Regnehistorie om høns - i tegneserieform. Først skete noget og derefter noget andet.
Regnehistorie om høns - i tegneserieform. Først skete noget og derefter noget andet.

Eleverne tegner regnehistorier og finder matematik-ord

Indskolingseleverne tegner, forklarer, finder symboler og matematik-ord, når de arbejder med den sproglige dimension. To matematikvejledere fra Møn og Køge viser hjemmelavede ordkikkerter og hørerør til at skærpe elevernes matematiksans.

Publiceret
Eleverne laver pap-kikkerter, så de bedre kan læse matematikordene og hørerør, så de bedre kan fokusere på at lytte til tal og ord i regnehistorierne.
Eleverne laver pap-kikkerter, så de bedre kan læse matematikordene og hørerør, så de bedre kan fokusere på at lytte til tal og ord i regnehistorierne.
Matematikvejleder fortæller om arbejdet med regnehistorier
Matematikvejleder fortæller om arbejdet med regnehistorier

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På Møn Skole afdeling Fanefjord og Ellemarkskolen i Køge har de to matematikvejledere Rikke Petersen og Bettina Moan samarbejdet med læsevejlederen og sat eleverne i gang med at kreere kikkerter og hørerør i pap for at sætte fokus på sproget i matematikken. Det viser vejlederne til andre matematiklærere på Markedspladsen på Matematikvejlederkonferencen, hvor deltagerne viser gode ideer og fif til hinanden til inspiration.

Eleverne skaber selv deres regnehistorier, som de tegner som tegneserier: "først skete der noget, og så skete der noget andet", tegner indskolingseleverne. De skal finde på historier med tal. Det vigtige er fx ikke, om det er Nikolaj, der er på ferie, men at der på den gård, han skal på ferie på, er tre grise, der hver har fire ben.

Pap-kikkert giver fokus

Pap-kikkert giver fokus

En elev har tegnet, at han havde 20 blyanter og så knækkede spidsen på nogle af dem, og så var der færre tilbage. Eller historier om dyr eller mennesker - eleverne bestemmer selv. Og ifølge matematikvejlederne så bruger de rigtig meget tid på at tegne deres historier, så det skal man være klar til som lærer, når man sætter denne aktivitet i gang.

Eleverne fortæller deres regnehistorie til en makker, og måske fortæller de flere gange. De taler om, at "der kom flere", der "blev mere", "noget forsvandt" eller "blev væk".

"Jo flere gange eleven fortæller sin regnehistorie, jo lettere bliver det at fortælle og at finde matematik-ordene i den. Eleverne lærer at sortere, at noget er plus og andet er minus. Læsevejlederen havde en vokal-kikkert, eleverne selv havde lavet af pap, og den ide huggede vi. Så eleverne laver et hørerør og en kikkert, så de bedre kan fokusere, når de skal lytte eller finde ord på skrift. Et lille fif med en fysisk rekvisit, men det virker for nogle elever, og de andre går med på ideen", fortæller Rikke Petersen.

Der kan være helt tydelige tal med i regnehistorien eller de kan være mere gemt inde i historien. Hvis Signe skal dække bord til mormor, forældrene og to kusiner, så skal hun opstille et regnestykke, over hvor mange hun skal dække bord til.

Matematikvejlederne fortæller, at eleverne er meget optagede af regnehistorierne, og at de bliver bedre til at finde matematik-ord og symboler og bruge dem. Eleverne kan også bruge det at tegne en skitse, fordi det hjælper dem i forståelsen eller de kan skabe historien i centicubes.

Powered by Labrador CMS