Mangel på tid er et reelt problem i folkeskolen, så det ville have været spændende at finde ud af, hvordan skoleledere kan kanalisere mødetid og tid til teamsamarbejde over i et samarbejde mellem lærere og speciallærere til gavn for skolens udvikling", siger lektor Lotte Hedegaard-Sørensen.

Forsker: Nyborg-projekt viser lærere en vej ud af presset

I en travl og presset hverdag bliver lærere let trætte af besværlige elever. Men der skal ikke ret meget til at hjælpe lærerne med at ændre syn på eleverne. Ofte handler det om lavpraktiske værktøjer, siger forsker, som har fulgt videnscenter 2.0 i Nyborg.

Publiceret

Videnscenter 1.0 og 2.0

I 2011 oprettede Nyborg et videnscenter med medarbejdere frakommunens to specialskoler, Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole.Almenskolerne kan tilkalde hjælp hos centret, når den står med etakut problem med at få inklusionen til at lykkes i en klasse. Detkan for eksempel handle om en konkret elev. I daglig tale kaldesdenne del af centret nu for videnscenter 1.0. Denne del af centretfinansieres af Nyborg Kommune med 1,5 millioner kroner om året.

I skoleåret 16/17 udvidede centret med en version 2.0, hvorcentret inviterede sig selv ud i samtlige 23 1. og 4. klasser ikommunen. Målet var at observere klasserne for derefter at vælgeotte klasser ud, hvor centrets medarbejdere sammen med klassenslærere arbejdede med at styrke inklusionen i klassen generel. Altsået forebyggende perspektiv. Videnscenter 2.0 er blevet finansieretaf 1.8 millioner kroner fra Undervisningsministerietsinklusionspulje. Midler udløber nu, og derfor fortsætter den del afvidenscentret ikke.

Pluk fra evalueringen

  • Lærerne, der har deltaget i forløbene, har fået brudt med deresumiddelbare oplevelse af undervisningen og især af specifikkeelever (som fylder meget). Det har vist sig i forløbene, at det atudvikle teamsamarbejdet, det at undervise på en anden måde, det atskabe mere struktur og klasseledelse igennem grundig forberedelse,det har ændret elevernes deltagelse (især de børn, som det varsvært for lærerne at få til at deltage). Det viser sig, at det ermuligt at ændre syn på børn ved at ændre undervisningsstrategi,fordi en ændret undervisning har givet børnene en mulighed for atdeltage som elever i undervisningen.
  • Det er fundet i følgeforskningen, at der er store fordeleforbundet med, at videnscentermedarbejdere kommer ind i samarbejdetom undervisningen udefra og altså ikke er en fast del af skolenspersonale. De kender til undervisning af elever i kompliceredeundervisningssituationer og er vant til at samarbejde med kollegaerom at udvikle undervisningen og kan med deres systematiske metoderkomme tæt på og samtidig skabe forstyrrelser ved ikke at være endel af den faglige kultur.

Kilde: Lotte Hedegaard-Sørensens foreløbige evaluering afvidenscenter 2.0 i Nyborg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dette skoleår har de to specialskoler bag videnscentret i Nyborg, Rævebakkeskolen og Nyborg Heldagsskole, kørt projektet 'Videnscenter 2.0 - det forebyggende løft', hvor medarbejdere fra de to skoler har deltaget i co-teaching med lærere i otte klasser på henholdsvis 1. og 4. klassetrin.

Foregangsprojekt mellem specialskoler og almenlærere lægges ned efter blot et år

Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen, der forsker i specialpædagogik og inklusion på Aarhus Universitet (DPU) har evalueret projektet og ser det som vejen frem for folkeskolen.

"Det er dybt problematisk, at vi har en stor gruppe elever i folkeskolen, som i bedste fald overses. De lærer ikke det, vi ønsker, at de skal lære, og de får ingen ungdomsuddannelse. Hvis vi skal løse det problem, skal skolen give eleverne mulighed for at udvikle sig, frem for at reproducere deres udenfor-position", siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Lærere og speciallærere skaber fælles viden

I Nyborg indledte videncentret skoleåret med at besøge samtlige 23 klasser i kommunen på 1. og 4. klassetrin. Efter at have observeret undervisningen og relationerne mellem lærere og elever og eleverne indbyrdes, blev otte klasser valgt ud til mere indgående forløb.

Lotte Hedegaard-Sørensen har fulgt fire af disse forløb med fokusgruppeinterview af lærerteamene og observationer af en uges varighed, hvor hun deltog i planlægningsmøder, undervisningsforløb og didaktiske samtaler efter endt undervisning.

"Speciallærerne spurgte helt åbent lærerne, hvad de syntes, det var relevant at arbejde med i deres klasse. Med det udgangspunkt bragte speciallærerne deres faglighed ind i en samtale om det, lærerne oplevede som problematisk. Det er i tråd med forskningen, hvor man ikke længere taler om konsulentarbejde, men om samskabelse og sparring, så man opbygger fælles viden", siger hun.

Mapper på hylden var med til at skabe ro

Et eksempel var en særdeles urolig 1. klasse, hvor lærerne havde svært ved at få eleverne til at gøre det, de fik besked på. Speciallærerne spurgte ind til, hvad der skete i klassen, når der opstod uro. Lærerne svarede, og specialpædagogerne bad dem uddybe.

"Sammen fandt de ud af, at uroen især opstod, når eleverne skulle skifte aktivitet, men også at lærerne havde fokus på konkrete børn, som ofte var de samme, som lærerne havde svær ved at håndtere. Lærerne talte om, hvordan disse børn var med til at skabe og lede uroen, og de kom med en masse negative udsagn om børnene: At det var deres skyld, at uroen kørte af sted", fortæller Lotte Hedegaard-Sørensen.

Næste skridt var at se på, hvad lærerne konkret kunne sætte i værk for at skabe mindre uro.

"Speciallærere har erfaring med at organisere og tilrettelægge arbejdsprocesser, som deres elever har brug for. I denne 1. klasse sad eleverne i rækker, og i hver række blev der udnævnt en formand, som skulle hente og dele mapper ud til de andre elever. Mapperne kom også til at ligge på en hylde fremfor i skuffer, for der opstår megen uro, når børn skal åbne og lukke skuffer".

Lærere hænger fast i bestemte måder for at overleve

Der blev indført klare og visualiserende forklaringer over skoledagens indhold, og lærerne gjorde mere ud af at fortælle eleverne, hvad de skulle lave, hvad formålet var, og hvor lang tid aktiviteten ville vare.

"Det var meget lavpraktiske løsninger, men lærerne havde brug for hjælp til at finde frem til dem. Selv om jeg har forsket i skolen i mange år, kan jeg stadig blive overrasket over, hvor kæmpestor en opgave lærerne skal løse, når de står ene mand med 28 elever. For at overleve hænger fast de fast i en bestemt måde at tilrettelægge undervisningen på, så de har brug for inspiration til andre måder at gøre det på", siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Videnscenter 2.0 har ikke kun bestået af at finde et problem og løse det. Det har også budt på didaktiske samtaler.

"Det sidder dybt i speciallærere, at alle børn gør deres bedste. Det syn har lærerne stille og roligt taget til sig i løbet af de didaktiske samtaler, fordi det blev tydeligt undervejs, at børn opfører sig uhensigtsmæssigt, fordi det er det bedste, de kan gøre i situationen. Når man holder op med at fokusere på bestemte børn som et problem, retter man blikket mod, hvordan man kan tilpasse undervisningen til eleverne. Det var en gennemgribende erkendelse, at de lavpraktiske redskaber skabte ro i klassen".

Lærere falder let tilbage i deres gamle mønstre

Hvis alle elever skal profitere af skolen, bliver man nødt til at arbejde med lærernes syn på barnet, mener Lotte Hedegaard-Sørensen.

"Det er første gang i mange år, at jeg har set et projekt, som i den grad ændrer noget for børn, der let falder ved siden af. Det er ret vildt. Man tager en samtale, prøver at gøre sådan og sådan og følger op på, hvordan det går. Det har utrolig stor betydning for disse elever", siger hun.

Det bliver dog svært for lærerne i Nyborg at fastholde deres nye kurs, hvis ikke de får mulighed for fortsat at kunne reflektere sammen med for eksempel speciallærerne fra videnscentret.

"Der er et stort pres på lærerne om at fokusere på det fagdidaktiske, så de falder nemt tilbage i deres gamle mønster. Men når elever ikke føler sig imødekommet, fordi rammerne for undervisningen er for snævre og ensartede, begynder de at lave ballade. Projektet i Nyborg har handlet om, at børn er forskellige og om at skabe børnefællesskaber, men lærerne er loyale over for læringsdagsordenen, og så glemmer de alt om, at få gruppen af børn til at fungere. Også selv om pædagogik og læring ikke er modsætninger, men tværtimod hinandens forudsætninger", siger forskeren.

Ærgerligt at projektet ikke har fået penge til et år mere

Projektet i Nyborg er finansieret af Undervisningsministeriets inklusionspulje. Videnscentret søgte om tilskud til et år mere, men fik afslag.

"Det er ingen katastrofe for Nyborg, fordi videnscenter 1.0 fortsat skal ud at sparre med lærere, som står med et akut problem. Men hvis jeg var kommunalpolitiker eller undervisningsminister ville jeg skrue fuldt op for at bruge specialskolernes viden til at styrke inklusionen bredt, for man kan opnå store resultater for en ret lille indsats", siger Lotte Hedegaard-Sørensen.

Det næste projekt skulle have set på, hvordan skoleledelsen kan organisere skolen, så samarbejdet med speciallærere bliver implementeret i lærerne praksis.

"Mangel på tid er et reelt problem i folkeskolen, så det ville have været spændende at finde ud af, hvordan skoleledere kan kanalisere mødetid og tid til teamsamarbejde over i et samarbejde mellem lærere og speciallærere til gavn for skolens udvikling. Man kan også uddanne skolens egne vejledere til at stå for sparringen. Derfor er det ærgerligt, at Nyborg Kommune ikke har fået penge til et år mere", sige Lotte Hedegaard-Sørensen.