PPR-ledere i ny undersøgelse: Vi har brug for flere pædagogiske kompetencer

Hvis PPR skal lykkes med at omstille sig fra at udrede enkeltelever til i højere grad at fokusere på forebyggende arbejde, kræver det flere ansatte med pædagogisk praksis. Det siger PPR-ledere i ny undersøgelse fra DPU, som kvitterer med tre anbefalinger.

Publiceret Senest opdateret

Kommunerne er optaget af at realisere nye målsætninger for PPR. Hvor PPR tidligere koncentrerede sig om pædagogiske psykologiske udredninger og vurderinger af enkeltbørn for eventuelt at tildele specialpædagogisk bistand eller specialundervisning, har PPR i dag i højere grad fokus på det forebyggende arbejde med hele børnegrupper og på at foretage interventioner i skolens klasserum.

”Kommunerne forsøger at gennemføre et paradigmeskifte fra diagnosticering og segregering til øget brug af pædagogisk forebyggelse i daginstitutioner og i skolen, men undersøgelsen fra DPU bekræfter, at der er et stykke vej igen”, siger Claus Holm

For at styrke PPR foreslog flere partier i Folketinget i februar i år at oprette en ny psykologfaglig efteruddannelse til lærere og pædagoger. Det har vakt debat om, hvilke funktioner PPR skal varetage, og hvilke kompetencer PPR har brug for til at kunne skifte målsætning fra udredning til forebyggelse.

Et tværfagligt PPR giver det bedste afsæt

I kølvandet på debatten har DPU, Aarhus Universitet gennemført en undersøgelse blandt landets PPR-ledere af deres opfattelser af udfordringer og muligheder i PPR. Blandt andet i forhold til bemanding, uddannelsesbehov og faggrænser.

PPR-lederne peger på, at omstillingen blandt andet kræver flere ansatte i PPR med erfaring fra pædagogisk praksis. Undersøgelsen konkluderer også, at det er vigtigt, at PPR har ansatte med særlige kvalifikationer for at kunne udvikle indsatser sammen med pædagogisk og lærerfagligt personale i dagtilbud og skole. PPR-lederne giver således udtryk for, at et tværfagligt bemandet PPR giver det bedste afsæt for at styrke den forebyggende indsats.

Desuden er der behov for at nytænke den måde, psykologiske test bruges i udredningsprocesser, og hvilke faggrupper der kan udføre dem.

Kandidater i pædagogisk psykolog er en hjælp

De nye målsætninger er udtryk for et decideret paradigmeskifte inden for PPR, mener Claus Holm, leder af DPU, Aarhus Universitet. Men skiftet har vist sig vanskeligt at gennemføre i praksis, og stik imod hensigten bliver stadigt flere børn udredt, tildelt diagnoser og placeret i særlige behandlingstilbud.

”Kommunerne forsøger at gennemføre et paradigmeskifte fra diagnosticering og segregering til øget brug af pædagogisk forebyggelse i daginstitutioner og i skolen, men undersøgelsen fra DPU bekræfter, at der er et stykke vej igen”, siger Claus Holm i en pressemeddelelse.

Hoved-konklussioner

Behov for flere ansatte med relevant praksisbaggrund i PPR

74 procent af PPR-lederne finder det vigtigt eller meget vigtigt, at der ansættes flere

med relevant praksisbaggrund i PPR-funktionen, og flere tilkendegiver, at kandidater i pædagogisk psykologi netop har denne praksiserfaring. Desuden antyder undersøgelsens resultater, at kandidaterne i pædagogisk psykologi er fagligt kvalificerede til at udføre flere opgaver, end de faktisk får mulighed for. Kandidater i pædagogisk psykologi kan ikke opnå autorisation som psykolog, og DPU har spurgt, om PPR-lederne ser behov for, at flere faggrupper gives adgang til en sådan. 82 procent svarer hertil, at dette ikke er vigtigt/relevant.

Behov for ansatte i PPR med særlige kvalifikationer til at udvikle indsatser sammen

med pædagogisk og lærerfagligt personale i dagtilbud og skole

Flere PPR-ledere finder, at kandidater i pædagogisk psykologi er en faggruppe med særlige kompetencer til at varetage forebyggende indsatser i form af for eksempel indsatser på gruppeniveau og til at omsætte teori til løsninger i praksis. 95 procent peger desuden på, at dette i særlig grad gælder klasserumsinterventioner. 97 procent angiver, at kandidater i pædagogisk psykologi er særligt kvalificerede til at varetage rådgivningsopgaver, supervision af og sparring med andre fagprofessionelle.

Behov for øget tydelighed om testkompetence og for nytænkning om brugen af test i

udredningsprocesser

Undersøgelsen viser, at der er brug for afklaring af, hvilke faggrupper der må udføre hvilke test. Blandt de adspurgte PPR- ledere er der uklarhed om, hvilke test kandidater i pædagogisk psykologi er kvalificeret til at udføre. Desuden anvendes tests oftest med fokus på det enkelte barn, snarere end som led i interventioner på gruppe- eller klasseniveau

DPU uddanner årligt 250 kandidater i pædagogisk psykologi. En uddannelse, som ikke skal forveksles med forslaget om at oprette en psykologfaglig uddannelse for lærere og pædagoger. Men Claus Holm peger på, at kandidaterne i pædagogik psykologi er specialiseret i at bygge bro mellem psykologiske og pædagogiske interventioner.

”Undersøgelsen henleder opmærksomheden på, at disse kompetencer har afgørende betydning for at lykkes med paradigmeskiftet,” siger han.

DPU er ved at revidere kandidatuddannelsen, så den i endnu højere grad kan imødekomme behovet for tværfagligt samarbejde i PPR.

DPU har tre anbefalinger til PPR

Rapporten om PPR-ledernes syn på fremtiden indeholder tre anbefalinger fra DPU:

  • Kandidatuddannelserne i psykologi og i pædagogisk psykologi bør styrkes yderligere inden for de efterspurgte kompetenceområder, herunder gennem videreuddannelsestilbud i form af kurser eller en masteruddannelse for eksempelvis lærere og pædagoger med længere erfaring fra praksis.
  • Kommunerne bør iværksætte en drøftelse af en fremtidig rekrutterings- og bemandingspolitik samt opgavefordeling mellem de forskellige faggrupper, som bemander PPR.
  • Der bør iværksættes en kortlægning af, hvilke test der i dag bruges i praksis, og hvordan de bruges, samt et forsknings- og udviklingsarbejde i forhold til, hvordan test konstruktivt kan indgå som en af flere udredningsmetoder i et tværfagligt samarbejde med henblik på at kvalificere anbefalinger i forhold til det enkelte barn og det børne- og/eller læringsfælleskab, barnet er en del af.

Undersøgelsen blev gennemført fra april til juni i år. Et spørgeskema blev sendt til PPR-ledere i alle 98 danske kommuner. 41 har besvaret spørgeskemaet, hvoraf to også varetager PPR-funktionen i en anden kommune. Knap halvdelen af Danmarks kommuner er derfor repræsenteret i undersøgelsen.

På baggrund af undersøgelsen har DPU udgivet rapporten ’PPR i paradigmeskifte - En undersøgelse af PPR-lederes opfattelser af udfordringer og muligheder med bemanding, uddannelsesbehov og faggrænser’.


Powered by Labrador CMS