Professor: Inklusion bør ikke være et farvel til specialpædagogikken
Inklusion står højt på den kommunale dagsorden. Men inklusion er ikke gjort med, at elever får deres hverdag på den lokale skole i stedet for i et specialtilbud. Specialpædagogikken skal rykke med over i klasseværelset, mener professor Susan Tetler.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvis børn med funktionsnedsættelser skal indgå i undervisningsmiljøet og kammeratskabskulturen på lige fod med andre børn, skal der en ekstra indsats til.
Det siger professor Susan Tetler fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU, til Servicestyrelsens magasin Social Fokus - Handicap, der denne gang fokuserer på inklusion af børn med funktionsnedsættelser.
"Inklusion handler i høj grad om at sætte omgivelserne i stand til at rumme børn og unge med funktionsnedsættelser eller særlige behov. Når jeg fastholder det med specialpædagogikken, er det, fordi de her børn har et behov for en særlig indsats - selv når forholdene er ideelle", siger Susan Tetler, der forsker i inkluderende processer
Det specielle må ikke være hemmeligt
Et barn med for eksempel et synshandicap eller spastisk lammelse er både "magen" til og "forskellig" fra andre børn, uddyber Susan Tetler.
"Det specielle skal også italesættes, hvis barnet skal udvikle en sund identitet. Det må ikke tabuiseres eller usynliggøres, for så får barnet måske fraspaltet den del af sig selv, der er anderledes".
Man risikerer også, at barnet ikke får den hjælp, det har behov for.
"Det er ikke specielt fedt at være et barn, der har særlige behov, så hvis man har et usynligt handicap, vil barnet ofte selv gøre, hvad det kan, for helt at skjule det. Men et barn med dysleksi, der er inkluderet i en almindelig skole, har også brug for en særligt tilrettelagt støtte, hvis det ikke skal være på konstant overarbejde".
Støtte til hele klassen
Der er grænser for, hvor mange opgaver selv den bedste lærer kan løfte, så når et barn med funktionsnedsættelse eller særlige behov skal inkluderes, bliver løsningen ofte ekstra timer i form af en støttepædagog.
Men det er altid læreren, der har ansvaret for den samlede klasse, både når det gælder læring og trivsel. Derfor vil det ofte være bedre at give ekstra støtte til hele gruppen, mener Susan Tetler.
"Børn og unge med funktionsnedsættelse har brug for særlig støtte. Men det er så vigtigt at give den på den rigtige måde. Ellers uddanner vi dem til førtidspensionister".
Du kan læse hele interviewet og det øvrige tema om inklusion i Social Fokus - Handicap via linket til højre.
