Hvert år tilbringer Maj Brit Have 15 - 20 timer i 7.–9. klasserne, hvor hun giver kollektiv vejledning og har faget uddannelse og job. Hun oplever, at mange elever føler sig klemte.

”Elever, der føler sig pressede fra mange kanter – også ift. uddannelse. Elever optagede af at skulle træffe det rigtige valg – ofte med fravær af et langtidsperspektiv”, skriver hun i sit diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole. Meget af hendes vejledning går med at signalere ”ro på, det skal nok gå”, men samtidig ser hun, at der sideløbende med dette fokus på ”det rigtige valg” er en fastlåsthed hos eleverne, når det kommer til uddannelsesønske. 

”Allerede i 8. klasse bliver de bedt om at angive uddannelsesønske i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingen (UPV), og overordnet holder ønsket ofte stik i forhold til, hvad de søger af ungdomsuddannelse – især hvis ønsket fra start har været den gymnasiale retning”, skriver hun.

”Hvorfor vælger mange elever den samme type ungdomsuddannelse, og hvorfor er det så svært for vejledte og vejleder at udvide mulighedshorisonten og endelig: Hvordan påvirker de strukturelle rammer de vejledte og mig som vejleder”, spørger hun derfor i problemformuleringen.

Et determinerende valg?

Maj Brit Have har i sin undersøgelse blandt andet bedt 9. klasse elever udfylde en Word Cloud i Mentimeter, hvor eleverne skulle svare ud fra følgende: ”Beskriv med tre ord, hvordan beslutningsprocessen har været i forhold til at skulle vælge ungdomsuddannelse efter 9. klasse”.

Elevernes ord beskriver , hvor svært de oplever valgprocessen. ”Ord som "forvirrende", "stressende" og "svært" træder tydeligst frem”, skriver hun og supplerer, at selvom der også optræder mere optimistiske ord som "spændende", "godt" og "lettende" – så er de udfordrende ord i klart flertal.

Maj Brit Have har også interviewet tre 9. klasseelever om deres oplevelse af at skulle vælge uddannelse. Hun skriver, at i alle interview ”har det været slående, at alle tre elever udtrykker en frustration eller frygt for at skulle vælge ungdomsuddannelse nu”. De anser valget for at være ”determinerende uddannelse- og karrieremæssigt – og dermed også livsmæssigt”, konkluderer hun.

En af eleverne sagde: ”Jeg har svært ved at forestille mig, at jeg allerede nu skal... skal beslutte hvad jeg nok skal sådan ... lave resten af mit liv.” 

En anden elev gv udtryk for ikke at føle sig klar og overvældet af muligheder: ”Synes helt ærligt, der er for meget at vælge mellem. Jeg er ikke klar. Og så får jeg bare lyst til at tage skyklapper på og så bare sige ”så gør vi det og det” og så bare vælge gymnasiet”.

Interviewene viser desuden, at eleverne bliver meget påvirkede af klassekammeraternes valg – og forældrenes opfattelser. Eleverne fortalte, at de taler med deres forældre om valg af uddannelse, men særligt ved to elever ”viser disse samtaler at påvirke dem i en grad, hvor forældrenes ønsker og forventninger bliver overtaget af de to elever”. Der er fare for det, som den amerikanske psykolog James E. Marcia kalder ”den overtagede identitet” og som kan være et udtryk for en oplevelse af et indskrænket mulighedsrum, mener Maj Brit Have.

Tvivl – og skam

Et andet fund i interviewene er, at tvivl i forhold til valg af ungdomsuddannelse kan opleves som skamfuldt. En af eleverne fortalte: ”Jeg var egentlig helt sikker på jeg ville på STX. Allerhøjst HHX. Og så bare stille og roligt finde ud af, hvad jeg så ville. Men nu ved jeg ikke. Prøver bare på at sige 'ro på', men så ser jeg bare på klassen, og de ved bare, hvad de vil. Og så er jeg sådan... det burde jeg jo også.” 

En anden supplerede: ”Og så var jeg bare helt vildt i tvivl, da det kom til stykket. Men så tastede jeg bare ind og sendte. Og nu er det gjort. Men jeg tør ikke sige til mine venner, at jeg egentlig havde mere lyst til ikke at vælge. Det er jo så pinligt!”

Samtidig med, at eleverne udtrykker tvivl, peger de også på, at de nok er alene om at være i denne tvivl, og at den er til besvær, skriver Maj Brit Have. Det giver et billede af, at eleverne ikke læner sig ind i den naturlige proces, det er at være i tvivl – og ”som Marcia understreger er noget grundlæggende naturligt for teenagere”, mener hun.

Hvad betyder det for vejledningen?

Maj Brit Have konkluderer, at hun med sin vejledning har ”en opgave i at få mine elever til at få øje på og forstå, hvilke begrænsninger, der er til stede i deres oplevelse af muligheder”. Det omfatter blandt andet faktorer som socialklasse og prestige, og her refererer hun den amerikanske psykolog Linda Gottfredson, der har et psykologisk og sociologisk afsæt og peger på, at den vejledte ønsker ”at finde sin plads i den sociale verden”, og at social accept kan have større betydning end interesser. Derfor vil Maj Brit Have blandt andet i sin vejledning arbejde ud fra, at eleverne skal skabe det, hun kalder, ”ydre og indre landskab”. Det ydre landskab skal give dem viden om muligheder, men også et blik på de samfundsmæssige strukturer, de er underlagt, og det indre landskab fokuserer på, ”at eleverne skal få øje på deres egne undvigelser, interesser og styrker”. 

Begrundelsen for at arbejde med indre og ydre landskab ”er at mindske internalisering af ansvaret og dermed kritikken og måske skammen – og i stedet lade mine vejledte få øje på den dialektik, der er findes i samspillet mellem individet og omgivelserne, herunder både sociale forhold, men også samfundsmæssige strukturer, herunder magtstrukturer”, skriver hun.

For at støtte eleverne i et reflekteret valg, hvor de får blik for, hvad der har indflydelse på deres valg, foreslår Maj Brit Have, at man arbejder med øvelser som ”jobkort” eller ”jobliste”, hvor den vejledte ”i løbet af flere omgange bliver bevidst om sit kognitive kort over erhverv, herunder køn og prestige samt valg og fravalg”. 

Hvis eleven ikke kan sætte ord på ønsker eller interesser, kan man eksempelvis anvende metoden ”Fra fravalg til mulige valg”, hvor vejledte gennem italesættelse af fravalg og negativliste får skabt en positivliste, der kan bruges til inspiration.