Kommer du også til at lave en masse andet end at læse pensum? Det er måske ikke så slemt, som det lyder, peger en ny ph.d. på.

Forsker har undersøgt lærerstuderendes læsevaner for at blive klogere på deres frafald

Kommer du også til at kigge lidt for meget på telefonen, holde lange kaffepauser eller bare stirre ud i luften, når du læser pensum? En ny ph.d. lægger an til, at det måske er okay, at alt læsning af fagtekster ikke er koncentreret læsning.

Publiceret Senest opdateret

En lærerstuderende sidder i køkkenet og læser. Hun har kuglepennen i den ene hånd og peger med den på det sted, hun er nået til i teksten.

Lidt efter lægger hun kuglepennen på bordet. Men der går ikke lang tid, før hun tager den op igen og begynder at skrive små noter.

Et andet sted i byen sidder en af hendes medstuderende. Han er også i gang med pensum. Først sukker han. Så bladrer han frem og tilbage i bogen. Derefter retter han på håret og kigger på sin telefon i et stykke tid.

Episoderne er to ud af mange observationer i Malene Jensens ph.d. fra Syddansk Universitet.

Her har hun undersøgt, hvad lærerstuderende foretager sig, når de skal læse fagtekster til undervisningen.

”Som læsere sidder vi ikke stille og lader øjnene glide henover teksten. Læsning er en handling med hele kroppen, der involverer læserens erfaringer, alle sanser og de omgivelser, læseren er i”, fortæller hun.

Malene Jensen, som til dagligt er lektor på Professionshøjskolen Absalon, har med sin ph.d. undersøgt, hvordan studerende på videregående uddannelser studerer i håbet om at finde årsagerne til, at frafaldprocenten nærmest ikke har ændret sig de sidste ti år.

I alle årene er omkring 13 procent af dem, der er startet på en videregående uddannelse, faldet fra efter det første år.

I en undersøgelse fra 2018 spurgte Uddannelses- og Forskningsministeriet de studerende, hvorfor de droppede ud. Et af de mest hyppige svar var, at det faglige niveau var for svært.

”I min undersøgelse kigger jeg ikke direkte på frafald. Men min antagelse er, at når de studerende begrunder frafaldet med det faglige niveau, kan det skyldes læsningen”, siger Malene Jensen.

”Derfor er det blandt andet interessant at kigge på, hvad der egentlig sker, når de studerende læser deres fagtekster. Jeg håber, at undersøgelsen kan bidrage med nogle forståelser af læsning og udfordringer med læsning, som på længere sigt kan være med til at få en betydning for, at de studerende i højere grad kan overkomme de læseudfordringer, de møder”.

Pauser i læsningen kan være gode

For at blive klogere har Malene Jensen fulgt to lærerstuderende gennem deres første år på læreruddannelsen.

Hun har indsamlet forskellige typer af data, blandt andet har de studerende videooptaget sig selv, når de har læst pensum til undervisningen.

I alt er det blevet til otte og en halv times optagelser af de studerendes forberedende læsning, hvor de læser i forskellige omgivelser. For eksempel derhjemme, på et lærerværelse og i toget.

Bagefter har Malene Jensen gennemgået optagelserne med de studerende. Her har de kunne fortælle, hvad de tænkte eller gjorde på et specifikt sted i optagelserne.

De studerende læser forskelligt

Hvad har Malene Jensen så fundet ud af? Svaret kan lyde banalt: Læsere er både ens og forskellige.

”Der kan være underliggende faktorer og mekanismer, som er generelle. Men det er samtidig blevet helt tydeligt, at læsere læser forskelligt og håndterer udfordringer forskelligt”, siger hun.

Men at anse læsning på den måde inden for forskning er faktisk ikke så almindeligt.

Her har antagelsen om, at læsning og læseudfordringer udelukkende relaterer sig til læserens indre.

”Didaktisk har det for eksempel betydet, at vi er kommet til at tro og italesætte, at det, der afbryder selve afkodningen, ikke er godt”, siger Malene Jensen.

”En af de studerende fortalte, at hun ville ønske, hun kunne komme i flow og køre igennem, når hun læste pensum. Det er et godt eksempel på, at der hersker en norm om, at det er mest fordelagtigt at læse koncentreret, uafbrudt og indadvendt”.

I stedet mener Malene Jensen, at man måske ikke skal være så bekymret for de afbræk, der kan være i læsningen, og at man i stedet kan betragte dem som temposkift i den samlede læseproces.

”Der er tidspunkter på optagelserne, hvor de studerende forlader teksterne og er væk i flere minutter. Her har de efterfølgende givet udtryk for, at det har været med til at få nogle ting til at falde på plads”, siger hun.

"Observationerne peger på, at læseren bruger disse temposkift, hvor de henter vand, kigger ud af vinduet eller dimser med en kuglepen som temposkift, der er med til at læsningen samlet set er fokuseret og koncentreret".

Redskaber hjælper på koncentrationen

En anden ting, som Malene Jensen kunne observere, var brugen af redskaber under læsningen.

En af de lærerstuderende havde eksempelvis altid et skriveredskab i hånden, når hun læste pensum.

”Hun brugte sin kuglepen på meget varierede måder, og når hun var udfordret, så blev hendes brug og bevægelser med kuglepennen mere intensive”, fortæller hun.

”Hvis hun sad på hænderne og udelukkende fulgte teksten med øjnene, så er der noget, der tyder på, at læsningen simpelthen ville bryde sammen”.

Malene Jensen mener derfor, at hendes ph.d. kommer lægger an til, at læsning kan forstås som mere end afkodning.

”Min undersøgelse viser, at læsning kan udfolde sig på mange forskellige måder, og der er noget, der tyder på, at læsning er en ret kompleks, forskelligartet og kropslig aktivitet. Når vi ser på, hvad læseren egentlig gør undervejs i processen, så kan vi se, at der sker en masse, som ikke kan forklares gennem tanken om læsning som udelukkende en indre, mental proces”, siger hun.

”Det betyder for eksempel, at vi i højere grad kunne have fordel i at lære at integrere redskaber i didaktikken, når det kommer til læsning. Både for studerende på videregående uddannelser, men også i grundskolen”.

Powered by Labrador CMS