Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning.

I 2012 vedtog Folketinget en lovændring om øget inklusion i den danske folkeskole, da udgifterne til specialundervisningen dengang var store og støt stigende. Med en målsætning om at inkludere 96 procent af alle elever har lærere produceret piktogrammer, stilladseret samtlige skoleopgaver, guidet elever i alle tænkelige situationer, arrangeret særaftaler, undervisningsdifferentieret og døjet med dårlig samvittighed med det bredere fællesskab og mangfoldigheden for øje.

Med ”Frihed og fordybelse” er vi så tilbage ved den grendelte skole i form af juniormesterlære, og elever i udsatte positioner er nu på tålt ophold i form af rummelighedsbegrebet.

Ordet inklusion nævnes ingen steder i folkeskoleudspillet. Det er ikke længere aktuelt – medmindre man er elev, forælder, pædagog eller lærer i folkeskolen.

En lærer med utallige undertitler

Siden jeg blev ansat som folkeskolelærer, har jeg forsøgt at inkludere elever med ADHD, ADD, autisme, OCD, ordblindhed, angst, sukkersyge, depression, høretab, glutenallergi, selektiv mutisme samt skolevægring.

Jeg har forsøgt mig som klasselærer, pædagog, tolk, socialrådgiver, sundhedsplejerske, sygeplejerske, læge og sosuassistent på én og samme tid.

Pædagogiske metoder som LP-metoden, klasserumsledelse, SPAS, feedforward og feedback, Cooperative Learning samt synlig læring, handsonlinje, målpile og flipped learning, som de benytter sig af i Ontario, mellemformer, bombekursus, pitstop, pusterum, cirkus, værksted, og jeg skal komme efter dig, er alle afprøvet i praksis.

Selv intensive undervisningsforløb på små hold er forsøgt gennemført hver dag i både dansk og matematik for de 10 procent mest udfordrede elever i folkeskolens almenklasser.

At inklusion på ingen måder er nævnt i kvalitetsprogrammet, vidner om, at der er meget lidt føling med, hvad der er på spil i et klasselokale, når man som enelærer skal agere klasseleder for et dynamisk fællesskab, følge samfundet krav til undervisningsindhold og samtidig undervisningsdifferentiere jævnfør både Salamancaerklæringen og folkeskoleloven.

Konstant gå tiggergang

Foruden at granske det pædagogiske landskab for løsninger til gavn for mange, skal jeg også hele tiden gå tiggergang i forhold til noget så lavpraktisk som lejrskoler, fagbøger, ture ud af huset, fagdage, fordybelsesuger, i-bøger, trivselsdage og juleklippedage, som til hver en tid omhandler budgettet i højere grad end udbyttet.

Busserne er byttet ud med cykler, fagdage og fordybelsesuger må helst ikke koste noget, trivselsdagene skal foregå på matriklen, og materialer til julepynt må gerne medbringes hjemmefra, hvis man ikke ønsker at bruge bibliotekets brugte bøger som guirlandepapir.

Uanset om det drejer sig om pædagogik, didaktik eller økonomi, er mine muligheder mangelfulde, hvorfor jeg må nøjes med at drysse glimmer på tilværelsen for de elever, som jeg er ansvarlig for trives og udvikles både socialt og fagligt.

Det eneste, jeg efterhånden har til gode at opleve i folkeskolen, er økonomiske ressourcer i form af flere lærere per klasse, økonomi til fællesoplevelser og -fortællinger, reel uddannelse samt psykologisk/pædagogisk ekspertise tæt på praksis.

Kære minister, du er gal på den

Når man vælger at finansiere endnu en folkeskolereform – for det er i mine øjne det, der er tale om - med midlerne fra den understøttende undervisning, tilføres der ingen midler, det er blot endnu en omprioritering.

Når man vælger at inddrage frivillige foreninger, så de kommer til at spille en større rolle i folkeskolen, tilføres der ingen midler, det er blot frivillig arbejdskraft uden reelle - og tidssvarende - kompetencer.

Når man vælger at prioritere juniormesterlære samt flere valgfag så som friluftsliv, tilføres der ingen midler, det er blot en udlicitering af lærers kerneopgave.

Kære Mattias. Jeg er enig med dig i, at folkeskolen er udfordret både i forhold til trivsel, faglighed og negativ social arv.

Jeg er ikke enig med dig i, at løsningen skal findes i frivillige organisationer, en endnu kortere skoledag, og virksomhedspraktik.

Det er afprøvet. Det er ikke nok.

Deltag i debatten - send dit indlæg på 400-600 ord til debat@folkeskolen.dk