Jobsøgning

Det betaler sig at gøre et godt forarbejde, inden man sender en ansøgning til drømmejobbet afsted.

Få din jobansøgning med i ja-bunken

Skriv med den specifikke skole for øje, fortæl, hvordan du leder en klasse, og inddrag gerne din hobby i ansøgningen. Sådan lyder nogle af rådene fra en job- og karrierekonsulent samt en erfaren skoleleder til dig, der søger job dette forår.

Publiceret Senest opdateret

Om du er nyuddannet eller erfaren, kan det at søge arbejde være en krævende, lang og måske angstprovokerende proces. Og selv om det lige nu er ansøgers marked, er det ikke nok at sende en standardansøgning og det støvede cv fra skuffen af sted.

Med over 20 års erfaring som skoleleder og viceskoleleder skal der mere til at imponere Gitte Rasmussen:

”Jeg ser rigtig mange ansøgninger, hvor jeg ikke kan mærke, at ansøgeren er oprigtigt interesseret i vores skole. Man må godt lige gøre sig noget research og i hvert fald lade, som om man synes, at skolens måde at gøre tingene på er helt fantastisk”, siger Gitte Rasmussen.

I Lærernes a-kasse har job- og karrierekonsulent Christina Ejby også god erfaring med at læse – og ikke mindst forbedre – læreres jobansøgninger. Hun sammenligner det at søge job med speeddating:

”Har arbejdsgivere en fornemmelse af, at du ’bare vil have en kæreste’, men uden at du rigtig kan give udtryk for motivationen og gejsten for netop dem, så ryger du sandsynligvis i nej-bunken”.

Christina Ejby og Gitte Rasmussen kan uden tøven beskrive de allervigtigste elementer i det nødvendige udvidede visitkort. Elementer, som mange glemmer.

Hvad motiverer dig?

Gitte Rasmussen understreger, at både jobansøgningen og jobsamtalen er til for begge parter. Derfor er det ikke mindst for ansøgerens egen skyld, at skolelederen gerne skal mærke en interesse i skolens projekt.

”For eksempel har vi på vores skole meget fokus på det fagfaglige niveau, og vores elever er virkelig dygtige. Men hvis man ser sig selv som en, der er mest interesseret i det sociale aspekt, så er vores skole måske ikke helt oplagt”, siger hun.

”Jeg vil gerne vide, hvad ansøgernes børnesyn er. Hvad er god klasseledelse? Hvilken type pædagogik interesserer dem for tiden? Det skal beskrives godt, for ellers ved jeg ikke, hvem ansøgerne egentlig er, og om de vil passe ind”.

Jeg vil gerne vide, hvad ansøgernes børnesyn er. Hvad er god klasseledelse? Hvilken type pædagogik interesserer dem for tiden?”

Gitte Rasmussen, skoleleder

Christina Ejby oplever, at fokus på klasseledelse er altafgørende. Hun peger på, at der efter skolereform og inklusionslov er kommet en hverdag i folkeskolen, hvor arbejdsgiverne skal sikre sig, at den pågældende lærer har evner og kompetencer til klasseledelse.

”I jobopslaget vil det være formuleret som, at du skal være robust og omstillingsparat, og at du trives med mange bolde i luften. Derfor skal du gøre dig tanker om klasserumsledelse. Gerne i ansøgningen og helt sikkert også til selve samtalen”, siger Christina Ejby.

Netop fordi hverdagen som lærer kan være krævende, opfordrer skoleleder Gitte Rasmussen til, at man deler en bid af sit privatliv i ansøgningen eller cv’et.

”Jeg kigger efter et helstøbt menneske, når jeg kigger i ansøgninger. Hvis du er typen, der er perfektionistisk og har snuden konstant i sporet, så vil jeg være bange for, at du brænder for hurtigt ud. Skriv meget gerne noget om din fritid, en hobby eller noget, der gør dig glad. Så jeg ved, at arbejde ikke er alt for dig. En særlig interesse kan også komme eleverne til gode og gøre undervisningen sjovere. Det er et kæmpe plus i min bog”, siger Gitte Rasmussen.

Gør dit forarbejde

Ikke mindst for nyuddannede er det en god ide at undgå at skrive: ”Jeg har ikke erfaring med” eller: ”Jeg har ikke prøvet det og det”, lyder opfordringen fra Christina Ejby.

”Jeg plejer at sige: Hold dig væk fra 'ikke'. Hvis der er efterspurgte kompetencer i opslaget, du ikke har, så fokusér på noget andet og det, du kan. At du er et nysgerrigt menneske, der ser frem til at lære om nye didaktikker. Jeg plejer også at sige, at man som nyuddannet kan folde sine eventuelle gymnasiale A- eller B-fag ind i den faglige palet i ansøgningen og dermed måske tage timer i disse ud over sine linjefag”, foreslår jobkonsulenten.

Sæt dig godt ind i skolens hjemmeside, følg skolen på sociale medier, og inddrag det, du observerer, i din jobansøgning.

Christina Ejby, job- og karrierekonsulent

Og så kan hun ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at gøre sit forarbejde, inden man sender ansøgningen.

”Sæt dig godt ind i skolens hjemmeside, følg skolen på sociale medier, og inddrag det, du observerer, i din jobansøgning. Prøv også at skinne igennem, så du ikke bare opremser kvaliteter hos dig selv, men giver eksempler på, hvordan de kommer i spil i det aktuelle job. Svar på det, de efterspørger, mest muligt, og har du en bonus, kan tilbyde et valgfag eller andet, så skriv det på også”.

Samtalen går begge veje

Ovenstående gælder også jobsamtalen, som både Gitte Rasmussen og Christina Ejby naturligvis også har oplevet en del af. For eksempel siger de begge, at det er et stort plus, at du har et spørgsmål til samtalen, når der til slut bliver spurgt: ”Har du nogle spørgsmål til os?”

”Men det er selvfølgelig vigtigt, at det er et ægte spørgsmål og ikke bare et, man kan google sig frem til”, siger Gitte Rasmussen, der lynhurtigt kan afkode, om ansøgeren rent faktisk er oprigtig.

Christina Ejby understreger samtidig, at spørgsmålsrunden er her, du som ansøger kan signalere, at du faktisk også har forventninger til arbejdspladsen og gerne vil finde det rette match også for dig.

”Her kan du få svar på spørgsmål om vilkår på skolen eller få detaljer om skolens pædagogiske linje og måde at gøre tingene på. Så du kan for eksempel spørge skolelederen, hvilke egenskaber vedkommende sætter højt hos sine medarbejdere, du kan spørge den kollega, der er med til samtalen, hvilke ord der kendetegner kollegaskabet på skolen, og endelig kan du spørge det forældrevalgte medlem om, hvad et godt forældresamarbejde er for vedkommende”.

Og til det berygtede spørgsmål: ”Hvad er dine største svagheder?” har Christina Ejby et godt tip:

”For det første så lad være med selv at kalde det svagheder, men et opmærksomhedspunkt eller noget, du kan blive udfordret af. Og det, du skal gøre, er faktisk at tænke på en styrke ved dig selv og reflektere over, hvornår den styrke bliver en svaghed. Min styrke er for eksempel, at jeg er handlekraftig, men til gengæld betyder det, at jeg ofte kan blive utålmodig. Prøv selv at lave den øvelse”.

Og så har jobkonsulenten et sidste tip: 

”Det tjener dig ikke at sige, at du er perfektionistisk eller meget detaljeorienteret som lærer. Det vil gøre enhver skoleleder rigtig bekymret. De ved, at det ikke altid er praktiserbart i en travl hverdag”.