen.

Hun finder det bekymrende, hvis aftagerfeltet ikke ser mulighed for at koble teoretisk viden med praktisk kunnen med de nuværende rammer.

"Begge udtalelser peger ind i skolen, hvor faget de seneste år har haft øget fokus på at koble teori med praktisk håndværk grundet indførelse af obligatorisk valgfag med prøve. Opøver de studerende ikke solid håndværksmæssig erfaring gennem undervisningsfaget, bliver det svært for kommende madkundskabslærere at opfylde den politisk ambition for obligatorisk valgfagsprøve i folkeskolen".

Formanden opfordrer til, at det bør indgå i revisionen af læreruddannelsen, hvordan undervisningsfaget understøtter koblingen mellem teori og praksis i madkundskab.