Har jeg egentlig lyst til at være lærer? Og kan jeg klare de arbejdsforhold, der er ude på folkeskolerne?

De tanker har flere lærerstuderende gået rundt med i foråret, viser en spørgeskemaundersøgelse fra Lærerstuderendes Landskreds (LL) med svar fra 1.005 lærerstuderende.

43 procent svarer, at de har overvejet at droppe ud af læreruddannelsen. Det er væsentligt flere end i 2019, hvor Lærerstuderendes Landskreds sidste gang spurgte de lærerstuderende om det samme. 

Dengang svarede omkring en tredjedel, at de havde overvejet at droppe ud.

”Jeg synes, det er ret vildt, at lige under halvdelen af de lærerstuderende har overvejet at droppe ud. Men det virkelig interessante er egentlig grundene til, at de overvejer det. Det er nemlig her, at vi kan få et pejlemærke om, hvad vi skal gøre bedre”, siger forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen. 

Nødvendigt med bedre skolestart

Af dem, der har overvejet at droppet ud, peger flest på, at årsagen er, at de frygter forholdene i folkeskolen. Det svarer 44 procent af de studerende, der har gået med tanker om at stoppe på uddannelsen. 

Næsten ligeså mange - 41 procent - svarer, at deres overvejelser skyldes, at de er tvivl, om de vil være lærer.

”Det viser, at det er helt afgørende, at vi sikrer ordentlige rammer for nyuddannede i folkeskolen”, siger Anneline Larsen.

De lærerstuderendes forperson fortæller, at hun har en drøm om, at folkeskolen bliver det mest attraktive sted for nye lærere at søge arbejde.

”Det vil kræve, at alle nye lærere får tildelt en mentor, og at man sikrer færre undervisningstimer og bedre til tid forberedelse. Nye lærere skal også have mulighed for at netværke med hinanden”, siger hun.

Hun mener, at der er behov for, at der bliver sat tid af til, at nye lærere kan få hjælp til at blive sikre i klasseledelse, skole-hjem-samarbejde og konflikthåndtering.

”Det er vigtigt, at vi sikrer nye lærere støtte, når vi er landet i vores egen konkrete praksis og møder helt konkrete udfordringer", siger hun.

Lærerstuderende kritiserer undervisningen 

Udover frygten for, hvad der venter på den anden side af studielivet, er mange af de studerende, der har overvejet at droppe ud, også utilfredse med både undervisningen og studiemiljøet på uddannelsen.

Lidt over en tredjedel svarer, at de har overvejet at droppe ud, fordi undervisningen er for dårlig, eller fordi deres medstuderende er for uengageret på studiet.

En tredjedel er også utilfredse med, at der ikke er nok praktik og praksis undervisningen på læreruddannelsen.

Anneline Larsen peger på, at den nye læreruddannelse, der træder i kraft ved årets studiestart, forhåbentlig kommer til at løfte læreruddannelsen på mange af de punkter, som de studerende er utilfredse med.

”Med den nye læreruddannelse får de studerende flere undervisningstimer. Der er også en ambition om at skabe bedre sammenhæng mellem praktikken og fagene på læreruddannelsen, så ikke praktikken ender som sin egen lille ø, men som en integreret del af resten af undervisningen”, siger hun.

”Jeg er dog også meget bevidst om, at arbejdet med den nye læreruddannelse er gået stærkt. Så der vil opstå vanskeligheder med at opfylde alle ambitionerne her i starten. Derfor skal vi have tæt kontakt med de studerende, så vi kan høre, hvad der sker, og hvordan den nye uddannelse opleves". 

Mangler økonomi til praktikken

Undersøgelsen viser også, at de lærerstuderende, der har arbejde i folkeskolen under studiet, i højere grad overvejer at skulle være lærer i folkeskolen efter uddannelsen.

71 procent af dem, der har studiejob i folkeskolen, regner med at søge job i folkeskolen, når de har uddannelsesbeviset i hånden. 

Det samme gælder kun for 36 procent af dem, der ikke arbejder på en folkeskole ved siden af studiet. De regner i højere grad med at søge et job på friskoler eller efterskoler.

Den markante forskel kalder ifølge Anneline Larsen på, at læreruddannelsen rykker tættere på folkeskolen, så flere studerende kan se sig selv arbejde der.

”Det er supervigtigt, at vi arbejder videre med praktikken og kvaliteten af de studerendes praktik. På den nye læreruddannelse bliver en endnu større del af vores uddannelse. Det kræver blandt andet, at dem, der vejleder os, er uddannede praktiklærere”, siger hun.

De lærerstuderendes forperson er spændt på at se, hvor mange praktiklærere der får mulighed for at starte på en praktikvejlederuddannelsen i løbet af efteråret.

”Problemet er, at det er op til den enkelte kommune at prioritere praktikken, og at der desværre ikke er fulgt flere penge med, selvom der er kommet mere praktik på læreruddannelsen”, siger hun.