Når de lærerstuderende underviser, holder Christine Kofoed sig i baggrunden. Men hun præsenterer dem og hun samler op på deres undervisning.

Praktikkoordinator: Førsteårsstuderende skal ikke være radiatorlærere

Udstrakt praktik er en virkelig god mulighed for både praktikanter, elever og lærere, lyder de første erfaringer fra praktikkoordinator på Tingbjerg Skole Christine Kofoed.

Publiceret

"Tal højere".

De fire studerende, som en gang om ugen overtager Christine Kofoeds undervisning på Tingbjerg Skole, er fra Københavns Professionshøjskole. De har netop kørt et hæsblæsende og helstøbt forløb om at tale højt i klassen.

Med øvelser og et vist pres på eleverne, har de fået alle i 8.b til at stå foran tavlen og læse højt af et eventyr.

Christine Kofoed har siddet bagerst i klassen og lyttet. Nu tager hun over.

”Prøv lige at se, hvad praktikanterne skrev på tavlen”, siger hun og læser ordene op. ”Pauser, artikulation, styrke, tryk, tempo, krop”. ”Hvem ved, hvad artikulation betyder?”, spørger hun og får sat gang i refleksion hos eleverne.

”Da I stod foran tavlen, havde i meget mere fokus på at læse op end på kropssprog. I skal læse op til eksamen. I må gerne øve jer I at gøre det, ligesom praktikanterne bad om”, siger hun og spørger eleverne, hvordan det var at læse op foran hele klassen. ”Det er ikke noget, vi har prøvet før”.

Eleverne nikker og giver udtryk for, at det var ok at stå foran klassen.

”Praktikanterne siger: Læs højere, men det gør jeg ikke til eksamen, og hvad sker der så, når censor siger, at han ikke kunne høre, hvad I læste?”.

”Så får vi en lavere karakter”, lyder svaret prompte.

Christine Kofoed nikker og beder eleverne om at beholde sedlerne, de har fået af praktikanterne, så de kan gentage oplæsningen på mandag, når de har øvet sig i weekenden.

God indføring i lærerlivet

Christine Kofoed har været praktikkoordinator på Tingbjerg Skole i syv år. Hun synes, det er en virkelig god idé, at den nye læreruddannelse betyder, at alle lærerstuderende fra august i år skal i udstrakt praktik fra første år på uddannelsen. De fire studerende, som hun har i klassen, kommer en gang om ugen.

De første tre uger observerede de undervisningen, men hun var meget tydelig med, at de skulle undervise, når de følte sig klar.

”De får ikke noget ud af at være radiatorlærere”, siger hun.

”Vi aftaler fra gang til gang, hvad de skal tage fat på. Jeg får at vide, hvad de gennemgår på KP (Københavns Professionshøjskole red.)., og hvad de ønsker at afprøve her. De har lige haft om mundtlighed på KP, og vi er i gang med synopsis til eksamen, så det gav rigtig god mening, at de kørte det forløb i dag”.

Hun kan godt mærke, at førsteårsstuderende er meget unge mennesker, der ikke har meget erfaring i at undervise.

”Man bliver nødt til at sondere terrænet og finde ud af, om de er usikre, og hvad de gerne vil”, siger Christine Kofoed. ”Men den her klasse er helt fantastisk samarbejdsvillig. Så det er et godt sted at være”.

Ugentlig praktik fastholder unge

Hun er ikke i tvivl om, at mere praktisk erfaring vil være med til at fastholde flere lærerstuderende på uddannelsen.

”Man kan mærke, at de har et stort drive. De er meget motiverede”.

Næste år skal skolen have fire grupper førsteårsstuderende.

”Normalt er det ikke mig, der har dem i klassen. Men i år prøver vi det. Man kan mærke, at der kommer mere fart på og mere udvikling. Næste år får vi op til 16 praktikanter”.

Men der er også udfordringer. Både læreruddannelsen og skolerne har noget, de skal lære, før den nye form for praktik bliver helt flyvende.

”Alt nyt er svært. Især kan kommunikationen mellem uddannelsen og os være svær. Vi har ingen rutiner nu, men jeg tænker det bliver lettere næste år, når vi finder måder at planlægge tingene på”.

Tøv ikke med at tage førsteårsstuderende

Hun er ikke i tvivl om, at hvis man på en skole allerede har praktikanter, så skal man ikke tøve med at være med i ordningen med udstrakt praktik.

”Det giver virkelig meget til klassen og praktiklæreren”, siger hun. ”Men det kræver et overskud. Hvis man føler sig presset, så er det ikke en god idé”.

Hun føler, at der er tid til opgaven, men at det kræver meget planlægning.

Christine Kofoed svarer på spørgsmål fra de lærerstuderende Martin Dommerby og Fraz Jamil.

”Det er tydeligt, at praktikanterne får en anderledes tilknytning til eleverne og føler sig trygge på en anden måde, end hvis de var her seks uger. De glæder sig også til at følge eleverne, indtil de skal gå ud af skolen næste år”, siger hun.

De fire lærerstuderende, som kommer en gang om ugen i Christine Kofoeds klasse er meget glade for samarbejdet med læreren.

”Det er helt tydeligt, at hun ved, hvad hun laver. Og det giver en tryghed, at hun sidder i klassen og kan gribe os, hvis der er noget, der går galt. Det er så ikke sket endnu”, siger den ene af praktikanterne Martin Dommerby.