Debat
Når inklusion ikke nævnes i skoleudspillet, vidner det om, at der er meget lidt føling med, hvad der er på spil i et klasselokale, mener lærer Mia Lodberg.
Foto: iStock
Lærer: På én og samme tid er jeg klasselærer, pædagog, tolk, socialrådgiver, sundhedsplejerske, sygeplejerske, læge og sosuassistent
Ordet inklusion nævnes ingen steder i regeringens skoleudspil. Det er åbenbart ikke længere aktuelt – medmindre man er elev, forælder, pædagog eller lærer i folkeskolen, lyder det fra lærer Mia Lodberg.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.
I 2012 vedtog Folketinget en
lovændring om øget inklusion i den danske folkeskole, da udgifterne til
specialundervisningen dengang var store og støt stigende. Med en målsætning om
at inkludere 96 procent af alle elever har lærere produceret piktogrammer,
stilladseret samtlige skoleopgaver, guidet elever i alle tænkelige situationer,
arrangeret særaftaler, undervisningsdifferentieret og døjet med dårlig
samvittighed med det bredere fællesskab og mangfoldigheden for øje.
Med ”Frihed og fordybelse” er vi
så tilbage ved den grendelte skole i form af juniormesterlære, og elever i
udsatte positioner er nu på tålt ophold i form af rummelighedsbegrebet.
Ordet inklusion nævnes ingen steder i folkeskoleudspillet. Det er ikke
længere aktuelt – medmindre man er elev, forælder, pædagog eller lærer i
folkeskolen.
En lærer med utallige undertitler
Siden jeg blev ansat som
folkeskolelærer, har jeg forsøgt at inkludere elever med ADHD, ADD, autisme,
OCD, ordblindhed, angst, sukkersyge, depression, høretab, glutenallergi, selektiv
mutisme samt skolevægring.
Jeg har forsøgt mig som
klasselærer, pædagog, tolk, socialrådgiver, sundhedsplejerske, sygeplejerske,
læge og sosuassistent på én og samme tid.
Pædagogiske metoder som LP-metoden,
klasserumsledelse, SPAS, feedforward og feedback, Cooperative Learning samt
synlig læring, handsonlinje, målpile og flipped learning, som de benytter sig
af i Ontario, mellemformer, bombekursus, pitstop, pusterum, cirkus, værksted, og
jeg skal komme efter dig, er alle afprøvet i praksis.
Selv intensive
undervisningsforløb på små hold er forsøgt gennemført hver dag i både dansk og
matematik for de 10 procent mest udfordrede elever i folkeskolens almenklasser.
At inklusion på ingen måder er
nævnt i kvalitetsprogrammet, vidner om, at der er meget lidt føling med, hvad
der er på spil i et klasselokale, når man som enelærer skal agere klasseleder
for et dynamisk fællesskab, følge samfundet krav til undervisningsindhold og
samtidig undervisningsdifferentiere jævnfør både Salamancaerklæringen og
folkeskoleloven.
Konstant gå tiggergang
Foruden at granske det
pædagogiske landskab for løsninger til gavn for mange, skal jeg også hele tiden
gå tiggergang i forhold til noget så lavpraktisk som lejrskoler, fagbøger, ture
ud af huset, fagdage, fordybelsesuger, i-bøger, trivselsdage og juleklippedage,
som til hver en tid omhandler budgettet i højere grad end udbyttet.
Busserne er byttet ud med cykler,
fagdage og fordybelsesuger må helst ikke koste noget, trivselsdagene skal
foregå på matriklen, og materialer til julepynt må gerne medbringes hjemmefra,
hvis man ikke ønsker at bruge bibliotekets brugte bøger som guirlandepapir.
Uanset om det drejer sig om
pædagogik, didaktik eller økonomi, er mine muligheder mangelfulde, hvorfor jeg må
nøjes med at drysse glimmer på tilværelsen for de elever, som jeg er ansvarlig
for trives og udvikles både socialt og fagligt.
Det eneste, jeg efterhånden har til
gode at opleve i folkeskolen, er økonomiske ressourcer i form af flere lærere
per klasse, økonomi til fællesoplevelser og -fortællinger, reel uddannelse samt
psykologisk/pædagogisk ekspertise tæt på praksis.
Kære minister, du er gal på den
Når man vælger at finansiere
endnu en folkeskolereform – for det er i mine øjne det, der er tale om - med
midlerne fra den understøttende undervisning, tilføres der ingen midler, det er
blot endnu en omprioritering.
Når man vælger at inddrage
frivillige foreninger, så de kommer til at spille en større rolle i
folkeskolen, tilføres der ingen midler, det er blot frivillig arbejdskraft uden
reelle - og tidssvarende - kompetencer.
Når man vælger at prioritere
juniormesterlære samt flere valgfag så som friluftsliv, tilføres der ingen
midler, det er blot en udlicitering af lærers kerneopgave.
Kære Mattias. Jeg er enig med dig
i, at folkeskolen er udfordret både i forhold til trivsel, faglighed og negativ
social arv.
Jeg er ikke enig med dig i, at
løsningen skal findes i frivillige organisationer, en endnu kortere skoledag,
og virksomhedspraktik.
Det er afprøvet. Det er ikke nok.
Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk