I undervisningssituationer kan eleverne ikke altid lige gøre, hvad de har lyst til. I et af denne bogs kapitler gives et historisk overblik over, hvordan man gennem tiderne har løst det problem. Tugt og fysisk afstraffelse var i århundreder midlet. Senere var det de mere diskrete systemer og regler, der skulle sikre disciplinen, der som formål havde at skaffe arbejdsro og at få eleverne til at indordne sig lydigt under autoriteterne.

Fra 1970'erne var det motivation og elevernes lyst til at lære, der skulle skabe arbejdsro. Årsagen til disciplinproblemer var, at lærernes undervisning ikke var spændende, varieret og motiverende nok, og at skolens og samfundets indretning skulle forbedres.

Ifølge denne bogs forfattere er der sket et markant skift i Danmark fra cirka 2000. Nu diskuteres klasseledelse som en nødvendig måde at skabe et godt læringsmiljø på. Klasseledelse omfatter både læringsledelse og adfærdsregulering. En velstruktureret faglig læring er nøglen til et godt arbejdsmiljø - et isoleret arbejde med elevernes sociale miljø er ikke nok.

Bogens synspunkter bygger på forskning fra den engelsksprogede verden, blandt andet USA, England og New Zealand. Forskning i classroom management, school effectiveness og i teacher effectiveness beskrives og vurderes kritisk. Denne relevante beskrivelse af en omfattende forskning kædes sammen med portrætter af seks danske mønsterlæreres praksis.

Den beskrevne forskning peger i samme retning. Nøglebegreberne i god klasseledelse er en struktureret, faglig læring, der inddrager eleverne og tager hensyn til deres forforståelse. Lærerne har magt og skal bruge den til at sætte gode rammer for et roligt arbejdsmiljø. Måden, arbejdet og konfliktløsninger foregår på, skal bidrage til elevernes demokratiske dannelse. 

Lærerens person som professionel er en afgørende faktor i en vellykket læring, og han må betragte sin egen ageren som en integreret del af processen, når han skal identificere årsager til problemerne. Undervisningen skal være klart struktureret, og det skal over for eleverne stadig ekspliciteres, hvad der arbejdes med og hvorfor. Ud over struktur og variation er også basale, systematisk indarbejdede rutiner nøglebegreber. Alt skal ikke hele tiden være til debat. Samspillet i klassen skal være dialogisk, og læreren skal være autentisk. I hele skolens organisation må arbejde med klasseledelse udvikles og føre til fælles holdninger.

Der er megen redundans i bogen - undertiden for megen. Mange af synspunkterne er beskrevet før, men de videnskabelige undersøgelser og iagttagelserne af de seks dygtige lærere samles i en syntese, som fører over i forslag til praksis. De seks læreres undervisning har forfatterne dog kun iagttaget i få timer, så de kan ikke bruges som bevismateriale.

Men alt i alt kan bogens teoretiske redegørelser og de mange forslag til, hvordan team og skoler som helhed kan arbejde med klasseledelse, være en fremragende inspiration til både teoretisk og praktisk at udvikle gode læringsmiljøer.