Mange lærere oplever, at skoleudviklingsprojekter forstyrrer den egentlige opgave - undervisning, skriver Katrine Skydsgaard.

Prisnomineret: Når medarbejdernes møde­træthed dræber skoleudviklings­projekterne 

Problemmættede fortællinger om medarbejderes tilgang til skoleudviklingsprojekter, manglende mødedeltagelse og uklarhed om uddelegering af opgaver kan udfordre skoleudviklingsprojekter, skriver Katrine Skydsgaard i sit pædagogiske diplomprojekt

Offentliggjort Sidst opdateret

Gennem sit netværk har Katrine Skydsgaard fået øjnene op for mangfoldigheden af skoleudviklingsprojekter, der knytter sig til skolers pædagogiske læringscentre. Hun skriver, at hun har erfaret, at projekterne ofte ”efter en rum tid tørrer ud”, og at der i debatten om folkeskolen er enighed om, at de mange projekter tager opmærksomhed fra undervisningen.

I sit projekt fra Københavns Professionshøjskole undersøger hun derfor de fortællinger, der dominerer, for at finde ud af, hvad der er på spil, når vejledere og skoleledelse samarbejder for at gennemføre skoleudviklingsprojekter.

Læsning i alle fag

Katrine Skydsgaard undersøger en skoleudviklingsindsats på sin skole, ”Læsning i alle fag”, som udsprang af en kommunal handleplan for kvalitetsløft af folkeskolerne. På skolen besluttede ledelsen, at det skulle udmønte sig i klasse- og årgangskonferencer med fokus på matematik, dansk og social trivsel. I undersøgelsen tager hun udgangspunkt i konferencerne for læsning, som blev afviklet på fem årgange, hvilket ”i praksis betød planlægning, afvikling og evaluering af 18 møder á en times varighed i løbet af ni dage”, med deltagelse af to vejledere, en leder og klasseteamet. Katrine Skydsgaard har interviewet en leder med tilknytning til projektet og udført fokusgruppeinterview med vejledere for at afdække de dominerende fortællinger om udviklingsprojekter.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist på sitet.

Uafhængige dommere - lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere -finder hvert år tre projekter, der tildeles priser. Læs om formålet og se dommerkomiteerne på Lærerprofession.dk

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af Danske Professionshøjskoler og fagbladet Folkeskolen/Folkeskolen.dk. Projektet støttes af LB Forsikring, Gyldendal Uddannelse, Akademisk Forlag, Hans Reitzels Forlag, Forlaget Klim, Jydsk Emblem Fabrik A/S og Sinatur Hotel & Konference.

Fortællinger om nye skoleudviklingsprojekter

I Katrine Skydsgaards analyse af interview med vejlederteamet træder der en fortælling ”om nye skoleudviklingsprojekter frem gennem et fokus på projekternes forstyrrelse fra, hvad man kan kalde de øvrige kerneopgaver”.

En vejleder fortæller: ”Jeg tror, lige meget hvad det egentlig handler om, hvis det er noget nyt, så ser man det som en ekstra byrde [...] De skal virkelig holdes i hånden”. 

En anden tilføjer: ”Årh, man er næsten træt af at høre sig selv sige det, men der går altså virkelig mange lærere rundt og føler sig meget pressede. Så jeg tror bare, de er udmattede af alt muligt. Så de kan næsten ikke overskue et eller andet nyt, de skal prøve”.

Den måde, skoleledelsen taler om projekterne, er med til at forme en fortælling om modstand mod forandring, hvor lærerne ikke ser det som selvfølgeligt at koordinere deres handlinger med projekternes formål og indhold. Ledelsen oplever, at medarbejderne vrider sig for at tilpasse sig projektet, og at projekterne generelt opleves som forstyrrende i en presset hverdag.

Undersøgelsen fortæller, at der er udfordringer med mødedeltagelse. En af vejlederne siger: ”Den allerstørste udfordring er at få tid til at mødes. Hver gang man prøver at invitere sig selv ind på et årgangsmøde… så møder man modstand… Altså der er en møde-lede, en møde-'fatigue'. Jeg ved sgú ikke, hvad jeg skal kalde det”.

Handleperspektiver

I projektet præsenterer Katrine Skydsgaard en række handlingsperspektiver, der kan give bedre rum for udvikling. Det vil blandt andet være nødvendigt at ændre de problemmættede fortællinger, da det ellers gør det legitimt ikke at involvere sig.
”Vi må helt tæt på praksis og lede efter sprækker og alternative fortællinger, der kan omforme problemet til en mere mulighedsskabende fortælling”, skriver hun og understreger, at det er nødvendigt at undersøge medarbejdernes modstand mod møder.
”Ledelse og vejlederteam i skoleudviklingsprojektet Læsning i Alle Fag tog for givet, at udvikling og forandring kunne skabes gennem klasseteamsamarbejdet. Det viste sig, at møde- og arbejdskulturen omkring dén type teamorganisering ikke er stærk i praksis”, konkluderer hun.
Skoleledelse og vejledere må interessere sig for medarbejdernes perspektiver, forventningsafstemme og foretage justeringer. De må stille spørgsmål som ”Hvor oplever vi stærk mødedeltagelse? Hvor møder vi svag deltagelse? Hvordan styrker vi klasseteamsamarbejdet? Hvilke overvejelser ligger bag vores nuværende mødestruktur? Kan årskalenderen blive betydningsfuld for organisationen, så den bidrager til den foretrukne fortælling om den skoleudviklende mødedeltagelse?

Om det bliver Katrine Skydsgaard, der modtager en pris for sit projekt, bliver afsløret fredag d. 15. november, hvor Lærerprofession.dk afholder prisfest i København.