En lærerstuderende sidder i køkkenet og læser. Hun har
kuglepennen i den ene hånd og peger med den på det sted, hun er nået til i
teksten.
Lidt efter lægger hun kuglepennen på bordet. Men der går
ikke lang tid, før hun tager den op igen og begynder at skrive små noter.
Et andet sted i byen sidder en af hendes medstuderende. Han
er også i gang med pensum. Først sukker han. Så bladrer han frem og tilbage i
bogen. Derefter retter han på håret og kigger på sin telefon i et stykke
tid.
Episoderne er to ud af mange observationer i Malene Jensens
ph.d. fra Syddansk Universitet.
Her har hun undersøgt, hvad lærerstuderende
foretager sig, når de skal læse fagtekster til undervisningen.
”Som læsere sidder vi ikke stille og lader øjnene glide
henover teksten. Læsning er en handling med hele kroppen, der involverer
læserens erfaringer, alle sanser og de omgivelser, læseren er i”, fortæller
hun.
Malene Jensen, som til dagligt er lektor på
Professionshøjskolen Absalon, har med sin ph.d. undersøgt, hvordan studerende på videregående uddannelser
studerer i håbet om at finde årsagerne til, at frafaldprocenten nærmest ikke har ændret sig de sidste ti år.
I alle årene er omkring 13 procent af dem, der er startet på
en videregående uddannelse, faldet fra efter det første år.
I en undersøgelse fra 2018 spurgte Uddannelses- og
Forskningsministeriet de studerende, hvorfor de droppede ud. Et af de mest hyppige
svar var, at det faglige niveau var for svært.
”I min undersøgelse kigger jeg ikke direkte på frafald. Men
min antagelse er, at når de studerende begrunder frafaldet med det faglige
niveau, kan det skyldes læsningen”, siger Malene Jensen.
”Derfor er det blandt andet interessant at kigge på, hvad
der egentlig sker, når de studerende læser deres fagtekster. Jeg håber, at
undersøgelsen kan bidrage med nogle forståelser af læsning og udfordringer med
læsning, som på længere sigt kan være med til at få en betydning for, at de
studerende i højere grad kan overkomme de læseudfordringer, de møder”.
Pauser i læsningen
kan være gode
For at blive klogere har Malene Jensen fulgt to
lærerstuderende gennem deres første år på læreruddannelsen.
Hun har indsamlet
forskellige typer af data, blandt andet har de studerende videooptaget sig
selv, når de har læst pensum til undervisningen.
I alt er det blevet til otte og en halv times optagelser af
de studerendes forberedende læsning, hvor de læser i forskellige omgivelser. For
eksempel derhjemme, på et lærerværelse og i toget.
Bagefter har Malene Jensen gennemgået optagelserne med de
studerende. Her har de kunne fortælle, hvad de tænkte eller gjorde på et
specifikt sted i optagelserne.
De studerende læser forskelligt
Hvad har Malene Jensen så fundet ud af? Svaret kan lyde
banalt: Læsere er både ens og forskellige.
”Der kan være underliggende faktorer og mekanismer, som er
generelle. Men det er samtidig blevet helt tydeligt, at læsere læser
forskelligt og håndterer udfordringer forskelligt”, siger hun.
Men at anse læsning på den måde inden for forskning er
faktisk ikke så almindeligt.
Her har antagelsen om, at læsning og
læseudfordringer udelukkende relaterer sig til læserens indre.
”Didaktisk har det for eksempel betydet, at vi er kommet til
at tro og italesætte, at det, der afbryder selve afkodningen, ikke er godt”,
siger Malene Jensen.
”En af de studerende fortalte, at hun ville ønske, hun kunne
komme i flow og køre igennem, når hun læste pensum. Det er et godt eksempel på,
at der hersker en norm om, at det er mest fordelagtigt at læse koncentreret,
uafbrudt og indadvendt”.
I stedet mener Malene
Jensen, at man måske ikke skal være så bekymret for de afbræk, der kan være i
læsningen, og at man i stedet kan betragte dem som temposkift i den samlede
læseproces.
”Der er tidspunkter på optagelserne, hvor de studerende
forlader teksterne og er væk i flere minutter. Her har de efterfølgende givet
udtryk for, at det har været med til at få nogle ting til at falde på plads”, siger hun.
"Observationerne peger på, at læseren bruger disse temposkift,
hvor de henter vand, kigger ud af vinduet eller dimser med en kuglepen som
temposkift, der er med til at læsningen samlet set er fokuseret og
koncentreret".
Redskaber hjælper på
koncentrationen
En anden ting, som Malene Jensen kunne observere, var brugen
af redskaber under læsningen.
En af de lærerstuderende havde eksempelvis altid et
skriveredskab i hånden, når hun læste pensum.
Læs hele Malene Jensens ph.d.
”Hun brugte sin kuglepen på meget varierede måder, og når
hun var udfordret, så blev hendes brug og bevægelser med kuglepennen mere intensive”,
fortæller hun.
”Hvis hun sad på hænderne og udelukkende fulgte teksten med
øjnene, så er der noget, der tyder på, at læsningen simpelthen ville bryde
sammen”.
Malene Jensen mener derfor, at hendes ph.d. kommer lægger an til, at læsning kan forstås som mere end afkodning.
”Min undersøgelse viser, at læsning kan udfolde sig på mange
forskellige måder, og der er noget, der tyder på, at læsning er en ret kompleks,
forskelligartet og kropslig aktivitet. Når vi ser på, hvad læseren egentlig gør
undervejs i processen, så kan vi se, at der sker en masse, som ikke kan
forklares gennem tanken om læsning som udelukkende en indre, mental proces”,
siger hun.
”Det betyder for eksempel, at vi i højere grad kunne have
fordel i at lære at integrere redskaber i didaktikken, når det kommer til
læsning. Både for studerende på videregående uddannelser, men også i
grundskolen”.