Debat

Læringsportalstyret undervisning 1: Lærerrollen - Fra sol til satellit

Lærerens rolle ændres radikalt ved læringsportalstyret undervisning. En model kaldet ”Fra sol til satellit” illustrerer forskellen

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvad sker der i klasserummet, når digitaliseringen af folkeskolen som beskrevet i Brugerportalsinitativet træder i kraft? Hvad sker der med lærerrollen? Hvad sker der med eleven? Hvad sker der med fællesskabet? Hvad sker der med undervisningen?

Denne lille serie af indlæg er baseret på synopsiseksamen i pædagogisk psykologi på DPU, hvor jeg og en studiekammerat (Gitte Demant) stillede os for at undersøge hvilke effekter (virkninger) det får, når elever undervises med hvad vi kalder for læringsportalstyret undervisning. Man kan derfor betragte dette som forskning som kan åbne op for yderligere undersøgelse og dialog, idet vores indlæg er et kundskabstilbud. I denne artikel vil jeg fokusere på lærerrollen.

Definition af Læringsportalstyret undervisning:

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Undervisning, hvor fokus ligger på elevers egen læring ved brug af en læringsportal på iPad eller PC, hvor elever logger på, og får adgang til forløb, læringsmål, hjælpefiler (tekster og videoer), aflægger besvarelser, foretager egenevaluering og modtager evaluering fra læreren. Vi har selv defineret begrebet læringsportalstyret undervisning, for at sikre, at der ikke sker en sammenblanding analytisk i forhold til digitaliserede læremidler i øvrigt.

Analyseeksempel af den nye lærerrolle:

En lærer udtaler i en reklamevideo for en læringsportal:

Jeg har faktisk fået mere en mere stillestående rolle nede i klassen. Dén der med at jeg rendte rundt og var hjælper og ordbog og så videre, den er faktisk formindsket ved at jeg faktisk mere kan observere på de enkelte og kan hjælpe måske de svage elever, de svagere elever, i og med der er blevet ro til de dygtige elever faktisk bare kan arbejde løs, så har man mere tid til at hjælpe de svagere elever.

Hvor læreren før ”rendte rundt”, har læreren fået en mere ”stillestående rolle”, hvor denne i højere grad ”kan observere på de enkelte” og kan hjælpe ”de svage elever”. Der er ”blevet ro” til at de ”dygtige elever faktisk bare kan arbejde løs”.

Hvor læreren før har været klassens midtpunkt, er lærerens rolle ændret til at være en observatør, som hjælper de svagere elever, mens de dygtige elever klarer sig selv.

Både lærerens placering og interaktioner i klasserummet ændres dermed radikalt. Vi har lavet en model vi kalder for ”Fra sol til satellit” som viser interaktioner og fysisk placering. På modellen ses hvordan interaktioner ved tidligere undervisning er mangfoldige og komplekse – mens der ved læringsportalstyret undervisning er elever som hver især interagerer med læringsportalen og læreren kun sporadisk interagerer med elever.

Hvilken rolle for læreren er ændret, og kan vi finde overordnede diskurser omkring lærerens rolle i forhold til eleverne?

I vores Situational Map (en analytisk oversigt over 100 empiriske kilder - lige fra policydokumenter til analyser, vejledninger, videoer) kan vi identificere hvor de kommer fra:

I en tematisk kategori kaldet for Læringsparadigme jf. bl.a. OECD og Lissabontraktaten kan vi finde udtryk som ”ledelse af elevers læring” – ”konsulenter, mentorer”. I en tematisk kategori kaldet for Hattie / Synlig Læring kan vi finde ”selvkørende elever”, ”selvreguleret læring”, ”skal lære at være egen lærer”. I en tematisk kategori kaldet Kompetencer kan vi finde ”selvreguleret læring” under 21’st century skills.

Så lærerens nye rolle er ikke ”tilfældig” eller noget læreren i videoen selv har fundet på. Lærerens nye rolle opstår på baggrund af nogle overordnede diskurser, som læreren arbejder og taler ud fra. Bemærk også, at diskurserne hovedsagligt er opstået fra et policy-felt og ikke er pædagogisk begrundet.

Er der nogen forskning som belyser en sådan lærerrolle?

Mark Warschauer bekriver forskellige paradokser i forhold til digitaliseret læring i sin artikel ”The paradoxical future of learning”. I tiltroen på digitaliseringens muligheder ændres lærerrollen fra ”a guide on the side rather than a sage on the stage”, og der er tiltro til, at elever kan arbejde selvreguleret med deres egen læreproces på de digitale platforme. Et femårigt forskningsprojekt ”network science”, som skulle være eksemplarisk i forhold til elevers selvregulerede læring på onlineplatform fik en sønderlemmende kritik. 

Nogle network science projekter var succesrige, men kun i de tilfælde hvor en stærk lærerrolle var i fokus i forhold til undervisning og instruktion inde i klasseværelset. Elever der selv skulle læse instruktioner og vejledninger fik ikke noget udbytte. Den store forskel lå i et tæt samarbejde med en lærer, i en personlig ansigt til ansigt kommunikation. Denne forskning understøttes af andre studier af onlineprojekter som stiller kraftige spørgsmålstegn til lærerens rolle som ”guide on the side” – tværtimod, lærerens rolle som centralt involveret, aktivt instruerende og undervisende, især i starten af et projekt, er essentiel.

Warschauer tilføjer, at ufokuseret instruktion efterlader elever rodløse, især elever i vanskeligheder, eksempelvis i læringsvanskeligheder og med svag faglig ballast. Sådanne elever er mindst egnede til at håndtere en sådan type undervisning, fordi den kræver et for højt kognitivt pres på eleverne.

Warshauer opsummerer: Evnen til selvreguleret læring kan være ønskværdig i den digitale fremtid. Men, paradoksalt nok, er en stærk lærerrolle krævet for at sikre eleverne muligheden for at opnå autonomi med tiden. Når der lægges for meget vægt på elevernes selvstændighed efterlades eleverne retningsløse.

Men – eleverne undervises jo kun delvist med læringsportaler nu?

I forskellige policydokumenter og analyser for Brugerportalsinitativet fremgår der blandt andet ”Digitaliseringen af folkeskolen frem mod 2017” ”Fremtidens digitale folkeskole” ”Digitalisering af folkeskolen” ”Digital omstilling” ”Data om elevers læring og progression” ”Adgang til – plan for skoledag, elevplan, læringsforløb, læremidler i læringsproces” ”digitalt arbejdsrum, uanset hvor eleverne udfører arbejdet”.

Rent policymæssigt er der besluttet, at folkeskolen skal digitaliseres mellem KL og regeringen. Intentionen er dermed, at hovedparten af undervisningen skal ske ved hjælp af læringsportaler.

Spørgsmål til debat:

Jeg vil i følgende indlæg behandle flere perspektiver af ovenstående og andre effekter (virkninger) af læringsportalstyret undervisning, men vil umiddelbart stille nogle spørgsmål til debat i forhold til lærerrollen:

Hvis der ikke findes en løsning mellem KL og DLF omkring rettigheder og deling af forløb, kan det tænkes at næste trin er færdige forløb og algoritmisk læring, så lærernes ”bidrag ikke bliver nødvendige længere”?

Kan KL’s vurdering af problemet med lærermangel er løst omkring år 2020 hænge sammen med en strategi om, at lærere ikke længere har samme rolle, når den planlagte udrulning af Brugerportalsinitiativet er udmøntet?

Hvis læringsportalerne udrulles som beskrevet i Brugerportalsinitiativet, vil læreren som profession være uddød om nogle få år?

Kilder:

Warschauer, M. (2007). The paradoxical future of digital learning. Published online: 13 March - Springer Science+Business Media, LLC Learn Inq. s. 41–49 (s. 8).