Alle børn arbejder i skolen med at udvikle deres hverdagssprog til et fagsprog, skriver Anne-Marie Albrektsen i sit diplomprojekt fra Københavns Professionshøjskole. Fagsprog skal hjælpe eleverne med at opnå og udvikle kompetencer i de forskellige fag, men i naturfag kan fagsproget være svært at lære, forstå og bruge for eleverne, mener hun.

I faghæftet står blandt andet, at eleverne skal kunne kommunikere ved at beskrive, forklare, diskutere og argumentere med inddragelse af naturfaglig viden, og op igennem grundskolen arbejder alle lærere med hv-ord som en måde at spørge til emner, viden og løsninger. I projektet undersøger hun derfor blandt andet, hvordan man kan fremme elevernes fagsprog gennem måden, der formuleres spørgsmål. Hendes problemformulering lyder:

”Hvordan kan jeg som naturfagslærer arbejde med, støtte og udvikle det naturfaglige sprog gennem undersøgelseskompetencen? Og hvordan kan jeg som naturfagsvejlederen hjælpe til at facilitere og støtte dette arbejde for skolen naturfagslærere?”

Undersøgelseskompetencen og fagsprog

Undersøgelsesbasseret undervisning er en betegnelse, der dækker flere forskellige former for undervisning med det til fælles, ”at elever kan skabe og få ny viden gennem øget naturfaglig forståelse ved at udforske, undersøge egne hypoteser og problemstillinger”, skriver Anne-Marie Albrektsen. Arbejdet skal tage afsæt i autentiske spørgsmål, som ligger i forlængelse af elevernes undren, viden og kunne, og læreren kan stimulere elevernes egne refleksioner ”gennem konstruktive dialoger med en vekslen mellem åbne spørgsmål, feedback, træning af fagsprog og faglige begreber”. 

Fokus i projektet var at kigge på sproget i forbindelse med undersøgelser og udvikling af undersøgelseskompetencen, og Anne-Marie Albrektsen skriver, at naturfagslæreren kan stimulere elevernes refleksion i konstruktive dialoger, der indeholder fire vigtige elementer:

· at stille spørgsmål,

· at have udforskende samtaler,

· at træne brugen af faglige begreber,

· at give feedback.

Selvom disse fire elementer kan lyde simple, har ”de en stor betydning, da de fra et lærerperspektiv kan give viden om elevens faglige forståelse, gøre eleverne nysgerrige og guide dem i deres arbejde”, skriver hun og tilføjer, at eleverne kan "hjælpes til selv at stille gode undrende spørgsmål, være nysgerrige, reflektere og samtidig forklare sig med et fagsprog afstemt deres niveau”.

Spørgsmål, der fremmer naturfaglig forståelse

Anne-Marie Albrektsen har observeret undervisning i indskolingen, på mellemtrinnet og i udskolingen for at undersøge, om og hvordan lærerne har fokus på udvikling af fagsprog. I analysen konkluderer hun, at der er fokus på fagsprog, blandt andet fortæller en lærer fra 3. årgang, at de helt fra 1. klasse arbejder med ”fokusord”, hvor de skriver og tegner til ordet i et hæfte. Læreren fortæller om progressionen: ”Nu i tredje klasse ved de godt, hvad de skal, når jeg siger fokusord, så kan de selv trække dem ud af teksten. Og derefter danne sætninger, de kan sige til hinanden”.

På baggrund af observationerne peger Anne-Marie Albrektsen på, at man ved at have fokus på måden, der stilles spørgsmål på, kan udvikle elevernes fagsprog endnu mere.

”Et er at bruge en naturvidenskabelig metode og fagord, men i naturfagsundervisningen er en stor del af det at konstruere spørgsmål i dialog med og til eleverne. Gennem opmærksomhed kan eleverne udvikle deres sprog og derved få adgang til mere abstrakte begreber”. Hun skriver, at det ikke kun handler om at stille så mange spørgsmål som muligt i legen ”gæt hvad læreren tænker”, men at læreren skal danne spørgsmål som taksonomisk kan udvikle elevernes forståelse.

Q–tavlen

Anne-Marie Albrektsen har som en del af projektet lavet sin egen version af Q-tavlen (questions matrix), som er udviklet af pædagogisk konsulent Anette Vestergaard Søberg. Den originale version af tavlen ”operationaliserer niveauerne fakta, forståelse, vurdering og handling, som der typisk arbejdes med i forbindelse med naturfag. Dette gør, at eleverne kan operere i niveauerne, og at det bliver tydeligt i hvilket område de har konstrueret deres spørgsmål”. 

Men Anne-Marie Albrektsen har valgt at videreudvikle Vestergaards Q-tavle ved ”at krydspejle ordene, indsætte taksonomiske pile, ændrer på enkelte ord, samt angive nutid, fortid, mulighed, forudsigelse og forestilling. Intentionen er at hjælpe både lærerne og eleverne endnu længere i deres arbejde med at arbejde undersøgende, ud fra det faktuelle mod det problemløsende og perspektiverende”. Hun præsenterer sin version i projektet og skriver, at den kan:

1. Hjælpe lærerne med at formulere spørgsmål og være bevidst om de taksonomiske niveauer i forhold til elevernes faglige niveau. 

2. Hjælpe lærerne til at formulere naturfaglige spørgsmål sammen med eleverne for på den måde at hjælpe elevernes bevidsthed i at formulere spørgsmål, som ikke kun er faktuelle og forklarende.

3. Hjælpe eleverne til at fokusere på at hæve kvaliteten af deres naturfagsspørgsmål og derved deres naturfaglige undersøgelser.

Som en del af undersøgelsen afprøvede Anne-Marie Albrektsen modellen i 8. og 9. klasse, og hun skriver blandt andet, ”at Q-tavlen hjælper til at formulere spørgsmålene skarpere end først formuleret”.

Ud fra en videooptagelse af eleverne opsummerer hun, at eleverne i arbejdet med at formulere arbejdsspørgsmål og undersøgelser både ”skriver fagord og tegner på deres papir ud fra deres ideer og fælles enighed. 

Ved siden af dem har de Q-tavlen liggende, og undervejs peger de på Q-tavlen, men de husker også hinanden på at de skal bruge hv-ord”. Gruppen startede med det faktuelle og bevægede sig rundt i forskellige niveauer, nogle gange i taksonomisk rækkefølge, og andre gange sprang de et trin over eller er lidt på kryds og tværs i tabellen. I samtalen nævnte de flere faglige ord: fødekæde, planter, PFAS, grundvand, nedbryde, kobbersulfat m.m., og Anne-Marie Albrektsen konkluderer, at Q-tavlen særligt i udskolingen hjælper til at give eleverne ”en øget indsigt i deres praksis i at formulere sig og gjorde dem skarpere til at danne naturfaglige spørgsmål til deres emne og undersøgelse”.