Fire nyuddannede lærere og fire lærerstuderende har mødtes foreløbig seks gange i dette skoleår for diskutere lærerlivet i regi af Via.
Fire nyuddannede lærere og fire lærerstuderende har mødtes foreløbig seks gange i dette skoleår for diskutere lærerlivet i regi af Via.

Foreslår ny form for lærerstartordning: Nye lærere bør indgå i samarbejde med lærerstuderende

Nye lærere bør mødes op til 10 gange med lærerstuderende i løbet af deres første år som lærer, foreslår en lektor fra læreruddannelsen. Det vil styrke de nye læreres start på lærerlivet, lyder det.

Publiceret Senest opdateret

Når man tænker lærerstartordninger, tænker man normalt en erfaren lærer, der forsøger at hjælpe en ny lærer til en god start på lærerlivet.

Men det er ikke den eneste måde, man kan hjælpe de nye lærere til at komme godt fra land med den ofte svære start på lærerlivet.

"Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis mentorerne på skolerne ikke er uddannede til at være mentor, så er de alene en personlig støtte, der kan hjælpe med tips og en socialisering ind i skolen", siger Lisbeth Lunde Frederiksen
"Det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis mentorerne på skolerne ikke er uddannede til at være mentor, så er de alene en personlig støtte, der kan hjælpe med tips og en socialisering ind i skolen", siger Lisbeth Lunde Frederiksen

Nye lærere vil også få stor gavn af at indgå i et samarbejde med nogen, der faktisk endnu ikke er dimitteret fra læreruddannelsen. Sådan lyder det fra ph.d. og forskningsleder fra Via Lisbeth Lunde Frederiksen.

I indeværende skoleår har hun i samarbejde med læreruddannelsen i Silkeborg eksperimenteret med en anden form for mentorordning med otte nye lærere og otte lærerstuderende, der har været inddelt i to grupper med fire lærere og fire studerende.

Mangler fokus på professionel udvikling

Lisbeth Lunde Frederiksen har været i kontakt med flere skoleledere, der beklager sig over, at de traditionelle mentorordninger er dyre.

”Normalt foregår mentoring med én erfaren lærer til én ny lærer. Men mentoring kan også gøres på forskellige måder i grupper”, fortæller hun.

Det er dog ikke kun for at gøre mentorordningerne billigere, at der er gevinster ved at arbejde i grupper og samarbejde med lærerstuderende. Lisbeth Lunde Frederiksen peger nemlig på, at mentorordningerne ofte mangler et meget vigtigt fokus.

”Forskningen viser, at mentorordninger til nye lærere ofte handler om, at de nye lærere får hjælp til at blive socialiseret ind i rollen som lærer på skolen, og at den erfarende lærer bidrager med personlige tips og klap på skulderen. Men OECD anbefaler, at mentorordninger også skal handle om professionel udvikling, og det har vi generelt ikke meget fokus på herhjemme”, siger hun.

Gør teorien brugbar

Det er her, at tanken med at inddrage de lærerstuderende kommer ind. For tanken er, at de lærerstuderende skal bidrage med deres teoretiske viden for at løfte de faglige diskussioner op på et mere generelt plan.

”De teoretiske perspektiver og begreber bliver ikke normalt i så høj grad brugt i de faglige snakke på skolerne. Men de lærerstuderende arbejder jo til hverdag med de teoretiske begreber, og begreberne er så afgørende for, hvordan vi kan reflektere over og udvikle vores undervisning”, siger Lisbeth Lunde Frederiksen.

De to grupper af nye lærere og lærerstuderende har i løbet af indeværende skoleår indtil videre holdt seks møder á tre timers varighed. Erfaringerne er indtil videre særdeles positive, fortæller hun.

Blandt andet har en de nye lærere fortalt, at forløbet har gjort vedkommende sikker på, at lærerjobbet er det rette for hende. Noget, hun ikke var sikker på, da hun startede i sit første lærerjob.

”Lærerne er virkelig positive. De fortæller, at de har fået metoder til at reflektere over deres undervisning, som de bruger til at udvikle deres undervisning. Samtidig har lærerne oplevet, at de rent faktisk kan bruge den teori, de har lært på læreruddannelsen, og at de ikke kommer ud i skolen og kan ingenting. De har faktisk nogle ting, de kan byde ind med, og det giver dem mere mod på praksis”, siger hun.

Til hvert af møderne har der udover de lærerstuderende og de nye lærere deltaget en facilitator fra læreruddannelsen, der har hjulpet med råd til, hvordan man bliver bedre til at stille de gode faglige spørgsmål.

”Det er vigtigt at lære at stille spørgsmålene på den rigtige måde. Vi har kunnet se, at udfordringen er at stille spørgsmål, så man kommer i dybden og se perspektivskift, så man kan få det op på et generelt fremadrettet plan. For ellers sker der ikke professionel udvikling”.

Også stor gevinst for de studerende

Ifølge Lisbeth Lunde Frederiksen fortæller de nye lærere, at de i mødet med virkeligheden ude i folkeskolen var kommet langt fra deres idealer og visioner for god undervisning.

”Her siger de, at det har været en stor hjælp at bruge det her samarbejde til at komme dybere ned i substansen af deres undervisning ved at inddrage den nyeste viden fra læreruddannelsen om undervisning og til at genopfriske deres værdier og holdninger om undervisning”, siger hun.

For de lærerstuderende er gevinsterne af samarbejdet også store. Mødet med lærerne og diskussionerne om ægte undervisning har ifølge Lisbeth Lunde Frederiksen givet dem ”mod på praksis”.

”De studerende har kunnet se nytten af den teori, de lærer på uddannelsen, når den bliver sat i sammenhæng med den praksis, de nye lærer står i. Det giver langt mere end de ’flade’ cases, som de ellers bliver præsenteret for i uddannelsen”.

Bør indgå i ny læreruddannelse

Inden længe skal Folketingets partier forhandle ændringer af læreruddannelsen. Som udgangspunkt for forhandlingerne ligger en lang række anbefalinger fra en såkaldt udviklingsgruppe bestående af centrale parter om uddannelsen og skolen.

Parterne har blandt andet foreslået større samarbejde mellem uddannelsen og skolerne. Ifølge Lisbeth Lunde Frederiksen vil det være helt oplagt, at en ændring af læreruddannelsen udnytter erfaringerne fra Silkeborg.

Mener du, at alle læreruddannelser og skoler bør arbejde med denne her form for mentorordning?

”Ja. Vi ser, at både lærerne og de studerende får virkelig meget ud af det, så det er en win-win-situation. Samtidig får skolerne også noget ud af det, fordi lærerne lærer professionelt at drøfte undervisning på, som de kan tage med ud i deres teams. For vi hører fra dem, der har været med, at de ikke før har haft samtaler i deres teams på det her niveau, før de har lært den metode til at stille spørgsmål til undervisningen på, og de vil rigtigt gerne udvikle det på deres skoler”.

Kan det her erstatte de traditionelle mentorordninger, hvor de nye lærere får hjælp og støtte fra erfarne lærere?

Læs rapport om forsøget

”Jo mere samarbejde man kan lave desto bedre. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at hvis mentorerne på skolerne ikke er uddannede til at være mentor, så er de alene en personlig støtte, der kan hjælpe med tips og en socialisering ind i skolen. Det er bestemt vigtigt, men det kommer ikke videre til en professionel udvikling”.

Powered by Labrador CMS