Det er fedt at fordybe sig i undervisningsfagene og sparre med de andre studerende på læreruddannelsen, lyder det fra Oliver Mouritsen (t.v.), Caroline Melballe og Anthon Berentzen fra Københavns Professionshøjskole. Men det kan også knibe med engagementet fra studiekammeraterne i undervisningen, mener to af dem.

Caroline Schrøder

Mange lærerstuderende savner engagement fra studiekammeraterne

Når lærerstuderende skal forklarer, hvorfor de overvejer at droppe ud af læreruddannelsen, svarer hver tredje, at det på grund af uengagerede medstuderende. Samtidig er gruppearbejde og faglig sparring også noget af det, der gør læreruddannelsen god, fremhæver tre studerende.

Caroline Schrøder Journalist

Offentliggjort 14.08.2023 - 17:13 Sidst opdateret 14.08.2023 - 22:01

”Fremmødet til undervisningen er til tider ikke særligt stort”.

Caroline Melballe er lærerstuderende på 4. årgang på Københavns Professionshøjskole. Generelt er hun glad for at læse til lærer, men graden af fremmøde og engagement på læreruddannelsen kan godt irritere hende en smule.

Ny undersøgelse: Mange lærerstuderende har overvejet at droppe ud

”Nogle gange ender man i en gruppe, hvor de fleste bare gerne vil direkte hjem efter undervisningen. Så i stedet for at sidde og samarbejde om opgaverne, får man bare en del af gruppearbejdet, man selv skal klare. Her kan jeg godt mærke, at ambitionsniveauet og arbejdsmåderne er forskellige”, siger hun.

Caroline Melballe er ikke den eneste lærerstuderende, der føler, at der mangler engagement fra hendes medstuderende.

I en ny studielivsundersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds har 35 procent af de lærerstuderende, der har svaret, at de har overvejet at droppe ud af læreruddannelsen, angivet for uengagerede medstuderende som årsagen.

Caroline Melballe fremhæver dog samtidig, at når samarbejdet fungerer i grupperne, er det et af de elementer, der gør det allerfedest at gå på læreruddannelsen.

”Det er dejligt at kunne sparre med andre og hele tiden komme frem med nye, sjove ideer. Det gør undervisningen mere levende. Det har betydet mig for mig, at vores undervisning foregår i et klasselokale og på mange måder minder om undervisningen i folkeskolen. Jeg tror ikke, at jeg ville kunne sidde i flere timer og bare lytte, ligesom man gør til forelæsningerne på universiteterne”.

”Jeg kan godt være lidt nervøs for, om jeg er klar til de udfordringer, man møder i folkeskolen. For eksempel ved jeg ikke, hvordan man skal få ro i en klasse eller lave en årsplan til dansk”, siger Caroline Melballe, der studerer til lærer på 4. årgang på Københavns Professionshøjskole og er næstforperson for Lærerstuderendes Landskreds på Campus Carlsberg.

Medstuderende har høretelefoner på i undervisningen

Anthon Berentzen er studerende på 2. årgang på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole. Han har også oplevet, at hans medstuderende ikke dukker op til undervisningen eller er meget lidt tilstedeværende.

”Jeg har haft medstuderende, der har siddet med høretelefoner på og ikke rigtig har deltaget i undervisningen. Det synes jeg er superærgerligt”, fortæller han.

”Det faglige niveau er meget svingende. Der er en gruppe studerende, som er meget engageret, men der også en gruppe, hvor læreruddannelsen måske virker som et nødvalg eller det eneste valg man har kunne finde på”.

Ligesom Caroline Melballe er samarbejdet på læreruddannelsen mellem de studerende også noget af det, han er gladest for.

”Jeg har gået på universitet tidligere og kan mærke stor forskel på undervisningsformen. På læreruddannelsen der meget mere gruppearbejde og holdbaseret undervisning. Jeg kan meget bedre lide at blive undervist på den måde”, siger han.

Anthon Berentzen var sidste år i udstrakt praktik, der med den nye læreruddannelse bliver indført for 1. og 2. årgang i det meste af landet. Her besøger de studerende den samme skole en til to gange om ugen i en periode, der kan vare et par måneder. 'Jeg vild fan af, at man prøver noget af den ene dag på læreruddannelsen, som man den næste dag kan teste ude i virkeligheden”, siger han. — Anthon Berentzen var sidste år i udstrakt praktik, der med den nye læreruddannelse bliver indført for 1. og 2. årgang i det meste af landet. Her besøger de studerende den samme skole en til to gange om ugen i en periode, der kan vare et par måneder. "Jeg vild fan af, at man prøver noget af den ene dag på læreruddannelsen, som man den næste dag kan teste ude i virkeligheden”, siger han.

Man har for travlt i undervisningen

Oliver Mouritsen har de sidste tre år studeret til lærer i Skive. Men lige om lidt begynder han sit sidste år på læreruddannelsen i København på Københavns Professionshøjskole.

”Jeg synes det er sindssygt fedt at få mulighed for at nørde sine fag og interesser. Det føles som om, at undervisningen løfter det op på et højere niveau, fordi man også skal lære at formidle sine interesser videre til andre”, siger han.

Til gengæld savner han flere undervisningstimer. Det gør 13 procent af de studerende, der overvejer at droppe ud af læreruddannelsen, også.

”Det kan godt føles som om, at man skynder sig igennem undervisningen. I håndværk og design har jeg blandt andet oplevet kun at få lov til at prøve teknikker af en gang. Derefter forventes det, at man kan det”, siger han.

”Det har jeg været ret frustreret over. Jeg tror det bliver hårdt på den anden side, når jeg skal til at lærer det hele igen, fordi jeg ikke har haft tid til at lære teknikkerne ordenligt”.