Lærerstuderende bør sikres en bevidsthed om religionens betydning for dansk kultur, mener John Rydahl.

Religionslærerformand: ”Man skal nærmest være religiøs for at tro på det"

Hvis bevidstheden om kristendommens betydning for dansk kultur skal bevares i læreruddannelsen, er der behov for, at politikerne skrider ind, lyder det fra religionslærernes formand. Han forstår godt, at biskopperne blander sig i diskussionen.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Man skal nærmest være religiøs for at tro på, at det nye oplæg til en forbedret læreruddannelse vil give de studerende en bevidsthed om kristendommens forståelse for dansk kultur.

Sådan lyder det fra religionslærernes formand John Rydahl, der mener, at det nu er op til politikerne at trække i håndbremsen for at stoppe den udvikling - eller afvikling af det kristendomsfaglige aspekt - der i hans øjne har stået på siden 90'erne.

Baggrunden er oplægget fra en arbejdsgruppe under Uddannelses- og Forskningsministeriet om forbedringer af læreruddannelsen, der her i foråret skal forhandles politisk på Christiansborg.

Som oplægget ser ud, inden de politiske forhandlinger, kan det være slut med, at indsigt i kristendom skal være en del af lærernes grundfaglighed, lyder det fra John Rydahl.

"Nogen synes, vi kan fjerne faget helt"

Som det tidligere har været omtalt her, anbefaler forslaget fra arbejdsgruppen, at faget Kristendom, Livsoplysning og Medborgerskab (KLM) opløses og omorganiseres i et helt nyt fag med navnet Skolen som dannelsesinstitution.

Her gemmer kristendommen sig under ét af fire temaer, religion og kultur, i et fag, der samtidig beskæres fra 15 til 10 ects-points og placeres på femte semester.

"Man skal jo nærmest være religiøs for at tro på, at det vil give de studerende nogen blivende bevidsthed om kristendommens betydning for forståelsen af dansk kultur - men det er næppe heller intentionen fra det indstillende udvalgs side, tværtimod", siger John Rydahl.

Han mener, at hele bevægelsen med først at åbne kristendomskundskabsfaget på læreruddannelsen i retning af det mere alment pædagogiske med livsoplysning, og derefter med medborgerskab i en mere samfundsfaglig retning, kulminerer i, at "nogen synes, at nu har vi fået vredet det tidligere kristendomskundskab så meget væk fra det der, at vi kan fjerne faget helt".

"Det er min udlægning af, hvordan de har tænkt i det udvalg", fastslår John Rydahl.

Lektor frygter svækkelse af kristendomskundskab for nye lærere

Han peger samtidig på, at processen i den retning allerede startede i 90erne, da den daværende radikale undervisningsminister, Ole Vig Jensen, forsøgte at nedlægge faget på læreruddannelsen.

"Dengang var det faktisk de lærerstuderende, der var på barrikaderne og sagde, at det var det sidste, han skulle gøre. Og han havde så stor respekt for de studerende, at det var nok til, at han lod forslaget falde. Siden har det så været forsøgt et par gange mere - især med afsæt i holdningen hos lederne på læreruddannelserne. Jeg synes, det vil være rigtig ærgerligt, hvis hele den grundlæggende pointe og refleksion på læreruddannelsen om religionens betydning for den kulturelle forståelse forsvinder - men jeg frygter desværre, at den allerede er i fuld gang med at forsvinde", siger John Rydahl.

Han peger bl.a. på, at der har været åbnet for at tilrettelægge KLM fleksibelt på læreruddannelserne.

"Og dér kan man se, at der er flere steder, hvor man har beskåret det aller aller mest muligt. Der var nogle af lederne på professionshøjskolerne, der gjorde, hvad de kunne inden for de administrative rammer for at beskære det mest muligt", tilføjer formanden for Religionslærerforeningen.

Advarsel fra biskopperne

Han har stor forståelse for, at landets biskopper nu også har blandet sig i diskussionen med en fælles advarsel om, at kristendommen kan være på vej helt ud af skolen. "Der er brug for et fag, hvor de studerende tilegner sig faglig og saglig viden om kristendom og andre religioner, så de kan sætte sig ud over subjektive holdninger til religion i mødet med elever, forældre og lærere", lød det i en fælles udtalelse fra biskopperne - og biskop Elof Westergaard fra Ribe Stift supplerede i Jyllands-Posten:

"Vi synes, det i oplægget ser ud som om, at fagligheden tones ned, når det gælder undervisning i kristendom og andre religioner, og det er ikke det, vi har brug for i en verden, der de seneste 20 år er blevet stadig mere multikulturel".

Fra biskop Peter Skov-Jacobsen, Københavns Stift, lød det - ligeledes i Jyllands-Posten:

"Det ærgrer mig, at man vil nedtone faget, og især også, at man nærmest prøver at gøre det lidt hemmeligt og gedulgt. Man bør i hvert fald stå op og sige det højt, så vi får en debat, om det er det, vi ønsker".

Religionslærernes formand John Rydahl håber, at indsparket fra biskopperne vil være med til at skærpe politikernes bevidsthed om temaet, når de sætter sig til forhandlingsbordet.

For han er ikke et sekund i tvivl om, at det er lovgiverne, der nu skal på banen, hvis denne del af læreruddannelsen skal reddes.

"Der er klart behov for, at politikerne tænker sig om. Der vil nok fortsat blive talt om dannelse og didaktik, men koblingen mellem religionens betydning for kulturforståelsen tror jeg vil smutte helt væk, hvis ikke lovgiverne sætter ord på om, at det skal være en del af det", siger John Rydahl.

Lærerstuderende ændrer eget forslag efter kritik: Behold KLM i udvidet form