Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

Et vellykket praktikforløb er en af de væsentligste faktorer for at fastholde lærerstuderende på læreruddannelsen og motivere dem til at søge job i folkeskolen.

I en undersøgelse foretaget blandt medlemmerne af Lærerstuderendes Landskreds svarer 53 procent af de adspurgte, at praktikken har styrket deres ønske om at arbejde i folkeskolen. Endvidere angiver 56 procent, at de føler sig mere integreret i lærerfællesskabet, jo flere praktikperioder de har gennemført. Praktikken er altså afgørende for at fastholde lærerstuderende i lærerfaget. Vores fag - som i 2030 står til at mangle 13.100 lærere på landsplan.

Derfor var det glædeligt, at vi i august åbnede dørene til en ny læreruddannelse med høje ambitioner for praktikken. Lærerstuderende skal nu tilbringe en større del af deres uddannelse i praktik, og der et klart fokus på at styrke kvaliteten af praktikken gennem en tæt kobling af uddannelsens teoretiske og praktiske dele. Alt sammen helt afgørende for, at vi kan ruste fremtidens lærere til deres kommende job.

Farlig cocktail

Det er indlysende, at dette bebudede kvalitetsløft af lærerstuderendes praktikforløb kræver tilsvarende investering. Derfor er det dybt bekymrende, at regeringens finanslovsudspil lægger op til, at kommunerne fremadrettet vil modtage færre penge til at skabe meningsfulde og lærerige praktikforløb for lærerstuderende. Endda på trods af, at praktikken er blevet udvidet med en tredjedel på læreruddannelsen. Helt konkret vil kommunerne modtage 1.600 kr. mindre per studerende end tidligere.

Kommunerne står allerede overfor en nærmest umulig økonomisk situation, som kræver store (og uhensigtsmæssige) prioriteringer. Det er vores frygt, at denne cocktail af manglende finansiering og dårlig økonomi kan føre til betydelige regionale kvalitetsforskelle i de lærerstuderendes praktik.

Økonomiaftalen mellem staten og KL beskriver praktikken som noget, der skal tilpasses kommunernes lokale behov - med mulighed for “omprioritering”. Det kan resultere i, at mange studerende ender med en underfinansieret praktik, hvor der ikke er ressourcer til uddannede praktiklærere, og hvor de studerende ikke får nok erfaringer i klasserummet og med det kollegiale fællesskab. Det hæmmer lærerstuderendes muligheder for at forberede sig på deres fremtidige job.

Dybt kritisabelt

Praktikken på læreruddannelsen er allerede presset af manglende økonomi. Tal fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at kun lidt under halvdelen af de studerende havde vejledere, der kunne formidle koblingen mellem teori på uddannelsen og praksis på praktikstedet. Det vil kun blive yderligere forværret med det regeringens finanslovsudspil.

Det er dybt kritisabelt, at man i en tid med markant stigende lærermangel tilsyneladende går på kompromis med kvaliteten af de lærerstuderendes praktik. Vi har brug for, at fremtidens lærere gør sig gode og lærerige oplevelser med den praksis, de skal ud i. Det skaber et vigtigt fundament for deres fremtidige virke og øger motivationen for at blive i faget.

Mere praktik kan ikke stå alene

Lad os derfor ikke snuble på målstregen og misse muligheden for at indfri den ambitiøse aftale om praktikken i den nye læreruddannelse.

Mere praktik kan ikke stå alene, når vi kvaliteten skal løftes. Det er afgørende, at der bliver afsat den nødvendige finansiering i finansloven, så skolerne og uddannelsesstederne kan sikre gode rammer, hvor de studerende oplever en tæt sammenhæng mellem praktikken, undervisningsfagene og de pædagogiske fag.

Det er helt nødvendigt for, at læreruddannelsen bliver mere attraktiv for kommende studerende, og når vi skal sikre, at flere gennemfører uddannelsen og er motiveret for at blive i faget.

Praktikken skal bakkes op af bedre økonomi - ambitionerne kan ikke stå alene. 

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk