”Vi får nogle dygtige studerende, og når vi skal rekruttere, så er disse studerende nogle, vi meget gerne vil knytte til vores skole, og de studerende får mulighed for at lære os at kende som skole. Jeg kan se, at lærerne løfter sig fagligt, det kan jeg se på den måde, de taler om projekterne”, fortæller skoleleder Peter Nordby.

Vonsild Skole: Universitetsskolen løfter os

Også for de garvede lærere giver samarbejdet med læreruddannelsen i det sydjyske universitetsskoleprojekt ny viden - de lærer både af forskingssamarbejdet med studerende og undervisere og af at overlade klassen til praktikanten.

Publiceret
Carsten Bonde Jensen bliver inspireret, når han overlader klassen til Gitte Clausen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Matematiklærer Carsten Bonde Jensen, Vonsild Skole, har fulgt lærerstuderende Gitte Clausens arbjede med regnestrategier i hans klasse og deltaget i hendes fremlæggelser undervejs.

"Desuden ved jeg nu mere om, hvordan børnene lærer og bruger hovedregning.  Jeg  får selvfølgelig inspiration", siger Carsten Bonde Jensen. Men han fortæller også, at han følte sig lidt uforberedt på projektet og gerne inden starten ville have vidst mere om, hvad universitetsskole-projektet går ud på.

»Universitets­skoler« skal udvikle læreruddannelsen og skolerne

Men Carsten Bonde Jensen er mest begejstret:

"Jeg har fået nogle nye vinkler på min undervisning, blandt andet fra det, Gitte er kommet med i matematik. Det er 18 år siden, jeg blev uddannet i Jelling. Når Gitte har haft undervisning, har jeg set eleverne fra en anden side. Jeg kan bedre se, hvordan de arbejder".

Gitte Clausens første projekt i klassen var en undersøgelse, som handlede om, hvordan eleverne oplever undervisning i lodret opstilling i matematik.

"Jeg er rigtig glad for at jeg har fået lov til at arbejde på den måde på uddannelsen. Vi vidste ikke, hvor meget, det ville gribe om sig, men nu har det snart varet to år. Det har udviklet sig, og jeg har lært meget om, hvordan jeg vil gribe det an, når jeg selv skal undervise", siger Gitte Clausen.

Et af formålene er netop at højne kvaliteten af de studerendes bachelorprojekter og at fastholde de studerende på læreruddannelsen, og Gitte Clausen føler, at hun er godt klædt på.

"Jeg føler i hvert fald, at jeg ved rigtig meget om metode og undersøgelse", siger Gitte Clausen, og det er hun tydeligvis glad for. 

Forskning: Naturfagsprøven og styring i mundtlig dansk 

På sidelinjen, men også lidt midt på banen står skoleleder på Vonsild Skole, Peter Nordby.

Giver ansøgerinteresse

"Min opgave er at sørge for, at vi holder næsen i sporet. At finde de rigtige medarbejdere. Vi er glade for at være med i projektet, for når vi slår stillinger op, spørger ansøgerne interesseret ind til det med universitetsskole, og hvad det betyder", siger Peter Nordby.

"Da vi blev spurgt, om vi var interesseret i at være med, og jeg tænkte 'yes'! vi kan få nogle superdygtige studerende her på skolen. Og vores lærere, som er med i projektet, kan blive endnu dygtigere - blandt andet ved at drage nytte af de forskningsmæssige erfaringer, og det stadig min kongstanke- Og det er fantastisk at  at være med i processen", siger Peter Nordby og tilføjer:

"Der er både interaktion mellem de studerende og lærerne og mellem lærerne og forskerne fra UC Syd, og så er projektet med til at bygge relationer op".